Sider

torsdag den 21. juni 2018

One of the most bittersweet feelings had to be when you realise, how much you're going to miss a moment while you’re still living it

Lige for tiden oplever jeg så mange øjeblikke, hvor jeg tænker "hvor kommer jeg til at savne dette". Nogle gange er det som om tiden går alt for hurtig, og at jeg slet ikke kan følge med. Tiden flyver afsted, og det er lidt skræmmende. Jeg er så spændt på at komme hjem, og nogle dage virker det som en evighed, mens andre dage giver mig lyst til at blive her. Giver mig en følelse af, at jeg endnu ikke er klar til at vende snuden hjemad. Jeg elsker mit liv her - jeg vitterligt elsker Amerika og alt landet indebærer, undtaget deres idiotiske billister, og måske også deres tendens til, at maden skal være så sød. Jeg føler mig så hjemme og tilpas, og vigtigst af alt, så føler jeg mig god nok - en følelse jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har haft. Dette er nogle ting, jeg er bange for at miste, når jeg kommer hjem igen. 

Lørdag blev brugt i Washington DC, hvor jeg så Danmark spille mod Peru på en bar, med min veninde fra Brasilien. Normalt er jeg ikke den store fodbold fan, men jeg må indrømme, at jeg er begyndt at kunne mærke en nationalfølelse. Det kom ligeså stille efter, jeg fandt ud af, at de var med i  VM. Jeg begyndte ligeså stille at mærke en stolthed, og den er efterhånden kun vokset. Jeg har heller aldrig været stor fan af Danmark, faktisk fik jeg altid landet til at lyde forfærdelig, når jeg snakkede om det. Hvad jeg hører fra Amerikanerne, der har været der, så skulle man ikke altid tro, at vi taler om det samme land. Det bliver spændende at se, hvad jeg synes om Danmark, når jeg kommer tilbage. 
Vi sad på baren, hvor jeg fik to andre drenge til at holde med Danmark, så hver gang Danmark gjorde noget godt, kom den ene og gav mig high five, samt kom han løbende hen og gav mig en krammer, da de scorede. Det var dejligt med lidt opbakning, eftersom at min veninde ikke havde den største tiltro til Danmark. Da Danmark scorede var jeg overraskende nok tæt på at fælde en tåre, hvad går der af mig? Her i dag stod jeg også tidligt op for at se kampen alene klokken 8, det havde jeg heller aldrig troet, at jeg ville gøre. 
Danmark vandt mod Peru og kæft en glæde det bragte indeni mig. Vi fejrede det på Arlington kirkegård, hvilket var ret upassende. Jeg havde endnu ikke været der, og jeg føler lidt at tiden er knap, så selvom det var virkelig upassende, så tog vi derhen, hvilket vi grinede lidt af. Derudover var vi på Union market, som er street food, samt besøgte vi nogle andre ting i DC, så det var en lang men fanatisk dag. 

Søndag stod på hiking i Shenandoah National Park. Vi tog på en rute, hvor vi kom på det højeste punkt med en smuk udsigt, samt tog en anden rute med vandfald. Det var en super smuk og sjov dag. Vi kørte bl.a. forkert, og endte et virkelig creepy sted, fordi forbindelsen hele tiden hoppede af og på. Vi så bjørne, hvilket amerikanerne var virkelig oppe og køre over. De gik helt tæt på dem, samt tog billeder i evigheder, og dermed blokerede vejen, så der opstod traffik. Det var en virkelig varm dag, hvor man svedte, så snart man gik et skridt. Da jeg kom hjem, duftede der er banankage. Julie viste mig et armbånd, hun er ved at lave, og min værtsmor viste mig et billede af Alexs nye frisure. Det var så dejligt at komme hjem til sådan en god stemning, og selvom man til tider er ved at få nok af at bo i en værtsfamilie, så gik det virkelig også bare op for mig, hvor meget jeg kommer til at savne det. 









