Sider

søndag den 20. august 2017

There's never been a way to make this easy

I dag har jeg haft besøg af min familie, for at se dem en sidste gang, inden jeg tager afsted. Det var egentlig som det altid plejer at være, når vi er sammen, men da os på min fars side stod udenfor for at sige farvel, slog det mig pludselig, at jeg ikke vil se dem i rigtig lang tid. Det var mest da mine bedsteforældre gik rørt hen til bilen, at jeg ikke længere kunne holde tårerne inde. Tanken om at jeg ikke lige kan få et kram af mine bedsteforældre, når det er tiltrængt, gør ondt. Jeg er så bange for, at der skal ske dem noget - at dette var sidste gang jeg så dem. Jeg tror mest, at det var det, der ramte mig. Tanken om at de ikke er her, når jeg kommer tilbage er ubærlig. Når folk har spurgt mig, om jeg glæder mig, har det været svært at besvare. Selvfølgelig glæder jeg mig til at opleve selveste Amerika, som jeg så længe har drømt om. Jeg glæder mig til at prøve noget nyt, noget anderledes, noget super grænseoverskridende. Det er bare ikke gået helt op for mig, gået op for mig at jeg skal afsted her om en uges tid, og at jeg rent faktisk skal være væk fra min familie og venner i et år. Det er lidt urealistisk på en måde - meget mærkelig at beskrive. Jeg ved det bliver hårdt, især i starten, men jeg forsøger at skubbe tanken væk. I dag begyndte det så småt at gå op for mig. På en måde føler jeg, at jeg kunne blive ved med at græde. Jeg forsøger at nyde den sidste tid herhjemme og får set de personer, jeg kommer til at savne allermest. Det er bare så pokkers svært at sige farvel. 



tirsdag den 15. august 2017

Sommerens fornøjeligheder og højdepunkter


Smukfest 

Kom hjem fra smukfest lørdag middag og skulle til fødselsdag om aftenen, så må være ærlig og sige, at jeg har været lidt smadret. Smukfest var det bedste, kæft hvor jeg bare elsker alt ved det - undtaget lige at sove i telt og de klamme toilletter med manglende toiletpapir, men dette er bare en del af oplevelsen af det at være på festival, og det har vel på en eller anden måde også sin charme. Jeg blev kørt direkte til smukfest efter at have været til bryllup hos min onkel dagen/natten før. Endelig prøvede jeg at komme til bryllup, og jeg er så taknemmelig for, at jeg nåede at være med, inden jeg rejser. Det bedste ved dagen var klart, at de så så forelsket ud, som de altid gør. En kærlighed jeg selv håber at finde en skønne dag. 

Smukfestugen har stået på en masse øl-bowling, øl-bong, druk, dans og især maga-dansen, som vi fik lært en masse andre, thaimad, interview på århus stiftstidende, tvillinge/firlinge tirsdage, fællessang, erotisk noveller, rundbold, partyblærere, døgnere og alt for lidt søvn, alt for meget dakkedak-musik. Suger coke fra dit røvhul var især et hit - tænk at man næsten er kommet til at holde af den sang, for pinligt nok er jeg begyndt at høre den, når jeg sidder for mig selv. Det var dog alligevel en ting jeg ikke havde forventet, men måske er det blot fordi, at sangen minder mig om smukfest, og tanken om smukfest kan kun gøre mig glad. Fletninger, klamme toiletter og en masse herlige mennesker. 
Hannah og jeg prøvede luksus toiletterne på musik-pladsen, hvor man kunne få skyllet numsen. Dette var en ny ting, så det skulle da prøves, og hold fast hvor vi havde det sjovt med det. Vi blev så forskrækket, da vandet pludseligt sprøjtede, at vi helt lettede fra sædet - vi fik i hvert fald grint af hinandens ansigtudtryk. De havde virkelig gjort noget ud af toiletterne med hver sit design, og hvor var det bare skønt, at komme på et rent toilet for engang skyld.
Vi var super heldige med vejret, når man tænker på, hvor en forfærdelig sommer, vi har haft i Danmark. Den eneste dag det rigtig regnede var tirsdag aftenen, men det var egentlig ikke fordi det ødelagde noget. Vi dansede blot inde i madkassen, fordi der var alt for trængt det dansested med dj, og når man er lille ligesom mig, så er det ikke super fedt at få alles arme i hovedet og nærmest være ved at blive trampet ned (det føles i hvert fald sådan). Selvom det virkede temmelig fredligt i madkassen, som normalt er et sted man spiser, så var der en der valgte at løfte mig op på hans skuldre. Jeg blev lidt forskrækket, da jeg ikke lige havde set den komme, og kom derfor til at kradse ham i ansigtet. Jeg blev tabt på gulvet og slog hovedet ned i jorden - så heldig som jeg altid er. 

