Sider

torsdag den 9. november 2017

MIN WEEKENDSTUR TIL CHICAGO


Lørdag morgen fløj min danske veninde fra træningsskolen og jeg til Chicago. Vi landede allerede ved 8 tiden, så vi havde hele dagen foran os. Det styrtede ned da vi kom, så det var en dejlig velkomst, men heldigvis var vejrudsigten utilregnelig og vejret blev bedre hen af dagen. Da vi kom, ville vi finde et sted, hvor vi kunne spise morgenmad, så vi begav os ud i det styrtende regnvejr og med gps'er der ikke duede optimalt. Hele weekenden havde vi problemer med gps'erne, hvilket vi normalt ikke har oplevet, så det var jo super. 
Vi var bl.a. i Millenium parken, hvor vi så The Bean, The Buckingham Fountain og Crown Fountain, men de sidste to ting var ikke nær så flotte, som man havde forventet - der var hverken springvand eller vand ud af mundene på menneskerne. Men altså, nu hvor vi var der, så skulle det jo ses, men bare et godt råd til jer derude - hvis i nogensinde overvejer, at tage til Chicago, så gør det om foråret eller sommeren. Men Chicago var en smuk by - jeg ved ikke, hvad det er, men jeg er virkelig betragtet af skyskraberne. Der er et eller andet over dem, der får mig til at tænke wow. Min veninde drillede  mig også lidt med mit "wow", eftersom at der ikke skal særlig meget til for at imponere mig her i Amerika. Derudover var træernes farve også super smukke, men himlen derimod var tåget hele weekenden. Det var et meget specielt syn, men også interessant på en måde, eftersom at skyskraberne forsvandt op i himlen, og man kunne ikke altid se toppen af dem. 

Vi gik på gaden "magnificent mile", som er en kendt gade med forskellige butikker. Derudover var vi et smut forbi Navy Pier, hvor der er forlystelser, men de var lukket og det var ikke nær så hyggeligt, som jeg kunne forestille mig, det er om sommeren, men altså det var jo på to do listen. 
Vi ventede i en time på en deep dish pizza, hvilket er en ting de er kendte for i Chicago, og puha det var hele ventetiden værd. Vi besøgte "Roof on THEWIT", hvilket er en rooftop bar, som jeg gerne ville se. Det var pænt akavet, for der kom vi super kikset i vores vintertøj, mens alle andre mennesker kom i deres fine fest tøj. Vi var meget malplaceret, så vi gik hurtigt igen. Vi fik ingen aftensmad den dag ovenpå den lækre pizza, og sov allerede ved 9 tiden. Det havde været en virkelig lang dag, eftersom at den allerede startede klokken 2 om morgenen. 

Søndag vågnede vi allerede klokken 6 om morgenen, fordi vi sov så tidligt, så endnu en dag hvor vi havde HELE dagen foran os. Vi lå bare lidt i sengen, eftersom at der ikke var noget der havde åben på den tid af døgnet. Vi spiste lækker morgenmad på Goddess and the baker, og derefter tog vi til Lincoln parken, hvor der også er en zoo. Det var så længe siden, at jeg sidst havde været i zoo, så det var rigtig hyggeligt. Vi var i "Garfield park Conservatory" og så Chicago om aftenen fra Willis Tower. Vi var meget i tvivl, om vi skulle tage der op eftersom, at der var så tåget, og de sagde, at man ikke ville kunne se så meget, men vi gjorde det og jeg blev positivt overrasket. Jeg synes i hvert fald, at det var smukt. 

Mandag skulle vi med flyet klokken 8, og da de begyndte at boarde sad vi stadig i uberen på vej til lufthavnen. Det var virkelig stressende og super dumt af os ikke at tænke på morgentrafikken, hvilket resulterede i, at det tog dobbelt så lang tid. Vi løb til vores gate i strømpesokker, eftersom at man i security skal have sine sko af. Men vi nåede det lige, 2 min inden de lukkede dørene, så det var noget af en morgen. 










