Sider

torsdag den 21. september 2017

My bucket list

Jeg har så mange ting, jeg gerne vil opleve herovre - så mange drømme jeg gerne vil have realiseret. Måske er jeg lidt for optimistisk på dette punkt, men det vel aldrig dårligt, at have nogle drømme, og hvem siger jeg ikke kommer tilbage igen en dag, hvis ikke alle bliver opfyldt. Jeg elsker at opleve nye ting, og jeg kan tydeligt mærke, at jeg bliver rastløs, hvis jeg ikke lavet noget i for lang tid - jeg føler, at jeg spilder tiden, nu hvor jeg endelig er i USA. Disse ting og steder er på min bucket list, fordi jeg vil opleve det, jeg ser på film - prøve at leve som en rigtig amerikaner. Jeg vil opleve paradiset - et sted man kun kan drømme om. Jeg vil have fest og farver, men samtidig afslapning og mindfuldness - jeg vil leve i nuet og have det hele med.


Jeg kunne godt tænke mig, at besøge et college, se en college kamp og opleve en rigtig college house party. Køre med en uber og en rigtig amerikansk gul taxi, som man ser på film. Spise morgenmad på en rigtig amerikansk diner og tage på karaoke bar. Feste på et tag, limoride og drive in bio. Krydstogt til smukke steder, snorkle, nyde livet på stranden, opleve Bahamas, Niagara Falls i Canada og Yellowstone national park. 

NEW YORK CITY



I New York City vil jeg gå på the brooklyn bridge, se the World Trade Center memorial og opleve Time Square. Jeg vil gå en tur i central park, og skøjte der i julen. Jeg vil se udsigten fra the Empire State Building og få en smag af Kina og Italien. Derudover vil jeg shoppe, og lade som om jeg er en fra Gossip girl. Måske jeg også gerne vil en tur til Boston. 

HAWAII



På Hawaii vil jeg vil bade i et vandfald, hike i den smukke natur og gå ned af the stairway to heaven. Jeg vil prøve en vandsport, evt. jet ski eller stand up paddle, som jeg har prøvet før i Brasilien. Jeg vil lære at danse Hula dans, drikke af en kokosnød og bade på stranden. Bare nyde livet og tilværelsen. 

VIRGINIA/WASHINGTON DC



I mit "område"/ i min stat vil jeg lege turist i Washington DC, hvor jeg bl.a vil se "Capital", "US Holocaust Museum" og "Lincoln Memorial". Jeg vil se de smukke kirsebærtræer, som blomstrer i starten af foråret, se film under åben himmel (Screen on the Green), se en gratis forestilling af spakespears, prøve G Street Food, gå en tur i den 4 hektar eventyrlige park der kaldes "Dumbarton Oaks", prøve en sandwish fra "Simply Bahn Mi", opleve en Drag-Queen brunch og se "Capital pride" eller "DC Black Pride". 

WASHINGTON DC/GEORGETOWN




Jeg vil opleve "Adams Morgan", som er et forlystelses og nattelivskvarter, opleve en spookey aften med grinende vægmalerier af psykedeliske voodoo-zombier på "Chief Ike's Mambo Room". Jeg vil slentre en tur i hyggelige Georgetown, hvor jeg også vil se the waterfront park, gå langs havnen og se c&o canalen. Jeg vil prøve yogo på taget og hike i den smukke natur,  som man finder mange steder i Virginia. Derudover vil jeg også gerne til Virginia Beach, som er den største by i Virginia, og samtidig har en strand. Jeg vil prøve nattelivet i D.C og prøve en af deres rooftops restauranter. 

CHICAGO 




I Chicago vil jeg gå rundt i kvarteret, der kaldes Loop - et kvarter hvor der både er forretninger og fornøjelser omringet af højhuse. Holde picnic i Millenium Park, og se skulpturen "Gloud Gate" og" Crown Fountain". Gå en tur eller cykle langs søen, bade på Chicago strand, smage "deep dish pizza" og besøge "ROOF on theWit" baren

FLORIDA



I Florida vil jeg besøge Key West og opleve nattelivet i form af Duval crawl. Jeg vil på "safari" tur i animal kingdom park, evt. måske også seaworld eller universal studios i Orlando. Besøge Miami beach, besøge Nikki Beachclub og Twist som er en gayclub. Jeg vil opleve USA's venedig i form af Jungle Queen i Fort Lauderdale, hvor man kan vælge forskellige ture (f.eks. morgen/aften,  cruise med mad, shows, besøg til Tropical isle, hvor man kan se forskellige dyr osv.)