Hvor er det trist tiden altid går så hurtig, når man har det sjovt. Kunne godt bruge en uge mere eller to, dog ville mit helbred eller lever nok ikke sætte pris på det. Den værste ting for mit vedkommende er, at jeg har et elendigt sovehjerte, hvilket resulterer i meget meget lidt søvn. De to første døgn lå jeg vågen, det er mig en gåde hvordan det kan lade sig gøre, og mærkelig nok er det ikke fordi man kan mærke det på mig. Ofte vil jeg kun i seng, fordi det er koldt om natten, men på den anden side, hader jeg at gå i seng, fordi jeg ved jeg kommer til at ligge og være irriteret over larmen.

Jeg var inde og høre musik om torsdagen. Vi havde planer om bl.a. at se Simon Kvamm og Gulddreng, men vi blev tilbage på kærligheden, som hed det sted vi boede. Det er altid når, man har det sjovt, at det er meningen man skal afsted. Så vi nåede kun at høre Lågsus p3 og Major Lazer - må sige, at jeg ikke var særlig imponeret over nogle af dem, men vi fik god mad derinde, så det var jo alligevel det hele værd.

Ting jeg især elsker ved smukfest: Der er plads til alle, der er så hyggeligt OVERALT - udover alt det skrald, der ligger over det hele, men omgivelserne er fantastiske med søen på kærligheden og musik-pladsen der er inde i en skov. Der er lyskæder, hvilket er en ting jeg især elsker. Der er en masse gode madsteder på musik-pladsen og det bedste thai mad på kærligheden. Jeg er stor fan af aktiviteterne som erotisk noveller, boldspil, yoga, fællessang, speeddating, dagensmand, Caspers kanoræs, hvor der er diller for alle pengene - det så fedt, der bliver gjort så meget ud af fællesskabet. Stemningen er fantastisk og alle mennesker er bare så og åbne, så i mine øjne kan man ikke andet end holde af smukfest. 

Jeg var afsted med nogle fra min gymnasieklasse, hvor det var første gang for mange af dem. Vi var camp kærlighed (meget opfindsomt) og havde derfor en rød hættetrøje og en hooke trøje, hvilket resulterede i et  interview. Nogle tog hjem onsdag, andre torsdag og fredag, så til sidst var vi kun to tilbage. Dog fik vi selskab af nogle venner fra min by, som joinede vores camp. 
Er så ked af jeg ikke kan komme afsted næste år, da jeg forhåbentlig først kommer hjem til september. Nu har smukfest været en del af mig og min sommerferie siden, jeg stoppede på efterskole, og jeg kan slet ikke forestille mig en sommerferie med det foruden. 