Chicago er en super weekendsby, og jeg holder virkelig af at opleve nye steder. I alt på de to dage gik vi knap 50 km og forbrændte 1894 kalorier ifølge min app, så det synes jeg var meget godt klaret. Da vi skulle til at med flyet til Chicago tænkte jeg "ferie", fordi det er det jeg bl.a. forbinder med et fly. Ferie for mig er bl.a fremmed sprog og normalt ingen internetforbindelse, hvilket amerikanerne jo ikke oplever, når de rejser rundt i Amerika. Jeg synes bl.a, at sproget og det er være lidt væk fra omverden og bare leve i sin egen lille bobbel uden internet er med til at gøre ferien til noget særligt og afslappende. Jeg forstår godt, hvorfor mange amerikanere ikke har været udenfor Amerika, eftersom at der er så mange spændende steder at se, men på den anden side har jeg også lidt ondt af dem.  For det jeg forbinder med ferie, det som jeg synes gør det til noget særligt, oplever de ikke på samme måde. Her snakker alle stort set engelsk, alle har stort set internetforbindelse, hvilket mange danske telefonabonnement selvfølgelig også har fået. Største delen i verden kan tale "deres sprog", og sommetider ville jeg da også ønske, at jeg var opvokset med engelsk som mit primære sprog, men på den anden side, er det også meget rart, at kunne et sprog, som ikke alle kan - det gør vel også os til noget særligt. Det var så rart at være sammen med min danske veninde -  så rart bare at kunne snakke dansk uden, at nogle kunne forstå os. 

fredag den 3. november 2017

Sometimes, crying is the only way your eyes speak when your mouth can't explain how you're feeling.

Egentlig er det ved at være noget tid siden, at jeg skrev dette indlæg. Jeg vidste ikke helt, om jeg skulle udgive det eller ej, men jeg gjorde det. Tog det så tilbage som kladde igen, for det var nok for tidligt.

Måske kan nogle af jer huske den grædende dame i saunaen, som jeg fortalte om? Men altså, det blev også min tur til at græde i saunaen  - blot en uge efter jeg stødte på den grædende dame derinde. Havde godt nok ikke regnet med, at det ugen efter ville blive min tur. Men det sjovt som livet til tider har en grusom sans for humor.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har tænkt, at alt var tæt på at være perfekt, som jeg har tænkt her i Amerika. Jeg har virkelig følt mig oprigtig glad indeni. Det var rart, at føle det for en stund, men selvfølgelig kunne det ikke vare ved. For det ville da næsten også være for godt til at være sandt, ville det ikke? Jeg har indset, at intet nogensinde er perfekt. For så snart at det føles som om, at tingene er ved at falde på plads, og at alt er på vej til at gå ens vej, så vender man pludselig tilbage til virkeligheden. 

Der er de perfekte øjeblikke, hvor du føler dig lykkelig, føler dig levende og livsglad. Det kan være, når du finder ud af, at fyren du har et godt øje til, føler det samme for dig. Det kan være, når du kører i bilen med dine bedste veninder og i bare synger på fulddrøn. Når du ser en du ikke har set i lang tid, eller har ondt i maven, fordi du har grint for meget. Når du får et kæmpe kram, hvilket var lige hvad du havde brug for eller, når du danser på klubben og glemmer alt andet. Alle de små øjeblikke, som bare betyder alverdens og gør livet værd at leve. Men et helt perfekt liv, det jo umuligt, er det ikke? 

Det var som om, at jeg kunne mærke, at der var noget, der ikke var, som det skulle være - som om der var noget galt. Jeg husker også en nat, hvor jeg vågnede op med en tåre på min kind - jeg husker ikke drømmen udover, at den omhandlede min familie, og at jeg græd. Så det var altså ikke bare indbildning.
Det kom ikke som en kæmpe overraskelse, men alligevel er man aldrig forberedt på, hvilken følelse det vil frembringe. Det var lidt som om, at virkeligheden slog en i hovedet.

