Sider

søndag den 10. december 2017

I'm in a different world now

For omkring et år siden blev jeg færdig med min Au Pair profil på Cultural Care og min søgning efter en værtsfamilie begyndte for alvor. Jeg havde dog ikke regnet med, at det ville tage omkring 5 måneder, at finde den rigtige familie. Det tog tid - længere tid end hos mange andre, men jeg til gengæld, fandt den rigtige familie i første hug. Hver dag ser jeg opslag om rematch på Au Pair grupper, og jeg er så glad for, at det ikke har været en realitet for mig, men man skal vel aldrig sige aldrig. Jeg er bare glad for, at jeg ikke tog en hurtig beslutning, men fulgte mit hjerte. Det vildt at tænke på, at det næsten er et år siden. Der er sket så meget, og jeg er virkelig i Amerika - det land, jeg altid har drømt om. Jeg havde flere gange lyst til at give op på søgningen, for det hele var så uoverskueligt med skolen samtidig. Derimod vidste jeg heller ikke helt, om jeg egentlig havde modet på det, og om jeg egentlig havde lyst til det. Det eneste jeg vidste var bare, at jeg ville væk - ud og opleve noget nyt. Selvom det var nogle stressende og nervepirrende måneder, så gav jeg heldigvis ikke op.

Nogle gange er det ikke til at forstå, at jeg virkelig er her. Jeg ved ikke hvorfor, det er jo bare et land? Men USA har bare altid været så langt væk fra mig, og jeg har bare altid vidst, at jeg ville dertil, men hvorfor helt præcis, det ved jeg egentlig ikke. Måske har jeg bare ville opleve alt det, jeg ser på film og i serier, måske det bl.a. var de smukke skyskrabere i NYC, de lækre strande i California - Amerika betagede mig bare.
Til tider føles det som om, at jeg er i en helt anden verden. Jeg ser skyskrabere, som jeg kun har set på film, rigtige amerikanske store huse med basketnet, og nu lever jeg i et. Vejene er større - alt er større. Folk i Virginia er interesseret for andre end dem selv, og jeg har aldrig oplevet så mange fremmedede smile til mig. Havde heller aldrig troet, at jeg ville falde i snak med fremmede i saunaen, i boblebadet, på metrostationen osv. I Danmark snakker man ikke rigtig med fremmede, og vi fleste forsøger f.eks. ihærdigt at undgå at sidde ved siden af en fremmed i bussen, og de færreste smiler til hinanden på gaden. Det var nærmest overvældende at komme her, og det var klart en ting, jeg lagde mærke til i starten, og jeg elskede det med det samme. I Danmark blev jeg så glad, hver gang en fremmed smilede til mig på gaden, fordi det netop aldrig rigtig skete. Nu er det blevet hverdag.
For første gang af hvad jeg kan huske, har jeg oplevet godt vejr på min fødselsdag. Jeg har aldrig oplevet strålende sol i oktober måned, og at man har kunne sidde i tanktop i starten af december. Det er ikke svært at vende sig til, og vejret i Danmark er klart en af de ting, jeg slet ikke savner. Derfor overraskede det mig lidt, da der pludselig sneede lørdag morgen. Hvor kom det fra? 

På en måde føles det lidt som om, at jeg lever i to verdener. Jeg har mit liv i Danmark og samtidig et liv her i Amerika. Jeg snakker engelsk til dagligt, men samtidig går der heller ikke en dag, hvor jeg ikke skriver eller snakker dansk. Dem jeg kender aller bedst ser jeg ikke i hverdagen længere, og de kender slet ikke til dem, jeg nu ser hver dag. Det er svært at give slip på alt det derhjemme og bare leve mit liv her i Amerika.

Der er så mange ting, jeg allerede holder af herovre, og for mit vedkommende har det været overraskende nemt at falde til og føle sig hjemme. Til tider glemmer jeg helt, hvordan tingene er i Danmark, f.eks. hvor mange spor vi har på de danske motorveje, og hvilke færdselsregler vi har i Virginia men ikke i Danmark. Hvordan kan man nærmest allerede blive i tvivl?
Hvis jeg skal være helt ærlig, kunne jeg sagtens forestille mig at bo herovre permanent. Jeg er sikker på, at når mit år er ovre, så er jeg mere end klar til at komme hjem, og der er da også allerede ting, jeg virkelig ser frem til, når jeg kommer hjem igen, men man ved jo aldrig hvad fremtiden vil bringe. Jeg vil i hvert fald ikke udelukke muligheden, for jeg er vild Amerika.

onsdag den 6. december 2017

Some days are great, some days are not so great, but i'm doing the best that I can.