CALIFORNIEN



I Californien vil jeg på Roadtrip, drikke eksotiske drinks og nyde en masse lækre strande. Jeg vil opleve San Franciscos og se "Painted Ladies" som er de hyggelige huse, og selvfølgelig se "the Golden Gate bridge". Jeg vil rulle, cykle eller løbe på strandpromenaden, og opleve byen Sante Barbara, Santa Monica, Malibu og San Diego, hvor jeg også vil se "Belmont Park" som er billedet med forlystelser på stranden. Jeg vil se Yosemite National Park og sole mig på Venice Beach. 


Jeg vil opleve nattelivet i Las Vegas - spille casino og gå hen af gaden "The Strip". På natklubben XS og til pool party på klubben Marquee. Om dagen vil jeg til yoga på den samme klub. I L.A vil jeg se Hollywood skiltet og gå på "Walk of Fame".  Derudover se byen Beverly Hills.

COLORADO



Egentlig har jeg aldrig tænkt, at Colorado var et af de steder, jeg rigtig gerne vil opleve. Det står heller ikke øverst på listen, men det er virkelig gået op for mig, hvor smukt et sted det er! Det er udentvivl en naturoplevelse. Hvis jeg engang skulle til Colorado, så ville jeg prøve "canyon flyer", se "Rocky mountains national park" og bare nye naturen. Nu jeg ikke ligefrem det største naturmenneske, men jeg holder af at opleve smukke steder. 

Dette er blot nogle af de ting og steder, jeg har i tankerne - men mon ikke der med tiden bliver tilføjet mere til listen? 

mandag den 18. september 2017

Happy days - ugen der gik

Tirsdag aften kørte jeg til Arlington, for at mødes med andre Au Pairs - de har nemlig et ugeligt "møde" på starbuckscafeen. Jeg fulgtes med dem, jeg havde været i Great falls parken med. Jeg skulle køre lidt over en halv time, for at komme dertil, men det var helt klart det hele værd. Det var nogle syge veje, jeg skulle køre på, og derudover skulle jeg for første gang køre igennem en told. Hvilken told skulle jeg køre igennem? Skulle jeg betalte? Jeg var vildt forvirret, men kørte bare. Da jeg havde kørt igennem, følte jeg, at der var en bil efter mig - jeg blev faktisk lidt små bange. Havde jeg nu gjort noget, jeg ikke måtte?? Det var heldigvis blot en følelse, puha. Jeg var så glad, da jeg endelig nåede frem.
Aldrig havde jeg troet, at der ville dukke så mange op - der var nok omkring 70 Au Pairs, det var helt crazy. Blev også ret overrasket over, hvor mange drenge der var, men kun respekt til dem. Aldrig har jeg mødt så søde og åbne mennesker - alle krammede alle, som om alle blot var venner. Jeg kørte hjem ved 23 tiden, så der var pænt mørkt udenfor - normalt er jeg ikke rigtig vant til at køre i mørke, og egentlig heller ikke på sindsyge motorveje, eller motorveje i det helt taget, men det hele gik jo heldigvis fint. Det vildt så mange grænser, jeg har overtrådt her på det sidste. Det på ingen måde sidste gang, jeg deltager til sådan nogle arrangementer - det var helt fantastisk, og det gjorde mig så glad indeni. Da jeg kom hjem var jeg helt overgearet, og kunne slet ikke falde i søvn - kunne tydeligt mærke trætheden morgenen efter, men det var jeg vist ikke den eneste der kunne, eftersom at de andre i familien også sov over sig.

