Sider

onsdag den 6. juni 2018

Hvad er der sket siden sidst?








Det er efterhånden ved at være noget tid siden, at jeg sidst har lavet en opdatering omkring, hvad jeg har gået og fortaget mig. Sidste gang var d. 15 marts, så der er sket en del siden sidst. 
Jeg har prøvet escape room for første gang, og jeg har været til st. Patrick barcrawl, hvilket var en kæmpe succes. Vi fik bl.a fedtet os ind på en uber chauffør, som fik æren af at køre os til Washington DC, som var omkring 40 minutter væk, for sølle 65 kroner. Han havde selvfølgelig også godt selskab hele turen. Derudover var jeg også til 90s barcrawl, hvilket endnu engang var en succes. Må altså indrømme at jeg er meget større fan af at drikke i løbet af dagen. 
Derudover har der været spring break, hvor der bl.a. var sne. I den uge kunne jeg rigtig få lov til at nyde mit eget selskab i og med, at mine venner arbejdede, hvor jeg bare havde mit normale skema, og ja "børnene" var jo ikke interesseret i at lave andet end at sidde på deres værelse, så det var egentlig pænt kedeligt, da jeg desværre ikke længe af gangen nyder mit eget selskab. 

Jeg var på mit første road trip med fremmede, hvor turen gik til til Baltimore og Atlantic City i New Jersey, og været på endnu et road trip til Nashville og besøgt staten Kentucky. Derudover har jeg været en tur i New York City, hvilket efterhånden er min fjerde gang. Jeg har været i Mexico, samt været på cruise og besøgt smukke Bahamas og festlige Miami Beach sammen med min skønne mor. Jeg har oplevet Cherry Blossom i DC, hvilket bestemt var en smuk fornøjelse. 

Der har været dødsfald i min værtsfamilie, hvilket jeg synes var en super akavet situation. Jeg følte mig virkelig på udebane, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Sorgen kunne tydeligt mærkes, også var det desværre også så uheldigt at ramme ind i besøget af min mor. 
Jeg har oplevet hjemve i længere tid. I det store hele har jeg ikke oplevet så meget hjemve, som jeg egentlig havde regnet med, at jeg ville. Når det engang imellem indtraf var det ofte kun et par timer eller aller højst en dag, men denne gang, efter min mor tog hjem, så var det ikke bare den typiske hjemve. Tanken om at tage hjem har jeg haft flere gange, og for første gang har jeg følte jeg, at jeg rent faktisk var klar til at tage hjem. Alligevel ville jeg jo ikke give op - nu er jeg nået så langt, så 3-4 måneder burde jo være ingenting, men når hjemveen indtræffer, så virker det bare som en evighed. Dog har jeg haft rejser i vente, samt stadig har, så det altid noget, at man har noget at se frem til, og som holder en fra at tage hjem. Det er super blandede følelser, jeg har hele tiden. På den ene side kan jeg slet ikke vente med at komme hjem igen, men på den anden side har jeg heller ikke lyst til at sige farvel til mit liv her. 

Jeg har været til houseparties, og jeg har for første gang drukket øl fra en tønde, hvilket jeg normalt kun har set i film. 

Efter 7 måneders tid tog jeg mig endelig sammen til at gå ind i pumper/drenge afdelingen i fitness. Kender det dog også fra fitnesscenteret, jeg gik i i Danmark. Der var jeg heller aldrig rigtig derinde - jeg følte mig bare ikke tilpas, men her har jeg det egentlig udemærket med at være i pumperafdelingen, som jeg kalder den. Jeg er bl.a blevet kaldt for "powerhouse" af en af fyrene, samt har fået to hvide sår på mit ben, fordi jeg var en spade. Så bio olie er blevet købt, og jeg arbejder nu på, at formindske farveforskellen. Tager glædeligt imod gode råd, hvis der skulle være nogle, der har det. 

Jeg har for første gang sagt farvel til ikke bare en veninde, men to. Jeg tror stadig ikke helt, at jeg har indset, at de ikke er her længere. Det er bare trist, når man nu er kommet til det punkt, hvor ens tætte veninder begynder at tage hjem. 
Mine forældre har fået solgt vores hus, hvilket betyder at de begge nu kan komme videre. Jeg er selvfølgelig glad på deres vegne, men samtidig så slår det mig engang imellem, at jeg ikke skal tilbage til det, jeg ville kalde mit hjem. Det gør nogle gange lidt ondt at tænke på, at jeg ikke skal tilbage til det sted, hvor jeg har så mange minder, det sted jeg føler mig tryg, og hvor jeg kan være fuldstændig mig selv. Nu vil jeg højst sandsynlig komme hjem til papkasser med alt mit lort. Huset var bestemt ikke noget jeg havde forventet, jeg skulle sige farvel til, da jeg forlod Danmark, og det er egentlig vildt nok, at et hus kan have så stor en betydning, men at det nu er solgt gør også mine forældres skilsmisse mere virkelig. Jeg har så blandede følelser omkring alt lige for tiden, men jeg forsøger at opretholde positiviteten. 