I dag onsdag d. 6 december har jeg været i Amerika i 3 måneder og 8 dage, det vil altså sige, at over 1/4 del af mit år er nu gået - det er lidt vildt at tænke på. Jeg synes allerede, at jeg har oplevet en del, men der er så meget mere jeg stadig vil nå, inden mit år er omme. Jeg har indtil videre oplevet seks forskellige stater: lllinois (Chicago), New York, West Virginia, Pennsylvania, Maryland og selvfølgelig Virginia, hvor jeg bor. Ting fra bucket listen er blevet krydset af, og jeg er kun blevet mere hooked på Amerika. 

November er ovre, og endnu en måned er fløjet afsted. Jeg startede måneden ud med at tage til Chicago, og allerede da jeg kom hjem, var jeg klar til at planlægge den næste rejse. Jeg bestod køretesten og jeg er nu officelt en beboer her i Virginia, hvilket føles godt. 
Jeg er så glad for at jeg kunne få kørekortet ud af hovedet, og dermed begynde at overveje hvilke klasser, jeg har lyst til at tage her i US. Ifølge programmet angående det at være Au Pair skal man også ende med at have fået 6 credits, inden ens år er gået. Det vil sige, at man er tvunget til at tage nogle klasser. Ens værtsfamilie betaler 500 dollars, og hvis klasserne overstiger det beløb, skal man dermed selv betale. Jeg har valgt at tage "Niagara Falls" weekendsklasse, hvor det omhandler 3 søndag, hvor man lærer noget historie og alt muligt, der sikkert er pænt kedeligt omkring Niagara Falls, men man ender med, at tage en weekend til Canada, hvilket jo er den eneste grund til, at man vælger den klasse. Jeg tager klassen med en veninde, så det skal nok gøre det lidt sjovere. Klassen ender med at give mig 4 credits, så jeg mangler 2 for at kunne fuldføre au pair programmet.

Jeg har fejret Thanksgiving for første gang, hvilket var en god oplevelse. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, men det er egentlig bare en dag, hvor der er fokus på familien og mad. Jeg mødte for første gang noget af farens familien. De var selvfølgelig super søde, dog var ulempen lidt, at jeg kom til at savne min egen familie ekstra meget. Vi fik en slags tapas ved 12-13 tiden, hvor der var alverdens forskellige oste, spegepølse og skinke, sammen med brød, grønsager, kiks og chips. Ved 18 tiden fik vi "thanksgiving måltidet" som i denne familie består af kalkun (en der var grillet og en der var lavet i ovnen), kartoffelmos, søde kartofler, grønsager, to forskellige fyld (en der havde været inde i kalkunen, og en der ikke havde), blomkåls-ret med champion og nogle andre ting (garanteret fløde) men dette var nok egentlig min favorit. Derudover var der sovs. Jeg har nærmest ikke fået sovs i de tre måneder, jeg har været her. Jeg må sige, at jeg har savnet sovsen, for jeg er nok lidt af en sovsepige. Vi fik selvfølgelig også tre forskellige tærter: Græskar, æble og pekannød tærte, som overraskende nok var min yndlings. Græskar tærten derimod havde en super underlig konsistens og var ikke lige mig. Derudover drak de voksne en masse vin, jeg fik en drink, børnene "legede", jeg spillede et spil med en af kusinerne, vi så amerikansk fodbold, nogle tog en nap på sofaen, mens andre forberedte mad. Det var bare stille og roligt. Egentlig mindede dagen mig lidt om juleaften - familiehygge, god mad og glæde - det vi i Danmark kalder hygge, hvilket jeg har forsøgt at lære min værtsfamilie om.

Jeg har oplevet lidt af Black Friday, dog ikke den crazy del som man ser i tv'et, hvilket jeg måske egentlig nok fortryder, at jeg ikke oplevede. Jeg var ikke klar over, at nogle butikker havde åben om natten, hvilket jeg først fandt ud af på selve dagen, hvor det var forsent. Men jeg synes da, at jeg gjorde mig nogle udmærket køb.