Onsdag mødtes jeg med to fra mit område. De var nu meget søde, men jeg kunne tydeligt mærke, at vi var lidt forskellige. De er stor fan af Harry Potter, game of thrones og super natural - altså vi alle har vel set lidt af Harry Potter, men så har jeg heller ikke mere end det. De ville derfor gerne kigge i fan-butikker eller hvad man nu end kalder sådan nogle butikker med t-shirts med tryk og alverdens ting med bl.a. super natural osv. Det var skam også helt fint, men det nok bare et punkt, hvor vi ikke lige falder i hak, men hvem ved - måske er jeg fan, når jeg vender snuden hjemad? Men jeg tænker da helt klart, at se dem igen - dog er ulempen lidt, at de har små børn og derfor ikke så meget fritid i løbet af dagen, hvor jeg har oceaner af tid, så det jo lidt ærgerligt.

Onsdag aften kom to af min værtsfamilies tidligere Au Pair, hvor det ved den ene er 5 år siden, hun var deres Au Pair. Det så skønt at se, at de har bevaret forholdet. Jeg var så heldig, at have fået fri torsdag og fredag, så jeg rigtig kunne bruge tiden sammen med dem, og ikke skulle tænke på hvornår jeg skulle være hjemme. Vi tilbragte nogle super skønne dage sammen, som bestod af en masse af shopping og mad. Vi brugte hele torsdagen i Potomac Mall - det var kæmpe, og en del af butikkerne var outlet, hvilket betyder billlige ting og det vi alle jo fan af. Fredag var vi i Tysons Corner, og om aftenen spiste hele familien på cheesecake factory. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så mæt, det var frygteligt. Vi fik lidt nachos til forret, jeg fik en thai ret til hovedret, og kunne knap nok spise halvdelen, og til dessert skulle vi selvfølgelig have en af deres kendte cheesecake. Tror jeg tog tre bidder også var jeg helt færdig - havde ondt i maven resten af aftenen, følte nærmest ikke at jeg kunne gå. Fordelen her i USA er, at man tager sine rester med hjem, så altid noget man ikke skulle til, at føle sig uhøflig fordi man ikke havde spist det hele op, hvilket også ville have været umuligt, hvis man bare skulle have følt sig en lille smule i live bagefter.



Lørdag morgen tog jeg mig endelig sammen - løb mig en tur på grund af den dårlige samvittighed fra dagen før, samt fordi jeg simpelthen er kommet ind i en alt for dårlig rytme, og skal nu til at tage mig lidt sammen. Eksamerne, studenterugen og sommerferien gjorde intet godt for formen eller kroppen. Jeg har mange aftener sagt til mig selv, at jeg vil tage ud og løbe, når jeg vågner dagen efter, men er det sket, nej. Jeg var fuld af undskyldninger, hvilket jeg nok ikke er den eneste, der kender til. Men jeg løb mig en tur, hvilket er rigtig stort for mig, i og med at jeg slet ikke kan huske hvor mange år, det er siden, jeg sidst løb mig en tur udenfor - og jeg HADER at løbe! Jeg løb 2,5 km rund i nabolaget - elsker simpelthen synet af de store amerikanske huse. Jeg er nærmest overrasket over de 2,5 km, da jeg normalt er typen, der tager 5 minutters cardio i et fitness center. Min krop kunne tydeligt mærke, at jeg ikke er vant til at løbe og at det er længe siden, jeg sidst har været aktiv - havde  noget af en smerte i kroppen om søndagen, hvor er det dog ynkeligt. Har planer om at starte i et fitness center, hvilket jeg faktisk glæder mig til. Var gået ret død i det hjemme i Danmark, men nu glæder jeg mig til at komme igang igen. Lørdag spiste hele familien frokost på bluemont vinyard. Det var simpelthen så hyggeligt - der var fantastisk vejr, fantastisk udsigt og fantastisk selskab. Da vi kom hjem var vi alle virkelig trætte - nogle tog derfor en lur mens andre så en film. Det  var meningen, vi skulle have været ude og spise, men vi alle var så smadret og var hoppet i hyggetøjet, samt stadig så mætte, at vi endte med at droppe det og spiste derfor hjemme istedet.