Jeg har været til "high school musical" musical på Julies high school, hvilket var super cool. De var virkelig talentfulde, og hvem elsker ikke high school musical? Jeg har fået set en del film i biografen, og har nu fået mig et "moviepass", hvor jeg kan se 4 film hver måned for 60 kroner. Kathy (min værtsmor) havde en disney trøje med hjem til os alle, da hun kom hjem fra California. Det betød så meget for mig, at hun også havde tænkt på mig. Derudover har jeg været i biffen med familien. Jeg har fået et par nye veninder, og min første veninde fra Finland. Vi fejrede "cinco de mayo", som er en Mexicansk helligdag med mexicansk mad og vi fik den bedste frugtdrink. 

Da jeg kom hjem fra min rejse til Mexico, opdagede jeg en skade på bilen. Jeg var så bange for, at jeg havde gjort noget, så det tog mig et par dage før jeg havde mod på at fortælle min værtsmor om det. Hun vidste det allerede og troede, at det var en, der havde været og ordne noget i huset, så der kunne jeg endelig trække vejret igen. Bilen blev tjekket, og vi fik en dato på hvornår den kunne blive lavet. Da jeg skulle bakke ud derfra bakkede jeg selvfølgelig ind i en bil, der holdt parkeret, så det var jo bare den modsatte side, der denne gang blev ødelagt. Det var super pinligt. Har bare gået og frygtet det, siden jeg fik bilen, fordi det netop ikke er min egen, og fordi den er så skide stor. Heldigt at det i forvejen skulle skiftet på grund af den anden skade, så det gjorde heldigvis ikke så meget, det var mere den anden bil, jeg ramte, som fik nogle skrammer. Heldigvis tog min værtsmor der super cool, hvilket jeg er så taknemmelig for. 

Jeg har været ved poolen, hvilket jeg bestemt nyder, fået krydset ting af to-do listen, som blandt andet top golf og biograf, hvor de serverer mad imens. Har været på den sædvanlige torsdagsklub og fået planlagt noget af min travelmonth med to af mine bedsteveninder fra Gymnasiet. Vi har indtil videre fået bestilt bil og fået købt flybilletter, så det er super dejligt, at der er styr på de ting, og det gør kun, at det nu føles mere virkeligt. Vi skal på en 3 ugers roadtrip i Californien, selvfølgelig også en tur forbi Las Vegas samt nogle national parker, så det bliver super spændende. Derudover har jeg valgt, hvilken dato jeg vil hjem til Danmark igen, dog får jeg det først 100% bekræftet omkring en måned før mit job som au pair slutter. At have en dato på, hvornår man kommer hjem igen, føles så godt. Så nu er jeg ligeså stille begyndt at tælle ned, dog har jeg stadig en del ting på to-do listen, som jeg vil se om jeg kan nå at få krydset af. 

onsdag den 30. maj 2018

Nashville part 2 


Memorial weekend blev brugt på endnu et road trip til Nashville, og endnu engang imponerer byen. Denne gang var det med 9 andre piger, så det var noget af en hønsegård, men alt i alt synes jeg det gik udemærket. Et af højdepunkterne denne gang var restauranten "Dick's Last Restort", hvilket er noget af det mest underholdende, jeg nogensinde har oplevet. Det specielle ved denne restaurant er, at de behandler dig dårligt med vilje. Vi kom ind og fik et bord, hvor vi fik smidt menukortet og bestik på vores bord, og fik et papir som dækkeserviet. Derudover havde vi ikke længe til at beslutte os om, hvad vi ville have at spise, så vores servitrice begyndte at råbe af os, fordi vi simpelthen var for langsomme. Vi alle fik en hat, hvilket var med dømmende kommentarer, hvilket vi grinede meget over. Jeg kan ikke andet end sige, at jeg til hver en tid vil prøve det igen. Efter jeg er kommet hjem, har jeg læst nogle kommentarer omkring konceptet for restauranten, hvor folk har følt sig stødt over, hvordan de behandler en, samt hvad de sagde, så hvis man ikke kan tage lidt sjov, så er det bestemt ikke en restaurant for en. Jeg synes derimod, at det var super sjovt, fordi det står i så stor kontrast til alle andre restauranter. 