Besøg hjemmefra. 
Jeg har været i New York city med min faster, og bare nydt tiden med hende her i Virginia og omegn, hvor vi bl.a har været i Alexandria, Georgetown, National Harbor i Maryland, på hiking i West Virginia/Maryland, nydt solen i Great Falls park på Maryland siden, oplevet Amish i Pennsylvania, hvilket var ret interessant. De levet meget gammeldags: modstandere af de moderne ting som elektronik osv. Selvfølgelig har vi også været  i Washington DC, hvor vi blev smidt ud fra en plads, hvor de var ved at forberede en event, tre gange af politiet. Det blev måske lidt pinligt til sidst, men det grinte vi bare af. Det er så afslappende at være sammen med min faster, hvilket er så dejligt. Jeg føler, at vi kan snakke om alt, så på flere punkter er hun som en slags veninde. Kender ingen der kan blive så begejstret og betaget over nogle køer på en mark, kæmpe huse eller en lille hældning i vandet. Derudover kender jeg heller ingen som kan bøvse så højlydt og bare være skide ligeglad. Ikke fordi at jeg selv er meget bedre, men hun er sgu speciel og pisse sej, og det elsker jeg hende for. Vi kan hurtigt komme op og toppes, og ligeså hurtigt  opføre os som bedste veninder igen - kunne ærligtalt ikke have ønsket mig en bedre faster.

Derudover spiste hun også til aften hos min værtsfamilie, hvilket var overraskende hyggeligt og afslappende. Vi skulle i biografen om aften, hvilket var lidt ærgerligt, eftersom at det netop var så hyggeligt. Vi endte derfor først med at køre hjemmefra, da filmen skulle begynde, fordi vi var fanget i et spil bordtennis. Vi så bad moms christmas, som var super sjov og perfekt til os. Det var lækkert, at være i en biograf hvor man har ben-læg, eller hvad end man nu kalder det. Man kunne i hvert fald ligge ned, så man sad altså ikke akavet med sine ben, som man ikke vidste hvad man skulle gøre af, hvilket var fantastisk. Min faster kom over en anden aften, hvor vi igen spillede bordtennis. Der er et eller andet over bordtennis, der gør mig ekstrem glad - jeg render bogstavligt talt rundt og smiler som en glad julegris. Derudover lå min faster, Julie (en af de "børn" jeg "passer") og jeg bare på gulvet og snakkede om lidt af hvert, det var så afslappende. Moren, Alex, min faster og jeg var også ude og spise på Cheesecake Factory om fredagen. Det var så naturligt, når hun var sammen med min værtsfamilie, hvilket virkelig gjorde mig glad og fik mig til at føle mig rigtig heldig. Hendes fly blev aflyst om søndagen, så hun kom og boede hos os til tirsdag. Ærligtalt havde jeg håbet på nogle flere dage, så det var vist skæbnen. Det var nogle skønne 12 men stressende dage vi havde sammen, og jeg er så taknemmelig og glad over at hun kom og besøgte mig. På vejen til lufthavnen begyndte tårerne at løbe, og da vi krammede farvel begyndte jeg bare at stortude. Havde slet ikke regnet med, at det ville blive så hårdt at sige farvel. I det øjeblik ønskede jeg virkelig, at det var mig der om under et døgn havde muligheden for at kramme min familie. Jeg var virkelig misundelig. 











Denne måned har ikke kun været sjov og ballade, men derimod ret hård. Jeg var ret nede i en uges tid, hvor jeg bare havde lyst til at tage hjem. Jeg var ekstrem følsom og havde bare lyst til at græde over de mindste ting, som f.eks. at en veninde var ved at aflyse en aftale. Hvordan kan man være ved at tude over det? Jeg var også i byen hvilket i starten var helt fint, men denne gang havde alkoholen bare den modsatte effekt end den plejer. Jeg blev utrolig følsom, og blev nødt til at gå ud på toilettet for at tude, for det er nogle gange det eneste der hjælper. Men hold fast hvor føler man sig super ynkelig.
Egentlig var jeg bange for at mit "gamle jeg" var tilbage. Det er svært at forklare, men jeg er normalt glad, det var mit "gamle jeg" også, men det var bare som, at jeg havde en form for tristhed indeni i en alt for lang periode. Det var nok ikke noget de fleste bemærkede, og jeg kan egentlig heller ikke rigtig sætte ord på det. Men som jeg har sagt før - det var som om, at jeg manglede noget i mit liv.  Som min mor også sagde i sidste måned "du har brug for en kæreste", og måske har hun ret. Men for alt i verden, vil jeg ikke blive sådan en, hvor jeg kun kan føle mig fuldendt med en kæreste, for det er så nemt at blive såret i denne overfladiske verden. Jeg har aldrig haft en kæreste, og på nogle punkter er jeg ret glad for det - jeg har lært at være single. Jeg må sige, at jeg nu også er ved at være klar til at prøve at have en kæreste - jeg vil så gerne opleve det! Samtidig er jeg også bange - bange for at blive knust, men er vi alle ikke det?
Det var som om, at der kom den tristhed frem, som jeg troede, at jeg havde glemt. Det var så længe siden, at jeg havde følt på denne måde, men heldigvis vågnede jeg op en dag, og det var som om, at den "nye mig" var tilbage - jeg var oprigtig glad igen. 