Jeg snakkede med mine forældre, som fortalte mig at de skal skilles. Jeg havde ikke rigtig noget at sige, men mine tårer talte for mig. Egentlig følte jeg mig ret tom for tanker i det øjeblik. Endnu engang følte jeg mig bare rigtig rigtig langt væk hjemmefra, og det eneste jeg havde brug for var min familie - hvilket ikke var en realitet. Selvfølgelig var der mange tanker, der kører i mit hoved. Jeg ved ikke hvordan, tingene vil se ud, når jeg kommer hjem, hvilket jeg selvfølgelig ikke skal gå og bekymre mig om, men man kan da ikke lade være med at tænke over det. Var det nu sidste gang, jeg var i det hus, hvor jeg har så mange minder? Jeg havde aldrig skimtet det en tanke, at det måske ville være sidste gang, at jeg ville gå ud af den dør, sidste gang jeg ville sove på det værelse, sidste gang jeg ville have et rodet "gæsteværelse" skyldes mit tøj. Man ved tydeligvis aldrig, hvornår noget er sidste gang. På godt og ondt. 
Derudover splittes min familie, hvilket gør rigtig ondt at tænke på. Nu skal jeg vel til at have to af alting -  to hjem, to fødselsdage osv. Det som før var et/en. Men altså i dagens Danmark er det jo nærmere mere normalt at skilles end at blive sammen med den samme person hele livet. Jeg kan godt lide ideen om, at der er en derude, der er skabt til os alle, forevigt, men sommetider er det bare svært at tro på.  

Der er mange, der har gennemgået de ting, jeg nu skal til at gennemgå, men det gør det ikke mindre hårdt. Jeg er bare lykkelig over, at jeg er så gammel som jeg nu er. Mens jeg er herovre har de ikke længere mig til at holde sammen på dem, og måske er det også godt nok, at de ventede med at skilles til, at jeg er her - det føles lidt mere på afstand, og derudover er jeg heller ikke i det tumult, som de står i nu. Det gør stadig utroligt ondt, at mine forældre, som jeg sådan ville ønske var det perfekte par, hverken er det eller vil blive det. Samtidig at jeg ikke kan være der for dem på samme måde, som hvis jeg havde været derhjemme. Jeg er bare lykkelig over, at de har min dejlige familie og venner, der forhåbentlig vil være der for dem. 

Jeg ved, at det var rigtig svært for mine forældre, at fortælle mig det, fordi de kender mig. De ved, at jeg bekymrer mig alt for meget om alverdens ting, og de ville selvfølgelig ikke fylde mit hoved med det. Jeg ved hvor glade de er for, at jeg er herovre - at jeg er så glad, som jeg er, og det ville de selvfølgelig heller ikke ødelægge, og i værste tilfælde være skyld i, at jeg ville hjem. Selvfølgelig havde jeg lyst til at tage hjem i det øjeblik, de fortalte mig det, og jeg savner også min familie lidt ekstra lige fortiden, fordi tingene bare lige er lidt hårdere. Men jeg prøver at se på den lyse side, og gav mig selv lov til at græde og være ked af det de første dage. Det føles ikke helt så virkeligt, og jeg tænker egentlig heller ikke så meget over det fortiden, fordi der sker så mange andre ting. Men nogle gange så slår det mig bare, og sommetider er det som om, at en tristhed indeni rammer mig ud af det blå.

Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle fortælle min værtsfamilie det. Men jeg fortalte Kathy det lidt tid efter, at jeg havde fået det at vide. Jeg skulle lige trække vejret, men selvfølgelig kunne jeg ikke nå at afslutte sætningen, før jeg begyndte at stortude. Hun gav mig et kæmpe kram, hvilket jeg virkelig trængte til. Hun begyndte også selv at græde, og vi tog en god snak om det. Hun var virkelig forstående og gav mig endda tilbuddet om, at tage hjem for en stund og tilbringe tid med min familie, hvis det var det, jeg havde brug for - hun ville ikke have, at jeg følte mig fanget og følte jeg ikke havde noget valg. Det betød rigtig meget, at hun gav mig den mulighed, men jeg havde ikke skimtet det en tanke. Ja jeg havde lyst til at tage hjem, men jeg havde ikke set det som en mulighed. Derudover sagde hun også, at jeg altid har et hjem her i Amerika, hvilket overraskede mig meget, nu hvor jeg knap nok havde været her i to måneder, men det betød bare alverdens og fik mig virkelig til at føle mig tryg. Jeg ved i hvert fald, at jeg ikke er alene.
Da jeg kom ned på mit værelse, havde hun købt en lille bamse til mig og skrevet et kort - jeg sov med bamsen den nat.



onsdag den 1. november 2017

Siden sidst, min 21 års fødselsdag & Halloween

Jeg beklager for mit fravær her på bloggen, men der har bare været så meget andet i mit hoved, og jeg har hverken haft lyst eller tid. 