København

Inden smukfest var jeg en tur til København med mine forældre, for at besøge den amerikanske ambassade, hvor jeg skulle have "godkendt" mit visum. Det utroligt, hvor meget man skal gøre for at komme ind i det land. Det gik egentlig meget hurtigt, udover at der var kø. De skulle bare tage fingeraftryk og stille lidt spørgsmål omkring familien. Derudover var vi på papirøen, hvor vi selvfølgelig besøgte streetfood, som jeg virkelig er blevet fan af. Nu er jeg også utrolig madglad og elsker at prøve nye ting og andre kulture/landets mad. Derudover var vi på strøget, på fisketorvet, på bakken,  legede turister, hvor vi så en del seværdigheder. Vi var på bryggen, for at se Moppers stamsted og gik nogle rigtig hyggelige ture langs kanalen. Det var en rigtig skøn tur og det var så dejligt at tilbringe lidt tid med mine forældre. Normalt har jeg aldrig været fan af København, men må sige, at det virkelig er gået op for mig, hvor hyggelig en by det er. Jeg er især fan af havnebadede, de var geniale, derudover var der så hyggeligt langs kanalen, hvor mange tilbragte tid. 

Heide park

Jeg har været i Heide park med nogle søde piger, hvor vi boede i nogle små farvrige hytter, der hænger sammen med parken. Det var to super hyggelige og sjove dage, og vi var så heldige med vejret. Vi prøvede de vildeste rutsjebaner, var usunde, fik banken på væggen og døren, fordi vi larmede om aftenen, blev vækket klokken 6 om morgenen på grund af naboens baby - måske det blot var karma fra aftenen før. Vi fik grint en masse og var forbi grænsen og en outlet på vejen hjem. Kan stærkt anbefale Heide park, hvis man er vild med rutsjebaner og derudover er det den smukkeste og hyggeligste park. 

Ellers har jeg været lidt i sommerhus, i Water and Welness med min mor, til koncert med gulddreng,  arbejdet, været til grøn koncert i Århus med to fra klassen, hvor vi mødte nogle af dem, vi mødte i Magaluf og selvfølgelig efterfulgt af en bytur. Der har været nok at se til - lige som jeg kan lide det. Jeg har haft den bedste sommerferie, hvilket var mit mål, nu hvor jeg ikke er hjemme til næste sommer. Jeg ville have det hele med og ikke sidde stille - så det vil jeg mene har lykkes meget godt. 



fredag den 28. juli 2017

Take my hand, let's hit the floor - Magaluf. 


Nu er det så småt ved at være lidt over to uger siden, vi kom hjem fra Magaluf. Allerede dagen efter man var kommet hjem, savnede man det. Tingene herhjemme er bare kedelige sammenlignet med Magaluf. Det var en uge fyldt med ting jeg godt kan lide - sol, fest, unge skønne mennesker, all inclusive, dans, junkfood, pool, vip kort, leg og selvfølgelig den store partypakke. 

Vi skulle forholdsvis sent af sted med flyet til Mallorca, så så snart vi var steget af flyet og havde sat os i bussen, fandt vi alkoholen frem - det var på tide at få sat gang i festen. Der var velkomstfest om aften, så den begyndte vi så småt at varme op til. Det blev noget af en velkomstfest, må man sige. Vi alle tre blev fulgt hjem og lagt i seng, jeg slog hovedet ned i en sten og brækkede mig alt for mange gange. Så ynkelig som jeg er, står jeg selvfølgelig og græder og undskylder overfor en jeg lige havde mødt samme dag, men som var så sød at tage sig af mig. Hvorfor skal jeg være så dårlig til at brække mig, hvor er det pinligt. Jeg husker ikke andet end, at jeg fik 2-3 drinks i baren, og at jeg kastede op. Alt andet er ret sløret, hvilket er pænt skæmmende, men jeg var heldigvis ikke den eneste, der havde det på den måde. Min veninde Hannah slog også hovedet den aften og blev fulgt hjem af Camilla, som gik ned i byen igen, men endte med at blive fulgt hjem af en guide. Både Hannah og jeg havde ondt i hovedet dagen efter, uden rigtig at vide hvorfor, og vi fik os hver en bule. De moralske tømmermænd trængte sig også på.. Da jeg vågnede dagen efter, spørger jeg som det første min veninde, om hun hjalp mig i nattrøjen. Jeg havde nemlig valgt at tage en kjole på, hvor man helst ikke skal have bh på. Derfor havde jeg plaster på brystvorterne, hvis nu der skulle forekomme stive nippels (hvilket jeg på alle måder kan anbefale, dog ligner det pænt ud sagt lort). Men det var et dum valg denne gang - det var ikke min veninde, der havde hjulpet mig i nattrøjen, nej det var den fremmede, som jeg heller ikke engang kunne huske navnet på. Min kjole var nemlig ikke nem at få af selv, og jeg får også bekræftet dagen efter, at han hjalp mig af med den, så det var jo super. Heldigvis var han en god fyr, hvilket jeg er meget taknemmelig over. Alligevel har jeg aldrig oplevet så flov en morgen, da vi sidder og spiser morgenmad, men nok om det.