Vejret har været skønt og det er slet ikke til at tro, at det virkelig er december måned. Der er blevet pyntet op til jul, vi har fået juletræ, og ja hvor er det bare amerikansk, og hvor jeg elsker det! Der er dog en ting der mangler - julekalender hygge hver aften med familien. Hvorfor har de ikke julekalender i Amerika? 

torsdag den 30. november 2017

New York is not a city - it's a world


Min faster kom dagen efter Thanksgiving. Jeg mødte hende i lufthavnen - det var nærmest helt urealistisk. Jeg havde sådan glædet mig til at se hende, for puha hvor trængte jeg bare til at se noget familie. Det blev et stort kram og min faster blev også lidt emotionel, jeg derimod kunne ikke rigtig forstå, at hun rent faktisk var her. Hun havde lejet en bil og vi drog mod New York City. Det var rart at være sammen med en, der var ligeså begejstret som en selv, hvis ikke mere. Synet når man kører gennem New York er helt specielt - skyskrabere på begge sider af en - man føler sig så lille. Vi tilbragte hele weekenden i New York City, hvor vi bl.a så 9/11 memorial, vandrede over Brooklyn bridge, mens solen gik ned. Det var klart en af de bedste oplevelser. Vi så Time Square, Rockefeller, var i Central Park, kørte med gul taxi, var i bydelen Dumbo hvor Dan fra Gossip girl bor, så lidt af Harlem, og Greenwich hvor vi ledte efter homo-området, hvilket vi først fandt, da vi ikke længere ledte efter det, men rent faktisk var på vej hjem. Typisk, ikke? 
Vi var super heldige med vejret - himlen var blå og solen skinnede, så det kunne ikke have været bedre. Vi sov på en hotel i Lower Manhatten, og nu forstår jeg da bedre, hvorfor det bliver kaldt for  "byen der aldrig sover". Der var larm og puls - hvilket er to ting, der virkelig symboliserer New York City. Jeg sov nærmest ikke i de to døgn, så jeg var helt færdig, da vi var på vej hjem søndag. Derimod var jeg også så heldig allerede, at få vabler den første dag, så det var noget af en smerte mine fødder skulle gå igennem i løbet af den weekend - for i New York går man en masse. 

Nu er det anden gang, at jeg er i New York City, men første gang hvor jeg føler, at jeg rent faktisk har set noget. Den første tur var med træningsskolen, som vi var på inden, vi kom til vores værtsfamilie. Der fik jeg ikke rigtig set eller oplevet andet end at være på toppen af "Top of the Rock", hvilket bestemt også var en oplevelse og noget af et smukt syn, men denne gang havde jeg tid til at nyde byen og tid til at få krydset nogle ting af listen for New York City. Det var dejligt at være tilbage, for man kan da nærmest ikke andet end holde af New York City. Jeg siger det endnu engang, jeg bliver aldrig træt af synet af skyskraberne. Derudover er der også rigtig mange forskellige typer mennesker, hvilket bare er kanon. 










torsdag den 9. november 2017

MIN WEEKENDSTUR TIL CHICAGO


Lørdag morgen fløj min danske veninde fra træningsskolen og jeg til Chicago. Vi landede allerede ved 8 tiden, så vi havde hele dagen foran os. Det styrtede ned da vi kom, så det var en dejlig velkomst, men heldigvis var vejrudsigten utilregnelig og vejret blev bedre hen af dagen. Da vi kom, ville vi finde et sted, hvor vi kunne spise morgenmad, så vi begav os ud i det styrtende regnvejr og med gps'er der ikke duede optimalt. Hele weekenden havde vi problemer med gps'erne, hvilket vi normalt ikke har oplevet, så det var jo super. 
Vi var bl.a. i Millenium parken, hvor vi så The Bean, The Buckingham Fountain og Crown Fountain, men de sidste to ting var ikke nær så flotte, som man havde forventet - der var hverken springvand eller vand ud af mundene på menneskerne. Men altså, nu hvor vi var der, så skulle det jo ses, men bare et godt råd til jer derude - hvis i nogensinde overvejer, at tage til Chicago, så gør det om foråret eller sommeren. Men Chicago var en smuk by - jeg ved ikke, hvad det er, men jeg er virkelig betragtet af skyskraberne. Der er et eller andet over dem, der får mig til at tænke wow. Min veninde drillede  mig også lidt med mit "wow", eftersom at der ikke skal særlig meget til for at imponere mig her i Amerika. Derudover var træernes farve også super smukke, men himlen derimod var tåget hele weekenden. Det var et meget specielt syn, men også interessant på en måde, eftersom at skyskraberne forsvandt op i himlen, og man kunne ikke altid se toppen af dem. 