Søndag tog vi 6 piger til Washington D.C, hvilket bestemt også er en super smuk by. Vi var ude og spise på den mest reserveret resturent i USA (Founding Farmers), hvilket var en okay restaurant. Jeg prøvede en drik, der kaldes New York Egg cream - den består ikke af æg, men derimod af mælk, chokolade sirup og danskvand. Jeg havde lyst til at prøve noget, der var helt specielt ved denne resturent - lad mig bare sig det sådan, at det ikke er en, jeg vil bestille en anden gang. Derudover fik jeg bruch, som var helt udemærket. Vi så det hvide hus, hvilket slet ikke var så stort, som jeg havde forventet, ellers gik vi lidt rundt og shoppede i byen. Det var altså ikke en turisttur - det må blive en anden gang.






lørdag den 16. september 2017

You cannot always wait for the perfect time, sometimes you must dare to jump

Jeg har altid hadet at snakke engelsk, i hvert fald så længe jeg husker. Jeg har altid følt mig så elendig til det, og turde aldrig sige noget i timerne, for hvad nu hvis, jeg udtalte det forkert? Det var så grænseoverskridende for mig, at jeg sommetider slap. Jeg valgte dog alligevel engelsk på A niveau i gymnasiet, på trods af mit kæmpe had - nemlig med et ønske om at blive bedre. Jeg gad bare ikke rigtig arbejde for det, og bedre blev jeg derfor heller ikke, eller måske blev jeg - karaktererne blev måske, men jeg følte mig dog stadig ikke helt bekvem, ved at tale sproget, og det var det mundtlige, jeg ønskede at blive bedre til. 
Jeg tog springet - valgte at blive au pair i et engelsk talende land. Der er så mange grunde til, jeg netop valgte USA. Ikke bare på grund af deres inspirerende traditioner, kultur, drømmen om at opleve det, man ser på film, men også fordi ønsket om at blive bedre til engelsk, stadig var der. Jeg hadede at føle mig utilpas ved at snakke engelsk. Folk tager det som et selvfølge, at man er god til engelsk, for burde man ikke også være det, når man har haft det i så mange år i skolen?
Nu får jeg det virkelig til at lyde som om, at jeg er elendig - det er jeg ikke, i hvert fald ikke ifølge min mor. Jeg kan det hovedsagelige og jeg kan da begive mig rundt - jeg hader bare at tale det, fordi jeg synes, jeg lyder så dum. Dette var en af mine bekymringer, faktisk den største bekymring, da jeg skulle rejse. Åh nej, nu var jeg tvunget til at snakke engelsk HELE TIDEN - om jeg ville det eller ej. Her kunne jeg ikke blot gemme mig, eller snige mig ud på toilettet. 

Jeg havde en samtale med min hostmom omkring det i sidste uge. Vi talte om de sprog, man lærer i skolen, og jeg fortalte om mit forhold til sproget engelsk, hvor dum jeg føler mig, når jeg snakker, samt hvor frusterende, det nogle gange kan være, at ville sige noget, men ikke altid kan finde de rigtige ord. Hun virkede ret overrasket, og sagde overraskende nok, at jeg var rigtig god til det - hvis hun i denne sammenhæng sammenligner mig med hendes færdigheder inden for dansk, så giver det god mening. Det gjorde mig dog alligevel så glad - for tænk at sproget var min største bekymring - min største hindring for at tage afsted. Lyder det ikke åndsvagt? Det jeg egentlig prøver at sige er, at du aldrig må lade dine bekymringer stå i vejen for dine drømme. Tænk hvis disse bekymringer viser sig, at være fuldstændige irrelevante og spild af fokus, ville det ikke så ikke være forfærdeligt ikke at have taget chancen? For her i mit tilfælde, der har sproget vitterligt været det mindste problem - det har været spild af energi, at gå og bekymre mig om noget, som slet ikke viste sig, at blive noget problem. Men det jo ikke første gang, og det vil sikkert også ske igen, jeg er bare glad for at jeg ikke lod det stå i vejen.