tirsdag den 19. juni 2018

Niagara Falls 


Sidste weekend stod på en skole udflugt til Niagara Falls, da jeg i vinters tog en Niagara Falls klasse med formålet om, at opnå nogle credits, som man skal have her i Amerika, for at fuldføre sit Au Pair program. Tidligt fredag morgen gik turen dertil, hvor man kunne vælge enten at bo på New York siden eller Canada siden, hvor jeg selvfølgelig havde valgt Canada siden - den skulle være mere festlig, og eftersom at jeg heller ikke havde været i Canada før, så var valget ikke så svært. Vi ankom fredag eftermiddag, hvor min veninde og jeg skulle bo på værelse med to andre piger, som vi endte med at tilbringe hele weekenden med. Vi tog ud for at spise en specialitet i Canada "Poutine", hvilket består af pomfritter, sovs og ost. Det var ret specielt, men nok ikke noget jeg behøver prøve igen en anden gang, men sjovt var det at prøve. Vi var ved at misse fyrværkeriet, der ville komme klokken 22, så vi løb i håbet om at nå det, men selvfølgelig stoppede det, da vi endelig kom tæt på. Vi stod derefter lidt og beundrede vandfaldene som skiftede farve, hvor jeg pludselig så et stjerneskud. Jeg var ret meget oppe og køre over det, da jeg kun har set det en gang før i mit liv. Dog havde jeg ikke så mange ønsker, da jeg synes tingene går meget godt fortiden, og i det øjeblik var det bare som om, at alt "dårligt" slet ikke betød noget. Jeg er rigtig glad, og jeg nyder til fuldedrag mine sidste måneder her i Amerika, men alligevel var der dog lige en ting, jeg ikke kunne lade være med at ønske. 
Senere tog vi på et diskotek, hvor vi fik danset lidt, ellers nød vi bare stemningen i byen, som vist skulle være en smule som Las Vegas. Det var ret imponerende - der var bl.a haunted houses, forlystelser, massere af snacks boder, og andre ting man kunne prøve. 

Lørdag brugte vi hele dagen i Niagara Falls parken på New York siden. Man skulle blot gå over en bro, efter man havde vist sine dokumenter samt pas, også var man sørme tilbage i Amerika. Det var en lang og udmattende dag, men det var bestemt også en oplevelse. Vi havde købt to aktiviteter - "maid of the mist", hvor vi sejlede tæt på vandfaldene i en båd, og "cave of the wind", hvor vi kunne stå lige foran vandfaldet. Vi blev godt våde til denne aktivitet, men heldigvis havde vi regnslag på. Til den anden aktivitet stod vi i kø i over to timer, hvor det trykkede lidt på tålmodigheden - ikke en egenskab, jeg har været så heldig at besidde. Denne aften ville vi ikke misse fyrværkeriet, så vi stod klar i rigtig god tid. Jeg tror klart, at dette er en af de smukkeste oplevelser, jeg har haft - de farvede vandfald med det smukkeste fyrværkeri. Et øjeblik hvor intet andet betød noget. 
Vi gik tidligt i seng, da vi alle var ret smadret ovenpå en lang og udmattende dag.
















onsdag den 6. juni 2018

Hvad er der sket siden sidst?








Det er efterhånden ved at være noget tid siden, at jeg sidst har lavet en opdatering omkring, hvad jeg har gået og fortaget mig. Sidste gang var d. 15 marts, så der er sket en del siden sidst. 
Jeg har prøvet escape room for første gang, og jeg har været til st. Patrick barcrawl, hvilket var en kæmpe succes. Vi fik bl.a fedtet os ind på en uber chauffør, som fik æren af at køre os til Washington DC, som var omkring 40 minutter væk, for sølle 65 kroner. Han havde selvfølgelig også godt selskab hele turen. Derudover var jeg også til 90s barcrawl, hvilket endnu engang var en succes. Må altså indrømme at jeg er meget større fan af at drikke i løbet af dagen. 
Derudover har der været spring break, hvor der bl.a. var sne. I den uge kunne jeg rigtig få lov til at nyde mit eget selskab i og med, at mine venner arbejdede, hvor jeg bare havde mit normale skema, og ja "børnene" var jo ikke interesseret i at lave andet end at sidde på deres værelse, så det var egentlig pænt kedeligt, da jeg desværre ikke længe af gangen nyder mit eget selskab. 

Jeg var på mit første road trip med fremmede, hvor turen gik til til Baltimore og Atlantic City i New Jersey, og været på endnu et road trip til Nashville og besøgt staten Kentucky. Derudover har jeg været en tur i New York City, hvilket efterhånden er min fjerde gang. Jeg har været i Mexico, samt været på cruise og besøgt smukke Bahamas og festlige Miami Beach sammen med min skønne mor. Jeg har oplevet Cherry Blossom i DC, hvilket bestemt var en smuk fornøjelse. 

