Sider

Viser opslag med etiketten american. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten american. Vis alle opslag

mandag den 29. januar 2018

The best part of your life time will be the small, nameless moments you spend smiling with someone who matters to you - MÅNEDEN DER GIK

Endnu en måned er gået - endnu en fantastisk måned med gode minder, grin og venskaber.
I denne måned har jeg taget min først klasse. Jeg tog en museums klasse med min veninde Sarah, og jeg havde aldrig forestillet mig, det kunne være så nemt. Vi var der i omkring 2 timer og lavede ikke en skid. Vi skulle svare på nogle spørgsmål, vi kunne finde i den botaniske have, og vi var så heldige, at en af pigerne på vores hold lavede det hele, så det var jo skønt. Resten af dagen tilbragte jeg med Sarah.

Jeg har haft en seriøs snak med min værtsforældre, eftersom at pigen fandt en alkoholsflaske i min bil. Det var super akavet, men altså jeg forstod jo godt det alvorlige i det, eftersom at jeg bl.a kunne have været arresteret og endt med at blive sendt hjem, hvis politiet havde stoppet mig. Gudske lov for at dette ikke skete. De er super strenge herovre, og det er ikke altid noget, man tænker over, når man ikke er vant til det. Jeg havde ikke drukket, men min veninde havde på vej til et diskotek. Her i USA er det ikke tilladt at drikke i bilen - slet ikke engang at have alkohol i nærheden af chaufføren. Sååå det kommer nok ikke til at ske igen. 

Derudover har jeg været på min første road trip, og har nu to nye stater krydset af listen. Det var helt fantastisk, og jeg kunne til hver en tid tage på en ny. Jeg har fået bestilt cruise til Bahamas med min mor til April, så det ser jeg rigtig meget frem til. Det kan ikke blive andet end godt.

Jeg har for første gang hentet Alex inde på skolen, fordi han var "syg". Da han rejste sig op, fik han overbalance og var ved at vælte. Dette resulterede i, at sygeplejersken troede, han ikke kunne gå optimalt og derfor forlangte, at han skulle sidde i en kørestol, mens skolens sikkerhedsvagt, sygeplejersken og jeg fulgte ham hen til bilen. Det var simpelthen så sjovt, og jeg havde så svært ved at holde masken. Alex var så sur over at skulle sidde i den kørestol, og muligvis også ret flov, eftersom at vi skulle gå forbi den lange kø af biler, der skulle hente deres børn. Jeg skulle her være den ansvarlige voksen, men jeg havde så svært ved at tage det seriøst. Alex var helt okay, han havde blot lidt hovedpine og ondt i maven, men sygeplejersken mente, at jeg skulle tage ham til hospitalet. Det gjorde jeg ikke - jeg lavede istedet hans favoritter: varmt chokolade og mac & cheese.

Har haft tøseweekend med min veninde Sarah, som jeg simpelthen er så glad for, at have fået som veninde. Vi har det altid så sjovt sammen, og man kan ikke være andet end i godt humør, når man er sammen med hende. Vi spiste på noget kaldes "Wendy's", som minder  om McDonalds - bare bedre ifølge min mening. Mens vi sad der og spiste, kom der pludselig to drenge hen til vores bord, og inviterede os til houseparty. Først sagde Sarah, at hun hed Charlotte, og det bedste jeg simpelthen lige i øjeblikket kunne komme op med var navnet Henry - drengene forstod ikke helt, hvorfor vi grinede så meget. Vi endte ikke med at tage til festen, eftersom at vi bare trængte til en tøseaften, derudover var de jo også alt for unge til Sarah - det skal lige siges, at de var 20 og 23, hvilket bestemt heller ikke er nemt, når pigebarnet er til fyre sidst i 20'erne, og 30 gør da heller ikke spor, og at hun har en fyr, skal da ikke være nogen forhindring. Hun er simpelthen amazing. Søndag var en rigtig søndag - morgenmad i sengen og serie i fjernsynet. Derudover stod jeg på skøjter med min kontaktgruppe, hvilket virkelig var sjovt. At stå på skøjter i 17 grader er noget helt andet end i kulde med frosne tæer og finger.