Sproget var selvfølgelig ikke min eneste bekymring - jeg har det med at tænke for meget over tingene. Hvad hvis der skete noget med en jeg har kær? Hvad hvis jeg skulle miste en? Her tænker jeg især på mine bedsteforældre. Jeg har nemlig i løbet af de seneste år, mærket det tæt på, og det har fyldt meget i mit hoved. Hvis jeg skulle miste dem, mens jeg er her i USA, så ville jeg have spildt min chance for at se dem en sidste gang, og dette er en tanke, jeg slet ikke kan holde ud. Men man kan jo ikke gå og være bange for at miste hele tiden, og det har heldigvis heller ikke fyldt så meget, som det gjorde i en periode. Jeg tror og håber bare på det bedste, for hvorfor skulle det også lige ske  dette år?
Hjemve derimod burde have været den største bekymring, men dette er dog en ting, jeg ved, at jeg får. Overraskende nok, har jeg ikke haft det endnu - jeg ved godt, der ikke er gået så lang tid, men jeg havde ærligtalt regnet med, at jeg ville have tudet for længst (ja jeg er et tudefjæs). Der er selvfølgelig ting, der til tider, får mig til at tænke på mit liv hjemme i Danmark, ting jeg savner, og familie og venner jeg ville ønske var hos mig - men jeg vil så gerne gennemfører det her, og der er så meget jeg ikke har set eller oplevet endnu (der er en lang liste). Derfor prøver jeg, at overbevise mig selv om, at alt vil være det samme, når jeg kommer hjem igen. For det er nok den ting, jeg mest er bange for - at blive glemt, have gået glip af for meget - at alting er forandret. 

Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg havde modet på dette - jeg ved heller ikke, om jeg var klar til det, eller om det var det rigtige tidspunkt, men jeg tog springet, og nu er jeg her. Er man nu for selvglad, hvis man er lidt stolt af sig selv?  

tirsdag den 12. september 2017

Sometimes I'm feeling so far away

I fredags var det en uge siden, jeg kom til min værtsfamilie. Det føles egentlig som længere tid siden - der har været så mange nye indtryk og så mange nye ting, man lige har skulle ind i. Jeg er egentlig lidt overrasket over, hvor hurtigt jeg er faldt til. De første par dage var det selvfølgelig mærkeligt, at stå op om morgen i et hus der føltes så fremmed. Nu føles det ganske normalt, og jeg føler, at jeg kan være mig selv, hvilket jeg sætter stor pris på. Her er der plads til hyggetøj, morgenhår, min uundværlige morgenkåbe, bøvse, privatliv samt fællesskab, mit ustyrlige grin, madkærlighed og bumsede hud (min hud har flippet lidt ud her på det sidste - føler mig stadig som en teenager, med de uforudslige bumser. Derudover undrer det mig lidt, at jeg stadig ikke har lært, at presse en bums ordentligt ud) - Det vil altså sige, at der plads til mig og den person, jeg er.

Det er lidt svært, at beskrive den følelse, jeg vågner op med nogle morgener. Det er ikke som sådan en dårlig følelse overhovedet, det mere følelsen af, at man er langt væk hjemme fra. Derfor er der simpelthen ikke noget, der gør mig mere lykkelig, end når jeg vågner op med en besked fra nogle hjemmefra - bare det at vide, man ikke er glemt, men at der rent faktisk er nogle, der tænker på en. Den taknemmelighed, kan jeg slet ikke beskrive!