Jeg blev endelig meldt ind i Golds gym, hvilket nok mere eller mindre var på tide. Hele situationen med, at blive meldt ind var mere eller mindre ret mærkelig. På grund af misforståelser endte han med at tro, at jeg var gift og lesbisk, hvilket vi grinede meget over. Han endte derudover også med at invitere mig ud, så der sad jeg super akavet og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. 

Derudover har jeg bl.a mødt den nye franske au pair i mit nabolag, set Washington DC monumenter om aftenen, hvilket var super smukt. Jeg har oplevet et haunted house for første gang, hvilket var en kæmpe oplevelse. Jeg var ikke helt sikker på, om jeg egentlig turde, men jeg er så glad for at vi gjorde det, for det var virkelig sjovt. Jeg var afsted med to piger, jeg aldrig havde været sammen med før, men det føles som om, at vi allerede var veninder. Hele turen igennem huset gik vi med hinanden i hånden eller klistret op af hinanden. På et tidspunkt spurgte jeg en fremmed mand, om jeg måtte holde ved ham, fordi vi skulle gå igennem noget, jeg slet ikke engang kan beskrive, men man kunne i hvert fald ikke se noget. Han stak sin hånd frem, og jeg tog den uden at tøve. Det haunted house var helt klart et af højde punkterne i denne måned. 

Jeg har været på en græskar farm, prøvet tonsvis af halloween kostumer, skåret græskar - ikke bare et, men to. Jeg har snakket med min farmor og farfar for første gang, siden jeg kom her til. Jeg begyndte at græde med det samme, jeg så dem på facetime - jeg kunne tydeligt mærke, hvor meget jeg savner dem, men modsat mig, så græd min farfar hele opkaldet igennem, men det er bare en af de mange ting, jeg sådan holder af hos min farfar. 




Min fødselsdagsweekend


Torsdag stod på karaoke bar, og senere tog vi hen på en anden bar/diskotek. Da klokken slog 00, og det netop var min fødselsdag, fik jeg min første drink og shot i Amerika. Jeg var iblandt godt selskab, glade og åbne mennesker og godt musik, så jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre måde, at blive 21 på, og hvor var det dejligt at danse igen. Vi var hjemme ved 2 tiden, men overraskende nok var det slet ikke hårdt at komme op morgenen efter. 
Fredag var jeg i så godt humør og fuld af energi hele dagen, måske fordi jeg netop havde fødselsdag. Derudover var der også super godt vejr, hvilket jeg normalt ikke plejer at kunne prale af. Jeg spiste fødselsdagsmorgenmad med en god veninde, og senere prøvede vi nogle stykker en Pinata, hvilket jeg aldrig havde prøvet før. Det var super sjovt at prøve og det var super lækkert. Jeg var også så heldig, at jeg ikke behøvede at "arbejde" fredag eftermiddag, så da de andre skulle arbejde, tog jeg hen til min danske veninde fra træningskolen. Sammen med hendes nabo lavede vi mexicansk aftensmad og drinks, og senere tog jeg i byen/downtown i Washington DC med nogle andre venner. Diskotekerne var pyntet op til halloween og største delen havde klædt sig ud, så det var super cool. Selvfølgelig var der massere af problemer med uberne, da vi gerne ville hjem, måske fordi der var så mange i byen. Vi endte med at vente i over en time på en uber, fordi de resterende aflyste, så det var lidt af en party killer. 

Lørdag stod på Halloween Pub Crawl med to andre veninder. Det startede allerde klokken 12 om dagen, men vi var der først omkring klokken 14, og var hjemme igen ved 20 tiden. Jeg var simpelthen så smadret - kunne tydelig mærke de få timers søvn fra de daværende dage. Men det var virkelig en sjov oplevelse, og vi havde det bare så sjovt sammen. Man fik et armbånd på også kunne man besøge alle de forskellige bar/diskoteker på ruten. Derudover fik man et halloween kop, hvor man fik lavet sine drinks i. Der var billigt alkohol - øl til 12 kr og drinks til 18, og eftersom at det var ved at være længe siden, at jeg sidst havde drukket, så havde jeg for engang skyld ikke brug for det store, så det var jo ikke dårligt. Når stemningen samtidig også er der, så kommer man selv hurtig op i gear, så det var en billig aften angående alkohol. 