Weekenden efter (denne weekend) legede jeg turist med 5 andre piger i Washington Dc. Vi er alle fra forskellige lande, hvilket er super cool. Vi havde sådan en hyggelig dag med massere af grin. Vi var bl.a på holocaust museum, hvilket var kæmpe. Vi fik lækker frokost, så monomenterne og ellers gik vi bare lidt rundt. Det var en lang dag og jeg var først hjemme ved halv otte tiden, hvor jeg derefter tog hjem til min veninde Sarah, hvor jeg var til søndag aften. Vi gik bl.a. en tur nede i byen, hvor jeg rigtig pruttede om priserne i en butik. Jeg ville nemlig gerne have en trøje, hvor der stod "virginia is for lovers", og først sagde han vi kunne få en besparelse på 10%, hvilket simpelthen ikke var nok. Det endte med, at han slog det ind i hans eget navn, som om at han skulle købe det, så vi fik en besparelse på 40%. Sarah synet det var rigtig flovt, at stå ved siden af, men endte selvfølgelig også selv med at købe en. Endnu en fantastisk weekend. 







'


tirsdag den 26. december 2017

Min jul i Amerika

Julen er allerede ved at være ovre, og vi går nu snart ind i et nyt år. Det er helt utroligt alt det, der har været sket i de snart fire måneder, hvor jeg har været her i Amerika, og nu kan jeg krydse amerikansk jul samt jul uden min familie af listen. Julen i år er blevet fejret den 25 i stedet for den 24, jeg har fået gaver om morgenen, i stedet for om aftenen. Jeg har fået fisk som julemad i stedet for and og flæskesteg, og jeg har båret hyggetøj fremfor for fint tøj. Det har været sjovt at opleve en jul, der står lidt i kontrast til den danske jul, men altså som jeg har sagt før, så fortrækker jeg den, som den plejer at være. Men det var en oplevelse og helt klart en jul, jeg aldrig vil glemme. 

Den 24, som også i Amerika kaldes juleaften, fik vi 5 forskellige slags fisk. Forretten bestod af 4 forskellige slags fisk, som man kan se på billedet. Ikke engang forretten kunne jeg spise det hele af. Derefter bestod hovedretten af en pastaret med fisk i. Jeg savnede nu godt nok min danske julemad, men det var da altid noget, at jeg godt kan lide fisk. Dette er en italiensk tradition, som min værtsmor er vokset op med. Det virker ikke til, at de her i Amerika har en typisk juleaftensret, som vi mere eller mindre har i Danmark. Det har nok også noget at gøre med, at der er så mange forskellige etniciteter her. I løbet af dagen spillede vi spil, jeg snakkede med min familie i Danmark, jeg hjalp med at forberede maden og ellers spiste vi bare småkager og tullerede rundt. Om aftenen så vi en jule film. Så det var en stille og rolig aften. Det var ikke fordi jeg savnede gaverne på nogen måde, det var bare lidt som om, at jeg blev ved med at vente på "juleaften", hvis i forstår hvad jeg mener? Jeg manglede min danske julemad, min familie, ris a la mande, pakkespil, dans om juletræet, som jeg egentlig ikke er særlig stor fan af længere. Jeg manglede lidt de ting, som jeg tænker på, når jeg tænker "juleaften".  Jeg ved dog, at de fleste ting næste år vil være ved det samme, så det hjælper en del. 

Den 25 stod vi op ved 8 tiden, og 5 julesokker stod i sofaen med små gaver i. Der var bl.a chokolade, hyggesokker, gavekort til biografen og andre småsmager i sokkerne, så det var meget hyggeligt. Derefter hentede "børnene" pakker til os alle, og vi åbnede gaverne. Faren filmede hele gaveforestillingen, og det var egentlig meget fredeligt. Jeg var ret overrasket over, hvor mange gaver jeg fik familien, det havde jeg slet ikke regnet med. Der var endda også en gave fra katten. Vi spiste god morgenmad, og ellers forløb dagen meget rolig med besøg af familiens venner, vi så en julefilm, spillede et spil, jeg snakkede med nogle veninder hjemmefra, og om aftenen fik vi noget, jeg nærmest tror er flæskesteg samt sovs, så det var jeg godt tilfreds med. Denne dag savnede jeg dog at tage i byen, som de fleste unge i Danmark gør dagen efter juleaften. Bare tanken om at se alle igen - den dag glæder jeg mig meget til. 

I dag var jeg lige en hurtig tur i fitness, mens Julie var til svømning. Det var godt at være tilbage, for puha hvor væmmes jeg bare ved synet af min krop fortiden. Sådan nogle periode har vi fleste jo, og det bestemt heller ikke noget nyt, men det er især kommet her den sidste månedstid, og det er ikke bare på grund af juletiden.. Maden her er anderledes og federe, positionerne er større, og jeg har ikke hørt om nogle au pairs, som ikke har taget på her i Amerika, men puha hvor jeg hader det. At tabe mig og blive sundere må vist blive et af nytårsforsættene, hvilket jo efterhånden er et meget almindeligt og optimistisk nytårsforsæt for mange mennesker. 