Fredag var vi til en high school American football kamp på børnenes skole. Fik hele oplevelsen med hotdog, halvleg med cheerleaders, bands, dansere, sangere og råbende "fans"/forældre. Dette er bare en ud af mange ting, der skal prøves, når man er herovre. Der har været skønt vejr i denne uge, så jeg har slappet af i haven med musik i ørene - måske jeg også har forsøgt, at få en lille tan, hvem ved. Lørdag mødte jeg min LCC for første gang (min kontaktperson), og jeg er nu blevet "introduceret" i min kontaktgruppe igennem whatsapp, så forhåbentlig jeg finder nogle venner i mit område - man har vel lov at håbe. Vi har et månedligt møde, så i slutningen af september vil jeg i hvert fald komme til at møde dem alle. Jeg har allerede skrevet med en, der hedder Lisa og vi har aftalt at finde en dag, så det glæder jeg mig til. Søndag øvede vi lidt parkering - kan ligeså godt sige det, som det er - jeg mestrer ikke i at parkere sådan en kæmpe bil. Lille mig siddende i en bil, der er 10 gange så stor som mig selv, hvis ikke mere, er ikke altid helt nemt. Men altså jeg har da ikke ramt noget endnu, så helt dårlig kan jeg da heller ikke være. Jeg fik en bedre fornemmelse af bilens størrelse, og det var super sødt af Kathy gad bruge tid på det. Derudover øvede Julie sig også i at køre, hun er nemlig ved at tage køretimer i skolen og kommer i besiddelse af et kørekort, mens jeg er her som Au Pair. Da jeg var 16 år, turde jeg dæleme ikke få et kørekort.
Mandag var jeg i Great Falls park med Safiya, som er en af danskerne, jeg rejste med, samt hendes italienske nabo som også er Au Pair. Vi havde en rigtig hyggelig dag med picnic og gåtur gennem parken. Stedet var simpelthen så smukt og dejligt, og det er udentvivl ikke sidste gang, jeg tager derhen.










fredag den 8. september 2017

Et tilbageblik på en gammel frygt & dagene der gik

For blot et år siden, hadede jeg at køre i bil - jeg var altid så utryg og havde forfærdelige tanker, der skræmte mig - jeg så bl.a. sommetider mig selv køre galt. Jeg brød mig især ikke om, at have andre med i bilen, for hvad nu hvis, jeg skulle være i skyld i, at de kom til skade - det ville jeg ikke kunne leve med. Når jeg kørte, blev jeg nogle gange "skør" i hovedet, ikke skør på den måde som i nu tænker, men mere sådan, at det på en mærkelig måde flimrede for mine øjne, og jeg var bare ikke tilpas. Jeg husker tydeligt første gang, jeg kørte til Viby i Århus, for at arbejde i Power. Hvor dette for mange blot er en hverdagsting, så var dette en kæmpe sejr for mig, og min selvtillid voksede. I går (torsdag) kørte jeg for første gang alene i min minvan rundt i området - uden at have en til at guide mig og sikre, at jeg nu overholdte reglerne osv - for reglerne her er en smule anderledes fra, hvad jeg er vant til. For kort tid siden, ville jeg have været skrækslagen for at køre på de store amerikanske veje. I dag nyder jeg nærmere at køre bil med skruet op for musikken - jeg føler mig på en måde fri. Jeg elsker virkelig, at jeg har min egen bil herovre, det er intet mindre end fantastisk. 

Jeg var i går i et indkøbscenter, der ikke ligger særlig langt fra, hvor jeg bor. Jeg er ikke så vant til at være ude at shoppe alene - det er lidt små kedeligt, så jeg glæder mig til, at få nogle venner i nabolaget. Jeg skal nemlig mødes med min kontaktperson som kaldes en LCC, i weekenden. Forhåbentligt kan hun få mig i kontakt med de andre au pairs her i området. Igennem Cultural Care får man nemlig denne LCC, som har alle de au pairs, der bor i det samme område - jeg vil altså få en slags kontaktgruppe, hvor man har nogle månedlige møder, om hvordan tingene står til. På denne måde får jeg altså også et netværk - hvilket jeg glæder mig super meget til. Derudover har jeg også planer om snart, at mødes med en af danskerne, jeg mødte i lufthavnen. Vi bor nemlig blot 40 minutter fra hinanden, hvilket er ingenting. 
Det var såmænd et udemærket indkøbscenter, og jeg fandt da også nogle billige ting i forever21, og hvem elsker ikke billige ting? Derudover var jeg i world market, hvor de har mad og ting fra alle mulige forskellige lande. Jeg var i et mad-indkøbscenter, hvor jeg blandede en salat også tog jeg på starbucks - jeg er blevet helt vild med iskaffe med karamel. Til sidst tog jeg en tur i target, som jeg havde hørt en del om. Den var fantastisk - kunne have brugt hundrede år derinde, og fandt da også lidt småting, jeg ikke kunne stå for. 