Om aftenen var der traffic light pub crawl, så vi besøge forskellige diskoteker og bar - endelig så jeg Grabba crus, som vi aldrig fandt sidste år. Det var et mega fedt sted, hvor vi også kom alle de andre aftener. Den aften var jeg også så heldig at blive skubbet, så jeg slår hovedet ind i en andens hoved, og jeg får dermed et blåt øje, som jeg er så heldig at skulle have resten af ferien, great. Da jeg vågnede dagen efter, kan jeg næsten ikke åbne øjet - kæft hvor jeg hadede livet i det øjeblik, hvorfor skulle jeg dog også være så uheldig. Så var man da lige så heldig at kunne ligne en der havde været oppe at slås, men hvem kommer det bag på, når man kommer fra Randers? Om aftenen var jeg dog så heldig, at øjenskygge kunne skjule det lidt. Vi fik lov til at komme med til velkomstfesten for de nye gæster om lørdagen, og denne gang gik det heldigvis lidt bedre.

En af dagene var vi på bådtur, hvilket altid er en succes. Der var konkurrencer, sangria, musik, fede mennesker og man kunne også få en dukkert i vandet. Ikke fordi det havde været akavet nok den første aften, så fik jeg da også lige kommentaren "man kan altså se din nipple" af en fyr. Så var den sgu lige faldet lidt ved siden af - som livet bare kører. Tror heller aldrig jeg har haft så beskidt tøj, som efter jeg havde været på bådtur og spist til aften. Kønt syn er det ikke med sangria ud over ens hvide top og spaghetti på ens shorts. Dette medførte kælenavnet "spaghetti". Derudover var vi også til pool party en af dagene. Det var en fest der ikke var der sidste år, så det var super sjovt at prøve. Baren var i poolen og ikke nok med at poolen var ret trængt i forvejen, var der tusindviser af badedyr som folk kastede rundt med. Senere fik vi dog også fortalt, at der var en, der havde brækket sig i poolen og skidt, så det var heldigt nok, vi ikke vidste det mens vi var der - hvad med man ikke ved, har man ikke ondt af, som man jo siger.
Allerede den første dag fandt vi nogle super søde mennesker, som vi brugte meget tid med resten af ferien. Faktisk så vi også nogle af dem her i lørdags til grøn koncert, og lige nu har vi planer om at holde Reunion i Randersugen. Det så fedt, når man finder nogle, man bare klikker og har det sjovt med. Om dagen lå vi mest ved poolen, vi stod altid op forholdsvis tidligt, jeg fik spillet lidt bordtennis, lidt boldspil i vandet, vi gik en tur ved stranden og kiggede i butikker. Der var altid musik ved poolen og en god stemning, så det var et virkelig rart sted at være. Jeg fik spillet lidt bordtennis med en der arbejde på hotellet, og han endte dog også med at inviterer mig ud den sidste dag, hvilket jeg måtte takke nej til. Den sidste dag lavede han en konkurrence i dart, hvor det galte om at få flere point end den, der havde kastet før en. Jeg deltog selvfølgelig, selvom jeg aldrig rigtig havde spillet dart. Overraskende nok endte jeg med at vinde, så jeg vandt en champagne. Drengene virkede ret overrasket, så der måtte jeg følge grinende med op til baren og hente den. Der er virkelig ikke noget, som at vinde over drenge i konkurrencer - de forventer jo aldrig noget af os piger. 