mandag den 18. december 2017

You never really know the true value of a moment, until it becomes a memory

December måned har været anderledes i år. Mange ting har været anderledes, siden jeg er kommet til Amerika, hvilket jeg ofte ikke har noget imod. Det er spændende og interessant at opleve noget nyt og anderledes fra det, man er vant til, og jeg er sikker på, det også er sundt for os alle at prøve. December måned er en helt speciel måned for rigtig mange mennesker, hvilket jeg måske bedre forstår nu. I år har jeg været langt væk fra min familie - dem man normalt plejer at nyde og fejre denne hyggelige tid med. Jeg vil ikke være hjemme juleaften, men skal i år fejre jul på en helt anden måde. Inden mit eventyr startede, glædede jeg mig til at prøve at opleve en amerikansk jul. Det ikke fordi jeg ikke længere glæder mig til det, det er bare gået op for mig, at jeg nok foretrækker julen, som den altid plejer at være.
Jeg har en veninde, der nævnte noget om, at det nok ville blive mærkeligt her i december, og at det måske ville fremkalde hjemve. Det forventede jeg egentlig ikke på det tidspunkt eftersom, at jeg ikke troede, at julen var hellig for mig. Selvfølgelig har jeg altid holdt af julen og dets traditioner, men jeg troede ikke, at det havde så stor en betydning, som jeg nu har fundet ud af, at den har. At tingene her i december ikke har været, som de plejer at være, har åbnet mine øjne, og nu glæder jeg mig nærmest allerede til december næste år. Måske lidt for tidligt at glæde sig til? I starten kunne jeg mærke et lille savn til de ting, som jeg normalt plejer at tage for givet i denne måned - bl.a. julekalenderhygge med familien hver aften, kalender- og adventslysene. Adventsgaver, hjemmelavet æbleskifter hos mine bedsteforældre, lækkert hjemmelavet marcipan konfekt, julefrokost osv. Vi har heller ikke bagt julesmåkager endnu, men det er jeg så til gengæld sikker på, at vi skal lave, men hvornår? Synes måske, at det er ved at være på tide. Det undre mig bare, at de ikke har kalenderlys her, og hvad med julekalenderne i tv'et? Derfor må jeg jo følge med i den i Danmark. Nu ved jeg bare, at jeg næste år vil gøre noget mere ud af denne måned.

Det er ikke kun for mig, at denne måned har været anderledes. Kathy (hostmom) har været i L.A for at tage sig at sin bror, som har kræft. Det har derfor kun været børnene, faren og jeg. Faren som ofte er på foretningsrejse, og som man normalt ikke ser så meget til, har nu skulle vise en helt anden side af ham selv. Han har skulle tage Kathys rolle - hende der normalt styrer alt her i huset. Det har været mærkeligt ikke at have hendes dejlige væsen her, men hvor er jeg bare glad for, at hun kommer hjem inden juleaften.

Derimod er det også anderledes for min famile hjemme i Danmark. Jeg vil ikke være der juleaften, og mine forældre vil heller ikke være sammen. Det er lidt som om, at vores lille familie på tre - mor, far og datter, nu er skilt ad. Min lille familie som altid plejer at være sammen. Det er underligt at tænke på, og det giver mig på en måde en klump i halsen. Jeg ved det bliver super mærkeligt for dem, at jeg ikke er der, men nu hvor de heller ikke har hinanden, gør det bare endnu mere mærkeligt. Sidste jul var altså sidste gang, at min lille familie holdt jul sammen, hvorfor satte jeg ikke noget mere pris på det? Men ja, man ved jo aldrig, hvornår noget er sidste gang. I år står jeg i det mindste ikke med valget mellem hvem, jeg skal holde jul med, men det skal jeg så til gengæld forholde mig til næste år. Ja jeg glæder mig til de sædvanlige traditioner i december, men jeg ved allerede, at det heller ikke blive et nemt valg, for hvordan skal jeg kunne vælge? 