Jeg har i denne uge fået en amerikansk bankkonto, fået ordnet mit "Social security number", som jeg bl.a. skal bruge for at få et "kørekort" herovre. Jeg har godt nok mit internationale kørekort, men skal åbenbart også til en køretest og køreprøve, så det glæder jeg mig jo super meget til..  I aften skal vi til en high school fodbold kamp, så det bliver spændende at opleve. En ting der undrer mig er, at jeg har haft næseblod alle dage, ligesiden jeg kom hertil. Hvad søren er der galt med mig? Pludselig løber der bare blod ud af min næse. Sommetider skulle man nærmest tro, at amerikanerne ikke har hørt om næseblod før, for aldrig er jeg blev spurgt så mange gange om, jeg er okay. Er det en joke?




tirsdag den 5. september 2017

At vågne op i et "fremmed" hjem - mine første dage hos min værtsfamilie.

Tænk at det allerede er 4 dage siden, jeg kom til min værtsfamilie. Fredag klokken 9 drog bussen mod Washing DC, hvor min familie skulle hente mig. Det var kun Kathy og Mike, som forældrene hedder, der kom og hentede mig, eftersom at vi var en time tidligere på den, så ingen af børnene havde fået fri fra skole. Det var sådan en underlig tanke, at man nu skulle bo hos en "ny og fremmed" familie i et år. Jeg var ret nervøs for at møde dem, for hvad skulle jeg lige gøre af mig selv, når jeg steg ud af bussen, og ville jeg nu leve op til deres forventninger? Men alle de bekymringer var unødvendige, for da jeg steg ud af bussen og så dem, løb Kathy og jeg hinanden i møde, og det hele føltes så naturligt. De hjalp mig med min bagage, og vi kørte mod mit nye hjem, som var omkring 40 minutter væk. Turen hjem var behagelig og det hele føltes bare så rigtigt. Da vi kom hjem fik jeg en rundvisning i hjemmet, og jeg så mit værelse som er i kælderen - ikke som man normal forestiller sig en kælder, heldigvis. Der er blødt guldtæppe, varme, rent og behageligt. Måske der kommer en room tour op en dag. Da jeg kom ind på mit værelse, så jeg med det samme det store billede, der hænger på væggen, med billeder af min familie og venner - dette havde Julie lavet til mig. Derudover havde familien også skrevet et velkomstbrev til mig og givet mig et gavekort til Target - de fik mig virkelig til at føle mig velkommen, hvilket jeg er så taknemmelig for, for aldrig har jeg prøvet noget, der kan sammenlignes med dette - at flytte ind i et "fremmed hjem". Om aftenen tog vi ud og spiste Pizza, hvilket var rigtig hyggeligt, vi gik vi en tur og jeg fik indrettet mit værelse med de ting, jeg nu havde med, samt tømt kufferterne. At skulle sove i "et fremmed" hjem, at stå op hos nogle man knap nok kender og føle sig hjemme, bare det at tage mad fra køleskabet, når man er sulten, og hvad nu med mit bøvseproblem - nu jeg jo ikke ligefrem den mest diskrete, når jeg bøvser? Det tager tid før det hele føles normalt, men jeg vil sige, at de gjorde/gør et rigtig godt forsøg på at få mig til at føle mig hjemme, og bøvseproblemet har overraskende nok, ikke været noget problem endnu - derudover har jeg hørt børnene bøvse, og de er da ikke blevet slået ihjel endnu, så måske det faktisk går, hvem ved? 