Den sidste aften var Hannah og jeg så heldige at få en gave af en gammel bartender, vi fik disse fine rygsække, som man kan se på et af billederne. Det havde vi det ret sjovt over. Vi holdt forefest med nogle Hannah og jeg "kendte" lidt hjemmefra. Vi havde nemlig været til forefest med dem engang, så det var lidt sjovt, at vi skulle ende på samme hotel og på samme tidspunkt. Dog var de ikke, de eneste vi kendte hjemmefra, så der gik det virkelig op for en, hvor lille verden egentlige er. Vi drak champagnen og senere tog vi til skumfest, som vi havde forventet blev holdt på BCM, som vist var et af de største diskoteker i Europa. Men selvfølgelig var den klub lukket, så det blev holdt på fem forskellige diskoteker istedet, hvor der så ville komme skum et af stederne klokken 2. Vi nåede aldrig andre steder hen end det første, fordi vi faldt i snak med nogle og glemte alt om de andre steder. Det var vi selv lidt skuffet over dagen efter. Det blev en vild sidste aften. Jeg fik den ide, at Hannah og jeg skulle tisse overfor hinanden på toilettet med åbne døre, jeg snakkede med en fra Amsterdam næsten hele aften og lærte om deres dansemåde - pardans er ikke lige mig. Mine to veninder udnyttede fribar og blev godt bedugget og var ret svære at få med hjem. Især Camilla som nærmest ikke kunne gå på benene. Vi var hjemme omkring 1-2 timer inden vi skulle hjem. Briterne larmede som altid, så det var umuligt at falde i søvn. Camilla fik også skældt dem lidt ud, så det blev ikke til meget søvn - derimod ingen for mit vedkommende. Da vækkeuret ringede, troede Camilla at vi skulle ned til poolen, hun var ikke klar over, at vi skulle hjem, hvilket er et godt bevis på den tilstand, hun var i tidligere. Hun fik brækket sig, hvilket vist skulle ske før eller siden. Det var en meget lang tur hjem, men allerede samme aften var jeg nærmest ved at kede mig ihjel - selvom jeg var skide træt. Det var selvfølgelig fint at være hjemme i sin egen seng igen, men hold fast hvor man savnede det sociale, man var omringet af hele dagen.

Alt i alt var vi til spansk aften, hvor man får mexicansk mad og sangria, uv-fest, traffic light pub crawl, almindelig pub crawl, pool party, bådtur, velkomstfest, velkomstfest part 2 og skumfest. Der var altså nok at se til og super dejligt, at have noget man skulle til stort set hver dag. Vi holdt forefester inden festerne, nogle gange bare os tre og andre gange sammen med nogle af de andre gæster. For dem der ikke har prøvet at rejse med ungdomsrejser, kan jeg udentvivl godt anbefale det. Det er så dejligt, at være på et hotel, hvor der stort set kun er unge. Derudover er det en sikkerhed og virkeligt skønt, at der er nogle guider, der tager sig af en og følger en hjem, hvis man ikke er på toppen. Kunne sagtens have taget en uge til, hvis ikke to.





søndag den 16. juli 2017

Finally we made it.

Hold fast hvor er tiden fløjet af sted, jeg har slet ikke kunne følge med. Jeg har længe ville skrive et indlæg om studenterugen, men der har simpelthen været så meget at se til, og for blot 4 dage siden kom jeg hjem fra ferie, men den vil jeg komme ind på i et andet indlæg. Tænk at det virkelig allerede er 25 dage siden, at jeg blev student. Det er uhyggeligt hvor hurtig tiden flyver afsted, og før jeg får set mig om, er jeg med flyet på vej til Amerika.