Søndag fejrede vi min fødselsdag hos min værtsfamilie, eftersom at jeg ikke rigtig var hjemme de andre dage. Jeg havde valgt at vi skulle spise på Cheesecake Factory, hvilket virkelig er en restaurant, jeg holder af. Dem på restauranten sang fødselsdagssang for mig og kom med is med et lys i, så det var super sødt, og jeg havde det så dårligt med, at jeg ikke kunne spise det. Endnu engang var jeg ved at sprække efter, at være på den restaurant. Kunne ikke engang holde ud at tænke på kage, så det måtte jeg undvære. Gik nærmest på hovedet i seng, da jeg kom hjem - det havde været en hård weekend, men en super super dejlig fødselsdagsweekend fyldt med fest og skønne venner. Det var selvfølgelig mærkeligt ikke at blive vækket med sang af mine forældre, samt for første gang at fejre den uden dem, min familie og venner, men det var heldigvis ikke noget, jeg tænkte så voldsomt meget over. For jeg følte mig aldeles fejret!






Happy Halloween 


Normalt holder jeg ikke rigtig af oktober måned. Jeg har selvfølgelig fødselsdag, men derudover plejer der ikke at ske det store. Det begynder at blive koldt, og er en mere eller mindre trist måned på grund af vejret. Men her i Amerika har jeg fået et helt andet syn på oktober - men det også fordi det er noget helt andet her. Det har været en smuk måned - bladede har skiftet farve og man ser de orange græskar overalt. Der er crazy halloween butikker, med alverdens kostumer samt crazy stuff til at pynte sit hus med. Man kan få alverdens mad og drikke med "pumpkin" smag, der er forskellige græskar farme, haunted houses, halloween events/fester. For første gang har jeg oplevet en rigtig halloween - et rigtig pyntet/uhyggeligt hus med rigtig amerikansk slik og kreative kostumer - lige præcis som man ser det i film. Jeg har været med til at pynte huset op, jeg har set lidt halloween film og siddet og grint af børnene, der blev skræmt af klovnen eller varulven. Denne måned har været fantastisk, og for første gang har det været måned, jeg ikke bare har ville springe over. Nu forstår jeg, hvorfor mange amerikanere holder af denne måned - det gør jeg også nu, og det er bare endnu en grund til at jeg sådan elsker Amerika -  de gør ikke noget halvt. 






onsdag den 18. oktober 2017

Hvad er der sket siden sidst?

Det er helt crazy, så hurtig tiden flyver - sommetider er det som om, at jeg ikke kan følge med. 

Jeg har været på morgen "hiking" i Great Falls park sammen med Kristin. Det er utroligt, så smuk en park det er, det kan slet ikke beskrives. Det vildt så tæt, man kan komme på hele naturoplevelsen, og jeg nyder virkelig at være i parken, selvom jeg nu ikke rigtig er et "naturmenneske". I virkeligheden sætter jeg nok ikke stor nok pris på naturen, hvilket man vel nok burde, for hvor kan naturen dog bare være fantastisk. Vi havde taget madpakke med og sad i solen og spiste frokost. Samme uge var jeg i to andre parker i området. Er virkelig glad for at bo tæt på en del parker, det er så hyggeligt at gå en tur samt holde picnic, når vejret er dejligt. 




Jeg var alene hjemme fra lørdag til søndag aften sidste weekend, eftersom at min familie var i New Jersey, for at være sammen med deres familien. Jeg var blevet tilbudt at tage med, men jeg takkede nej. Moren bror har kræft, så jeg følte mig ikke helt bekvem ved at møde familien under disse omstændigheder eftersom, at familien var samlet for at tilbringe tid sammen med ham - han bor nemlig i California. Til gengæld synes jeg også, at familien skulle have lidt privatliv og have lov til at være sammen med familien uden, at jeg skulle være der. Jeg nød derimod at have huset for mig selv. Det var en afslappende men super hyggelig weekend med film og mad i stuen. Jeg havde selvfølgelig veninder ovre, for huset føles så tomt uden selskab. 