Et andet højdepunkt var bestemt baren "Coyota Ugly" hvor der til tider var shows på baren, ligesom man også ser i filmen "Coyota Ugly". Der blev lavet body tequila, samt alle piger havde muligheden for at danse på baren, hvilket jeg endnu engang ikke sagde nej til. 

For første gang prøvede jeg road trip, hvor man kørte hele natten, hvilket gik super godt. Derudover sov jeg også for første gang på et motel, som man ser i film. Udvendigt lignede det de creepy motels, man ser i film, men indvendigt lignede det bare et helt normalt værelse.  

Lørdag tilbragte vi på Broadway, hvilket er en gade fyldt med barer. Der var karaoke og live musik dagen lang, så det bestemt aldrig kedeligt i Nashville. Coyota Ugly og Dicks Last Resort blev prøvet. Søndag blev brugt på lidt sightseeing samt tog vi i byen om aften. Vi var tre som prøvede lidt line dance, og derudover var vi endnu engang på baren Coyota Ugly. Mandag tog vi til staten Kentucky, hvor vi gik rundt downtown, var forbi en hestegård, samt spiste noget typisk mad fra denne stat. 

Nashville er udentvivl stadig en af mine yndlings stater. 




















fredag den 25. maj 2018

Cancun - Mexico 

DAY 1:

Lørdag morgen d. 12 maj gik turen til Mexico sammen med to andre au pairs. Da vi skulle igennem med vores kufferter i Mexico, var jeg så heldig at få alle mine ting tjekket, fordi jeg åbenbart ifølge min veninde, havde virket lidt agressiv/utålmodig, da jeg skulle trykke på en knap, man skulle trykke på, inden man blev sluppet fri i lufthavnen. Jeg kunne selvfølgelig ikke forstå, at uskyldige jeg skulle tjekkes ud af så mange mennesker, hvilket jeg da derfor også skulle forhøre mig omkring, men eftersom at ingen kunne snakke engelsk, fik jeg altså aldrig en forklaring. Måske jeg også var lidt utålmodig efter at have stået i kø tre gange, fordi vi den første gang ikke vidste, vi skulle aflevere et papir, anden gang fordi vi havde glemt bagsiden. Tøvede også lidt med at trykke på knappen, da jeg af en eller anden årsag troede, at jeg ville få stød - manden der stod der, så virkelig ikke glad ud. Hvorfor de skulle give mig stød i en lufthavn, ved jeg ikke. 
Vi kom ud efter en effektiv søgning uden held, hvor pengeautomaterne selvfølgelig ikke duede. Ingen fattede engelsk, og mændene kiggede ubehageligt, så det var ikke fordi, det tegnede så godt i første omgang. Jeg kan ikke beskrive hvor glad (og sulten) jeg var, da vi endelig var på hotellet efter en masse bøvl. Vi tog selvfølgelig ud for at spise mexicansk mad og tog derefter hen på et market, hvor vi endte med at blive gennemblødte, da der pludseligt styrtregnede. Ikke fordi tingene ligefrem var med os, men humøret var dog stadig højt.
Om aftenen fik vi os en drink i baren på hotellet, hvor vi også fik danset lidt - man skulle ikke tro, de havde set nogle danse før. 




DAY 2: 

Søndag morgen tog vi bussen til havnen, hvor vi tog en båd til øen "Isla Mujeres", hvilket var så smukt et sted. Der var live musik på båden dertil, og vejret holdt heldigvis ikke som lovet, så vi fik super dejligt vejr, selvom det var meningen vi skulle have haft tordenvejr alle dage vi var i Cancun. 
Vi tog på en tur, hvor vi kom ud og snorkle, fik lov til at holde en lille haj, kunne kigge på delfiner, og hvor vi så et undervandsmuseum. I første omgang var jeg en lille smule skeptisk på grund af denne tåbelige "frygt" for hajer, jeg simpelthen har. Jeg burde virkelig stoppe med at se haj-film. Det endte jo med at blive super sjovt, selvom jeg dog godt nok opførte mig lidt pinligt ind i mellem. Jeg så bl.a. en lille haj under vandet, en masse fisk og bedst af alt en skildpadde.Vi var afsted med en del andre unge, så det var super hyggeligt, og vi hang lidt ud med to af drengene derefter, hvor vi lå på den smukke stand og fik lækre og billige drinks. En ting jeg virkelig holdt af ved Mexico - de lavede sgu gode drinks, og at de var billige, gør det jo kun endnu bedre.  At holde "hajen" tøvede jeg trods alt ikke med, da den i mine øjne ikke er en rigtig haj. Den havde den mærkeligste skin, og opførte sig præcis som en delfin. Derudover fik vi spist dødhud af doktorfiskene, fik shoppet lidt i de lokale butikker og ellers bare nød livet. Om aften tog Inneke og jeg ud i byen for at mærke stemningen, da vi boede knap 5 minutter fra festgaden. 
