Det var studenteruger med alt for lidt søvn, alt for meget alkohol, døgnere, massere af basarm og kridtet dansesko, alt for meget mad og for lidt eller nærmere ingen motion, skønne venner, massere af fest og ballade. 
Natten op til dagen, hvor jeg skulle blive student, kunne jeg slet ikke falde i søvn. Der var alverdens tanker og følelser inde i mig. Da jeg fik min karakter og kom ud af døren, hvor mine venner og familie stod, var jeg på en måde helt tom for følelser - jeg var selvfølgelig glad og lettet, men det var sådan en underlig følelse. Må være ærlig og indrømme, at jeg havde forventet at tårerne ville være ustoppelige, nu hvor jeg nærmest har grædt ved tanken om dagen, men istedet stod min bedsteveninde og stortudede. Om aftenen var der fest på skolen, ikke noget at råbe hurra over - jeg ville bare danse, og det var først sent at der blev mulighed for det. Vi tog selvfølgelig i byen og det var bare så fedt endelig at kunne fejre, at man var færdig med alle de andre skønne studiner. Det var nemlig super bittert at sidde mandag og tirsdag og se mange af de andre blive student, mens man var så heldig at skulle vente til onsdag - tak til de sociale medier.

Torsdag holdt jeg studentergilde for min familie og venner, og dagen blev lige som jeg havde ønsket den. Mine kusiner og moster havde lavet så fin en studenterkage til mig og min familie var bare så stolt og glad på mine vegne, at det var så overvældende. Vi holdt det i et telt, hvilket var så hyggeligt og vejret var heldigvis med os. Ikke fordi man har kunne prale over vejret i ugen, hvilket bestemt også resulterede i mange tøjkriser, da alt det studentertøj jeg havde var alt for koldt - man kan sgu aldrig regne med det danske vejr.
Fredag var der translokation og om aftenen var jeg til studentergilde hos en barndomsveninde. Lørdag stod den på studenterkørsel, hvilket var noget man havde set meget frem til. Fik ingen søvn natten før og havde det ikke tiptop, så det var ikke lige den bedste start på dagen, men det blev klart en af de sjoveste dage, jeg nogensinde har oplevet. Der var så god en stemning, højt musik, skrål, dans og yderst lækkert mad. Det var en rigtig lang dag men samtidig for kort. Det var på en måde underligt, at man først fik set mange af sine klassekammeraters forældre på den sidste dag, men det var sjovt at se hvor og hvordan folk boede - men må sige at det toppede når man var i vognen, det var klart det fedeste.
Søndag tog jeg også i byen, der var dog ret tomt så det var bestemt til at se, at studenterugen havde været hård for mange. Ugen efter stod den også på studentergilder og arbejde, og lidt sygdom medførte ugerne dog også.

Det så mærkeligt at være færdig. Tror ikke at det er gået helt op for mig, at jeg ikke skal i skole igen efter sommerferien, nu hvor det i så mange år bare har været en rutine, eller hvad man nu vil kalde det. Men jeg nyder bestemt ferien, hvor er det dejligt ikke at skulle have dårlig samvittighed over, at man ikke er i gang med en skide aflevering.


 








mandag den 12. juni 2017

I have memories that will last a lifetime, tears I would cry again, and knowledge I'll never forget. 


Jeg tænkte, at jeg ville give en kort opsummering over, hvad der bl.a. er sket i mit liv siden sidst. Der er sket så meget, og i løbet af et år er der altid op og nedturer, ting man ville ønske, man kunne opleve igen, samt ting man ville ønske man kunne slette fra sin hukommelse. 2015 og 2016 var to år, hvor mange ting blev prøvet "for første gang". Gymnasie tiden har været fyldt med fest, farver og fjol, men samtidig har det også været tre år med en knoklen, ton af aflevering, skuffelser og stress. Jeg må indrømme, at gymnasietiden ikke blev som forventet, men alligevel har jeg fået nogle minder, jeg ikke vil være foruden. 


En af de største ting, der har været sket siden sidst, må udentvivl være det, at være ude at rejse uden forældre. 