Da jeg vågnede op for første gang i mit nye hjem om lørdagen, var det så underligt. Hvornår skulle jeg gå op i køkkenet til de andre, hvad skulle jeg lige gøre af mig selv? Men der var intet underligt, da jeg tog mig sammen og gik op til de andre. Jeg fik lidt morgenmad og senere tog Kathy, Julie og jeg ud for at handle. Jeg fik mit elskede rugbrød og grovbrød, hvilket var to ting, jeg ikke var helt klar over, at de havde her, og det smager præcis som Danmark, så jeg er tilfreds og glad. Vi købte lidt Shampoo og hvad jeg gik og manglede, og de var bare så venlige. Da vi kom hjem, fik vi frokost, jeg fik rundvisning i køkkenet, de lærte mig et kortspil, som faktisk var meget sjovt. Om aftnen gav jeg dem gaver, hvilket er ting som kommer eller kendetegner Danmark, og heldigvis var de vilde med dem. Kathy prøvede at sige nogle danske ord, og aldrig har jeg hørt noget så cute. Vi fik Hamburgers til aftensmad, hvilke var super super lækre, og makaroni pastasalat, som jeg aldrig havde smagt før. Derudover smagte jeg vandet, og puha hvor er jeg lykkelig over, at det ikke smager, som vandet på skolen - de har heldigvis et køleskab, der renser det. Om aftenen lejede vi en film og derefter var jeg virkelig klar til at komme på hovedet i seng.

Søndag spiste vi morgenmad sammen og jeg smagte "Taylors Ham" - synes virkelig at det er spændende at prøve nyt mad. Vi gik igennem alverdens ting omkring bilen, og jeg var ude og køre for første gang i min minivan, som er kæmpe, og jeg fik set "the community pool"- desværre lukker den allerede for i år. Jeg har spillet basket med Julie, spist is, spist kylling, makaroni pastasalat og salat til aftensmad - hvor er jeg bare lykkelig over, at de bl.a spiser salat - havde virkelig frygtet, at alle amerikanere spiser fed mad. Alle de fordomme man dog har. Om aftenen så vi amerikanskfodbold og spiste dansk slik, som de faktisk var helt vilde med. Det så rart at være her og ikke føle, at man spiser meget, for jeg spiser intet i forhold til dem. Vidste derudover heller ikke, at de var SÅ VILDE med snacks og brød, men altså hvem elsker ikke det?

Mandag var der Labor day, så alle havde fri fra arbejde og skole. Endnu en afslappet dag, hvor jeg bl.a. lærte at vasketøj på deres måde, kørte lidt mere rundt i området, hvor vi shoppede lidt forskellige ting ind, jeg lærte Julie at lave bananpandekager, og om aftenen havde vi gæster, hvor vi fik BLT (sandwish med bacon) - lidt specielt, men hvis man kan lide bacon, så er det et hit. Efter aftensmaden engang gik jeg ned på mit værelse - ville helst ikke trænge mig på, nu hvor de havde gæster, og havde egentlig også bare lyst til at slappe lidt af med noget netflix - endelig kan jeg se pretty little liars færdig, eftersom at de sidste episoder ikke er på det danske netflix. Kathy kom ned inden hun gik i seng, for lige at sikre sig, at jeg var okay, samt at jeg ikke havde hjemve, og hvad der nu eller kan være galt. Det var så betænksomt af hende og varmede virkelig mit hjerte. Det er bare sådan nogle små ting, der betyder alverdens. Familien er allerede begyndt, at snakke om halloween, og Mike har været ude og købe nogle ting ind til det. Jeg har set en video fra sidste år, og hvor er det crazy. Jeg glæder mig så meget til at opleve det. 

I dag er min rigtige "arbejdsdag" - Kathy er her dog, så jeg observerer egentlig bare. Vi fik sendt børnene i skole, og nu har jeg egentlig bare fritid indtil, vi skal have lavet en bankkonto til mig. Jeg har fået snakket med min mor, for første gang siden jeg tog afsted. Jeg vidste ikke helt, om jeg var klar til at høre hendes stemme endnu - jeg var bange for, at det ville fremkalde hjemve, men det var egentlig meget rart lige at få snakket lidt med hende. 

Det har været nogle virkelig gode første dage, og jeg føler mig allerede komfortabel på mit værelse og i mit nye hjem. Vi har sovet længe og det hele har været så afslappende. Det hele har været så nyt, så spændende, grænseoverskridende, og overraskende nok, er jeg blevet ret vild med deres kat - nu jeg ikke ligefrem det største dyrmenneske. Den er så kærlig, også elsker jeg især, at den går med ble - den er blevet så gammel, at den tisser overalt. Jeg er vild med det!