Vi gik på gaden "magnificent mile", som er en kendt gade med forskellige butikker. Derudover var vi et smut forbi Navy Pier, hvor der er forlystelser, men de var lukket og det var ikke nær så hyggeligt, som jeg kunne forestille mig, det er om sommeren, men altså det var jo på to do listen. 
Vi ventede i en time på en deep dish pizza, hvilket er en ting de er kendte for i Chicago, og puha det var hele ventetiden værd. Vi besøgte "Roof on THEWIT", hvilket er en rooftop bar, som jeg gerne ville se. Det var pænt akavet, for der kom vi super kikset i vores vintertøj, mens alle andre mennesker kom i deres fine fest tøj. Vi var meget malplaceret, så vi gik hurtigt igen. Vi fik ingen aftensmad den dag ovenpå den lækre pizza, og sov allerede ved 9 tiden. Det havde været en virkelig lang dag, eftersom at den allerede startede klokken 2 om morgenen. 

Søndag vågnede vi allerede klokken 6 om morgenen, fordi vi sov så tidligt, så endnu en dag hvor vi havde HELE dagen foran os. Vi lå bare lidt i sengen, eftersom at der ikke var noget der havde åben på den tid af døgnet. Vi spiste lækker morgenmad på Goddess and the baker, og derefter tog vi til Lincoln parken, hvor der også er en zoo. Det var så længe siden, at jeg sidst havde været i zoo, så det var rigtig hyggeligt. Vi var i "Garfield park Conservatory" og så Chicago om aftenen fra Willis Tower. Vi var meget i tvivl, om vi skulle tage der op eftersom, at der var så tåget, og de sagde, at man ikke ville kunne se så meget, men vi gjorde det og jeg blev positivt overrasket. Jeg synes i hvert fald, at det var smukt. 

Mandag skulle vi med flyet klokken 8, og da de begyndte at boarde sad vi stadig i uberen på vej til lufthavnen. Det var virkelig stressende og super dumt af os ikke at tænke på morgentrafikken, hvilket resulterede i, at det tog dobbelt så lang tid. Vi løb til vores gate i strømpesokker, eftersom at man i security skal have sine sko af. Men vi nåede det lige, 2 min inden de lukkede dørene, så det var noget af en morgen. 










Chicago er en super weekendsby, og jeg holder virkelig af at opleve nye steder. I alt på de to dage gik vi knap 50 km og forbrændte 1894 kalorier ifølge min app, så det synes jeg var meget godt klaret. Da vi skulle til at med flyet til Chicago tænkte jeg "ferie", fordi det er det jeg bl.a. forbinder med et fly. Ferie for mig er bl.a fremmed sprog og normalt ingen internetforbindelse, hvilket amerikanerne jo ikke oplever, når de rejser rundt i Amerika. Jeg synes bl.a, at sproget og det er være lidt væk fra omverden og bare leve i sin egen lille bobbel uden internet er med til at gøre ferien til noget særligt og afslappende. Jeg forstår godt, hvorfor mange amerikanere ikke har været udenfor Amerika, eftersom at der er så mange spændende steder at se, men på den anden side har jeg også lidt ondt af dem.  For det jeg forbinder med ferie, det som jeg synes gør det til noget særligt, oplever de ikke på samme måde. Her snakker alle stort set engelsk, alle har stort set internetforbindelse, hvilket mange danske telefonabonnement selvfølgelig også har fået. Største delen i verden kan tale "deres sprog", og sommetider ville jeg da også ønske, at jeg var opvokset med engelsk som mit primære sprog, men på den anden side, er det også meget rart, at kunne et sprog, som ikke alle kan - det gør vel også os til noget særligt. Det var så rart at være sammen med min danske veninde -  så rart bare at kunne snakke dansk uden, at nogle kunne forstå os.