Torsdag mødtes jeg med en au pair i området, og om aften var mig og "børnene" alene hjemme, fordi forældrenen var til oktoberfest. Vi fik pizza til forret, frozen yoghurt til hovedret og kanelkage til dessert. Det var sgu en god aften, og det var virkelig rart at være alene sammen med dem. Senere spillede pigen, moren og jeg et spil, så det var en virkelig dejlig dag!

Fredag da jeg var i fitness, stødte jeg på en grædende dame inde i saunaen. Jeg spurgte selvfølgelig om hun var okay og aede hende ligeså stille på skulderen, ikke spørg mig hvorfor. Jeg vidste ikke helt om, det var uhøfligt, at spørge om hvad der var galt, men selvfølgelig kunne jeg ikke lade være. Overraskende nok åbnede hun sig op, så der sad vi svedende inde i saunaen og snakkede om livets op og nedture. Religiøs var hun selvfølgelig, så der kom jeg lidt på prøve og skulle finde min indre religiøsitet frem, men det var da ikke noget problem. Det var dejligt at se, at hun gik derfra med et smil på læben, og hun sagde, at der burde være flere som jeg, så det gjorde mig selvfølgelig rigtig glad. Efter fitness tog Kristin og jeg i Tysons Corner, som er et super godt shoppingscenter i nærheden, og selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at bruge penge. 

Lørdag tog vi til Alexandria, hvilket var en hyggelig gammel lille by. Den mindede lidt om Annapolish og Georgetown. Vi fik lidt frokost og gik rundt i byen. Synes simpelthen de farverige huse er så hyggelige.


Harpers Ferry - West Virginia 


Søndag var vi 6 der tog på hiking i Harpers Ferry i West Virginia. Det var simpelthen sådan en dejlig og smuk dag. Vi hyggede os helt vildt samtidig med at vi kæmpede for at komme op på toppen, hvor man kunne se tre stater på en gang - West Virginia, Virginia og Maryland. Det var virkelig cool, og super fedt hiking sted! 







Det har været to stille og rolige uger, med måske lidt for stille til min smag, men det har været okay. Jeg er bare glad for at have fundet nogle veninder, og disse uger har kun gjort os tættere, så det kan jeg selvfølgelig ikke klage over. Jeg har ihærdigt forsøgt, at tage mig sammen til at læse op til køretesten. (Jeg skal nemlig tage en online + en fysisk køretest igen, fordi der er anderledes regler her. Det skal gøres inden, jeg har været her i 60 dage). Det føles som spild af tid, og jeg har så svært ved at tage mig sammen. Jeg bliver så træt, hver gang jeg starter op på det.. 

Derimod har jeg en del ting, at se frem til. Jeg har snart fødselsdag, og heldigvis bliver jeg 21, hvilket betyder at jeg gammel nok til alt. Hvis jeg havde været i Danmark, ville jeg på ingen måde have set ligeså meget frem til det, som jeg gør her. Her er det noget helt andet - man føler sig nærmest "lille". Derudover er man selvfølgelig også nødt til at være 21, hvis man er ligeså festglad som jeg. Egentlig havde jeg troet, at det ville blive et større problem at undvære min ugelige bytur, men overraskende nok har det ikke været det store problem. Selvfølgelig savner jeg at gå i byen, møde sjove mennesker og folk man kender. Jeg savner at danse og gode drinks, men ingen abstinenser, som nogle af mine venner nok havde forventet. Det også noget andet. Her har jeg ikke det samme behov for at drikke - i Danmark følte jeg, at jeg var nødt til det, for at tænke på noget andet og glemme alle de forventninger og krav der fyldte mit hoved. Her kan jeg være i mit eget hoved. Men jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke glæder mig til at komme i byen igen. 
Derudover er det snart Halloween, Safiya og jeg har bestilt flybilletter til Chicago i starten af November, der er snart thanksgiving og min faster kommer forhåbentlig forbi i slutningen af november. Det er altid dejligt, at have noget at se frem til!