Der har været dødsfald i min værtsfamilie, hvilket jeg synes var en super akavet situation. Jeg følte mig virkelig på udebane, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Sorgen kunne tydeligt mærkes, også var det desværre også så uheldigt at ramme ind i besøget af min mor. 
Jeg har oplevet hjemve i længere tid. I det store hele har jeg ikke oplevet så meget hjemve, som jeg egentlig havde regnet med, at jeg ville. Når det engang imellem indtraf var det ofte kun et par timer eller aller højst en dag, men denne gang, efter min mor tog hjem, så var det ikke bare den typiske hjemve. Tanken om at tage hjem har jeg haft flere gange, og for første gang har jeg følte jeg, at jeg rent faktisk var klar til at tage hjem. Alligevel ville jeg jo ikke give op - nu er jeg nået så langt, så 3-4 måneder burde jo være ingenting, men når hjemveen indtræffer, så virker det bare som en evighed. Dog har jeg haft rejser i vente, samt stadig har, så det altid noget, at man har noget at se frem til, og som holder en fra at tage hjem. Det er super blandede følelser, jeg har hele tiden. På den ene side kan jeg slet ikke vente med at komme hjem igen, men på den anden side har jeg heller ikke lyst til at sige farvel til mit liv her. 

Jeg har været til houseparties, og jeg har for første gang drukket øl fra en tønde, hvilket jeg normalt kun har set i film. 

Efter 7 måneders tid tog jeg mig endelig sammen til at gå ind i pumper/drenge afdelingen i fitness. Kender det dog også fra fitnesscenteret, jeg gik i i Danmark. Der var jeg heller aldrig rigtig derinde - jeg følte mig bare ikke tilpas, men her har jeg det egentlig udemærket med at være i pumperafdelingen, som jeg kalder den. Jeg er bl.a blevet kaldt for "powerhouse" af en af fyrene, samt har fået to hvide sår på mit ben, fordi jeg var en spade. Så bio olie er blevet købt, og jeg arbejder nu på, at formindske farveforskellen. Tager glædeligt imod gode råd, hvis der skulle være nogle, der har det. 

Jeg har for første gang sagt farvel til ikke bare en veninde, men to. Jeg tror stadig ikke helt, at jeg har indset, at de ikke er her længere. Det er bare trist, når man nu er kommet til det punkt, hvor ens tætte veninder begynder at tage hjem. 
Mine forældre har fået solgt vores hus, hvilket betyder at de begge nu kan komme videre. Jeg er selvfølgelig glad på deres vegne, men samtidig så slår det mig engang imellem, at jeg ikke skal tilbage til det, jeg ville kalde mit hjem. Det gør nogle gange lidt ondt at tænke på, at jeg ikke skal tilbage til det sted, hvor jeg har så mange minder, det sted jeg føler mig tryg, og hvor jeg kan være fuldstændig mig selv. Nu vil jeg højst sandsynlig komme hjem til papkasser med alt mit lort. Huset var bestemt ikke noget jeg havde forventet, jeg skulle sige farvel til, da jeg forlod Danmark, og det er egentlig vildt nok, at et hus kan have så stor en betydning, men at det nu er solgt gør også mine forældres skilsmisse mere virkelig. Jeg har så blandede følelser omkring alt lige for tiden, men jeg forsøger at opretholde positiviteten. 

Jeg har været til "high school musical" musical på Julies high school, hvilket var super cool. De var virkelig talentfulde, og hvem elsker ikke high school musical? Jeg har fået set en del film i biografen, og har nu fået mig et "moviepass", hvor jeg kan se 4 film hver måned for 60 kroner. Kathy (min værtsmor) havde en disney trøje med hjem til os alle, da hun kom hjem fra California. Det betød så meget for mig, at hun også havde tænkt på mig. Derudover har jeg været i biffen med familien. Jeg har fået et par nye veninder, og min første veninde fra Finland. Vi fejrede "cinco de mayo", som er en Mexicansk helligdag med mexicansk mad og vi fik den bedste frugtdrink. 