torsdag den 9. november 2017

MIN WEEKENDSTUR TIL CHICAGO


Lørdag morgen fløj min danske veninde fra træningsskolen og jeg til Chicago. Vi landede allerede ved 8 tiden, så vi havde hele dagen foran os. Det styrtede ned da vi kom, så det var en dejlig velkomst, men heldigvis var vejrudsigten utilregnelig og vejret blev bedre hen af dagen. Da vi kom, ville vi finde et sted, hvor vi kunne spise morgenmad, så vi begav os ud i det styrtende regnvejr og med gps'er der ikke duede optimalt. Hele weekenden havde vi problemer med gps'erne, hvilket vi normalt ikke har oplevet, så det var jo super. 
Vi var bl.a. i Millenium parken, hvor vi så The Bean, The Buckingham Fountain og Crown Fountain, men de sidste to ting var ikke nær så flotte, som man havde forventet - der var hverken springvand eller vand ud af mundene på menneskerne. Men altså, nu hvor vi var der, så skulle det jo ses, men bare et godt råd til jer derude - hvis i nogensinde overvejer, at tage til Chicago, så gør det om foråret eller sommeren. Men Chicago var en smuk by - jeg ved ikke, hvad det er, men jeg er virkelig betragtet af skyskraberne. Der er et eller andet over dem, der får mig til at tænke wow. Min veninde drillede  mig også lidt med mit "wow", eftersom at der ikke skal særlig meget til for at imponere mig her i Amerika. Derudover var træernes farve også super smukke, men himlen derimod var tåget hele weekenden. Det var et meget specielt syn, men også interessant på en måde, eftersom at skyskraberne forsvandt op i himlen, og man kunne ikke altid se toppen af dem. 

Vi gik på gaden "magnificent mile", som er en kendt gade med forskellige butikker. Derudover var vi et smut forbi Navy Pier, hvor der er forlystelser, men de var lukket og det var ikke nær så hyggeligt, som jeg kunne forestille mig, det er om sommeren, men altså det var jo på to do listen. 
Vi ventede i en time på en deep dish pizza, hvilket er en ting de er kendte for i Chicago, og puha det var hele ventetiden værd. Vi besøgte "Roof on THEWIT", hvilket er en rooftop bar, som jeg gerne ville se. Det var pænt akavet, for der kom vi super kikset i vores vintertøj, mens alle andre mennesker kom i deres fine fest tøj. Vi var meget malplaceret, så vi gik hurtigt igen. Vi fik ingen aftensmad den dag ovenpå den lækre pizza, og sov allerede ved 9 tiden. Det havde været en virkelig lang dag, eftersom at den allerede startede klokken 2 om morgenen. 

Søndag vågnede vi allerede klokken 6 om morgenen, fordi vi sov så tidligt, så endnu en dag hvor vi havde HELE dagen foran os. Vi lå bare lidt i sengen, eftersom at der ikke var noget der havde åben på den tid af døgnet. Vi spiste lækker morgenmad på Goddess and the baker, og derefter tog vi til Lincoln parken, hvor der også er en zoo. Det var så længe siden, at jeg sidst havde været i zoo, så det var rigtig hyggeligt. Vi var i "Garfield park Conservatory" og så Chicago om aftenen fra Willis Tower. Vi var meget i tvivl, om vi skulle tage der op eftersom, at der var så tåget, og de sagde, at man ikke ville kunne se så meget, men vi gjorde det og jeg blev positivt overrasket. Jeg synes i hvert fald, at det var smukt. 

Mandag skulle vi med flyet klokken 8, og da de begyndte at boarde sad vi stadig i uberen på vej til lufthavnen. Det var virkelig stressende og super dumt af os ikke at tænke på morgentrafikken, hvilket resulterede i, at det tog dobbelt så lang tid. Vi løb til vores gate i strømpesokker, eftersom at man i security skal have sine sko af. Men vi nåede det lige, 2 min inden de lukkede dørene, så det var noget af en morgen. 










Chicago er en super weekendsby, og jeg holder virkelig af at opleve nye steder. I alt på de to dage gik vi knap 50 km og forbrændte 1894 kalorier ifølge min app, så det synes jeg var meget godt klaret. Da vi skulle til at med flyet til Chicago tænkte jeg "ferie", fordi det er det jeg bl.a. forbinder med et fly. Ferie for mig er bl.a fremmed sprog og normalt ingen internetforbindelse, hvilket amerikanerne jo ikke oplever, når de rejser rundt i Amerika. Jeg synes bl.a, at sproget og det er være lidt væk fra omverden og bare leve i sin egen lille bobbel uden internet er med til at gøre ferien til noget særligt og afslappende. Jeg forstår godt, hvorfor mange amerikanere ikke har været udenfor Amerika, eftersom at der er så mange spændende steder at se, men på den anden side har jeg også lidt ondt af dem.  For det jeg forbinder med ferie, det som jeg synes gør det til noget særligt, oplever de ikke på samme måde. Her snakker alle stort set engelsk, alle har stort set internetforbindelse, hvilket mange danske telefonabonnement selvfølgelig også har fået. Største delen i verden kan tale "deres sprog", og sommetider ville jeg da også ønske, at jeg var opvokset med engelsk som mit primære sprog, men på den anden side, er det også meget rart, at kunne et sprog, som ikke alle kan - det gør vel også os til noget særligt. Det var så rart at være sammen med min danske veninde -  så rart bare at kunne snakke dansk uden, at nogle kunne forstå os.