DAY 3:

Tidlig morgen stod den på endnu en tur. Her skulle vi se en af de 7 vidundere "Chichen Itza" (pyramide), en lille by, samt en naturlig pool kaldes"Genote pueblo fantasma". Vi startede ud med lokal øl fra morgenstunden, og fortsatte senere også med tequila, hvilket jeg bestemt aldrig bliver fan af. Vi havde guide med, og det var nu en udemærket tur og klart ting man skal se, hvis man tager til Cancun. Dog var højdepunktet denne dag helt klart natklubben "Coco Bongo", som udentvivl er den fedeste klub jeg har oplevet. Vi havde fribar på baren overfor, så her skulle man jo tro, at vi blev stangbacardi, men det kan jeg ikke prale af. Jeg tvivler nærmere på, om de overhovedet hældt alkohol i det.  Vi tog derefter til Coco Bongo, hvor der var proppet med mennesker. Vi begyndte selvfølgelig at bevæge os nærmere mod baren samt showet eftersom, at vi stod som sild i en tønde. Pludselig var der en vagt/bartender, hvad end han nu var, der tog mig i hånden og førte mig hen til og op på baren. Jeg trak selvfølgelig de andre med mig, så der var vi så heldige, at få lov til at stå og danse på baren, hvilket i første omgang var en smule mærkeligt. Nogle gange blev man dog ført ned fra baren, når der kom shows på selve baren, men derefter kom de og førte en op igen - det var rigtig fornemt. Det var interessante shows med kendte figurer og personer. Ikke de rigtige kendte personer, desværre, for så skulle Michael Jackson i hvert fald havde vågnet op fra de døde. Dog lignede de dem forbavsende meget. 
Hvis vi ikke havde endt på baren, havde vi nok ikke fået lov til at danse på grund af alle de mennesker, så det havde jo været lidt af en partykiller. Senere fik vi tilbudet om at komme op på scenen og danse, Inneke var dog lidt skeptisk, Barbi (ja det vil hun blive kaldt) var taget hjem, og jeg havde selvfølgelig ja-hatten på, for hvor tit får man lige lov til det? Så der endte vi oppe. Der var derudover også mulighed for at gå ud i sådan en ring, der var ovenover menneskerne. Det skulle jeg selvfølgelig også prøve.












DAY 4: 

Den sidste dag brugte vi på stranden, inden vi skulle hjem. Endnu engang var vi ikke særlig populære i lufthavnen. På grund af Barbis våde håndklæde, var hendes papirer, til at komme ind i Amerika igen, blevet våde, hun havde til gengæld heller ikke det rigtige papir med. Det grinede vi meget over, hvilket tydeligvis fra upassende. Da jeg var kommet igennem, blev jeg bedt tre gange om at gå ned og vente på hende. Jeg var jo nysgerrig over om, hun de ville lade hende kommer ind i landet igen. Hun klarede den heldigvis. 
Mens vi sad og ventede på at skulle borde, hørte vi noget om, at der var tordenvejr i Washington Dc, hvilket startede med en bekymring og endte med massere af dødsjokes. På grund af søvnmangel synes vi selvfølgelig, at alt var sjovt, hvilket menneskerne omkring os vist ikke var helt enige i. Flyet blev forsinket på grund af vejret, og det var ret usikkert, hvornår vi ville komme hjem. Men vi klarede den, og vi var hjemme ved 3-4 tiden om natten. Skulle rigtig arbejde klokken 7.30 dagen efter, men blev sendt tilbage i seng. Jeg var så udmattet resten af ugen, men udentvivl det hele værd.  


Mexico var fantastisk; alt var billigt, det var smukt, varmt og jeg havde dejligt selskab. Der var så mange ting at give sig selv, så det blev aldrig kedeligt. Dog irriterede det mig dog til tider, at folk ikke forstod særlig meget engelsk, hvilket nogle gange komplicerede tingene. Jeg følte mig faktisk ikke utryg der, selvom hele min familie havde fortalt mig udtallige gange, at jeg skulle passe på. Det var kun på grund af dem, at jeg egentlig tænkte over, at det ikke var et "trygt" land. Derudover fik vi også dødsraten at vide, hvilket ikke ligefrem beroligere en, men jeg oplevede ikke noget ubehageligt som sådan, kun mændenes blikke til tider samt, at de snakkede med hinanden, og man ikke forstod hvad de sagde. Før jeg tog til Mexico tænkte jeg kun på "Human trafficking", og jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at jeg ville ende med at tage til Mexico i løbet af dette år, men uventede ting sker, og jeg er glad for, at jeg har haft denne oplevelse.