Da jeg kom hjem fra min rejse til Mexico, opdagede jeg en skade på bilen. Jeg var så bange for, at jeg havde gjort noget, så det tog mig et par dage før jeg havde mod på at fortælle min værtsmor om det. Hun vidste det allerede og troede, at det var en, der havde været og ordne noget i huset, så der kunne jeg endelig trække vejret igen. Bilen blev tjekket, og vi fik en dato på hvornår den kunne blive lavet. Da jeg skulle bakke ud derfra bakkede jeg selvfølgelig ind i en bil, der holdt parkeret, så det var jo bare den modsatte side, der denne gang blev ødelagt. Det var super pinligt. Har bare gået og frygtet det, siden jeg fik bilen, fordi det netop ikke er min egen, og fordi den er så skide stor. Heldigt at det i forvejen skulle skiftet på grund af den anden skade, så det gjorde heldigvis ikke så meget, det var mere den anden bil, jeg ramte, som fik nogle skrammer. Heldigvis tog min værtsmor der super cool, hvilket jeg er så taknemmelig for. 

Jeg har været ved poolen, hvilket jeg bestemt nyder, fået krydset ting af to-do listen, som blandt andet top golf og biograf, hvor de serverer mad imens. Har været på den sædvanlige torsdagsklub og fået planlagt noget af min travelmonth med to af mine bedsteveninder fra Gymnasiet. Vi har indtil videre fået bestilt bil og fået købt flybilletter, så det er super dejligt, at der er styr på de ting, og det gør kun, at det nu føles mere virkeligt. Vi skal på en 3 ugers roadtrip i Californien, selvfølgelig også en tur forbi Las Vegas samt nogle national parker, så det bliver super spændende. Derudover har jeg valgt, hvilken dato jeg vil hjem til Danmark igen, dog får jeg det først 100% bekræftet omkring en måned før mit job som au pair slutter. At have en dato på, hvornår man kommer hjem igen, føles så godt. Så nu er jeg ligeså stille begyndt at tælle ned, dog har jeg stadig en del ting på to-do listen, som jeg vil se om jeg kan nå at få krydset af. 

onsdag den 30. maj 2018

Nashville part 2 


Memorial weekend blev brugt på endnu et road trip til Nashville, og endnu engang imponerer byen. Denne gang var det med 9 andre piger, så det var noget af en hønsegård, men alt i alt synes jeg det gik udemærket. Et af højdepunkterne denne gang var restauranten "Dick's Last Restort", hvilket er noget af det mest underholdende, jeg nogensinde har oplevet. Det specielle ved denne restaurant er, at de behandler dig dårligt med vilje. Vi kom ind og fik et bord, hvor vi fik smidt menukortet og bestik på vores bord, og fik et papir som dækkeserviet. Derudover havde vi ikke længe til at beslutte os om, hvad vi ville have at spise, så vores servitrice begyndte at råbe af os, fordi vi simpelthen var for langsomme. Vi alle fik en hat, hvilket var med dømmende kommentarer, hvilket vi grinede meget over. Jeg kan ikke andet end sige, at jeg til hver en tid vil prøve det igen. Efter jeg er kommet hjem, har jeg læst nogle kommentarer omkring konceptet for restauranten, hvor folk har følt sig stødt over, hvordan de behandler en, samt hvad de sagde, så hvis man ikke kan tage lidt sjov, så er det bestemt ikke en restaurant for en. Jeg synes derimod, at det var super sjovt, fordi det står i så stor kontrast til alle andre restauranter. 

Et andet højdepunkt var bestemt baren "Coyota Ugly" hvor der til tider var shows på baren, ligesom man også ser i filmen "Coyota Ugly". Der blev lavet body tequila, samt alle piger havde muligheden for at danse på baren, hvilket jeg endnu engang ikke sagde nej til. 

For første gang prøvede jeg road trip, hvor man kørte hele natten, hvilket gik super godt. Derudover sov jeg også for første gang på et motel, som man ser i film. Udvendigt lignede det de creepy motels, man ser i film, men indvendigt lignede det bare et helt normalt værelse.  

Lørdag tilbragte vi på Broadway, hvilket er en gade fyldt med barer. Der var karaoke og live musik dagen lang, så det bestemt aldrig kedeligt i Nashville. Coyota Ugly og Dicks Last Resort blev prøvet. Søndag blev brugt på lidt sightseeing samt tog vi i byen om aften. Vi var tre som prøvede lidt line dance, og derudover var vi endnu engang på baren Coyota Ugly. Mandag tog vi til staten Kentucky, hvor vi gik rundt downtown, var forbi en hestegård, samt spiste noget typisk mad fra denne stat. 

Nashville er udentvivl stadig en af mine yndlings stater.