Det første år (2015) var min veninde Hannah og jeg i Alaya på en ungdomsrejse - vi rejste med duf og det var kanon. Jeg fik smagt verdens bedste pizza, som jeg stadig ikke har glemt. Jeg fik blackout for første gang og blev nødt til at blive hjulpet hjem og i seng, hvor jeg morgen efter vågner op i mit eget bræk og med top på som underbukser - det var noget af et syn. Vi mistede vores stemme i løbet af de første dage og lød som nogle, der havde drukket og røget hele livet. Vi var bl.a. på den flotteste strand, hvor der var en pool, var på bådtur, på marked og til alverdens temafester - for vi havde selvfølgelig den store partypakke.

Andet år (2016) tog vi til Magaluf på Mallorca - denne gang rejste vi med Uptours. Det var klart den bedste ferie nogensinde, og jeg har så mange skønne minder derfra. Vi mødte bl.a. nogle fantastiske mennesker, var på et super fedt hotel (bortset fra briterne som larmer hele natten). Sneg alkohol med ned på værelset i løbet af dagen, for at have noget til om aftenen, når baren var lukket. Jeg var dj og blev rakt mikrofonen på dansegulvet, når der blev spillet "fuckboi" som dj'en blev helt vild med. Jeg fik bildt en ind, at jeg var svensker, blev vild med svensk musik, tog til morgenfest på et andet hotel, smagte sangria på bådtur, holdt 3 døgnere, fordi jeg ikke kunne falde i søvn. Var med til beerpong tunering, hvor vi var tæt på at komme i semifinalen, kørte i en bus i ca. en time med en aircondition der ikke duede, så vi var godt svedige, da vi nåede til Palma. Fik gratis drinks af bartender, hvilket resulterede i, at jeg stod og kastede op ud over et hegn ude foran diskoteket og derefter blev fulgt hjem. (hvorfor går det altid galt, når jeg er i udlandet?). Vi havde i hvert fald en fest, så derfor skal vi selvfølgelig til Magaluf igen i år. Denne gang skal min bedste veninde Camilla også med, så vi håber på, at det bliver en ligeså stor succes. 

Smukfest er blevet en begivenhed, jeg hvert år ser frem til. 

De ydeste billeder i venstre side er fra 2015 og resten er fra 2016. Er ofte utrolig dårlig til at huske, at jeg skal tage billeder, for de er jo altid super hyggelige at se tilbage på. 

2015 var et særligt år på smukfest - et år som jeg nok aldrig vil glemme. Der er stadig sange, der minder mig om det, både på godt og ondt. Det var bl.a. et år jeg fik en masse "kælenavne". Jeg blev bl.a. kaldt hashvraget, fordi jeg dansede så fuckt up. Jeg blev kaldt toilet-Sofie (hvilket de den dag i dag stadig kalder mig), fordi de altid så mig oppe ved toiletterne. Jeg blev kaldt "Randers", hver gang jeg gik forbi deres telt. Det var første år, hvor jeg prøvede en øl-pong, første år hvor jeg har dansede så crazy, første år hvor jeg mødte et tinder-match haha. Jeg kan desværre ikke sige, at det var første år, hvor jeg ikke gik i bad, for det ville være løgn. Klam det er jeg. Vil så lige sige, at jeg tog hjem torsdag eller fredag, fordi jeg skulle arbejde, men tog så tilbage igen. (Er dog blevet klogere, og er begyndt at gå i bad, når jeg er på festival - bare rolig). For første gang blødte jeg super meget igennem - det gik både igennem bukser og endte ud på stolen, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre af. Det var en rigtig akavet situation, så tak til min veninde Mia, som virkelig viste sig at være en sand veninde. Hun tog hurtigt stolen og smed den væk - uden nogen undrede sig over noget, så det var virkelig at hjælpe en ven i nød. Jeg havde selvfølgelig ikke taget et par ekstra bukser med, for jeg skulle jo kun være der et par dage. Så bare et råd til jer piger, som uheldigvis får mens på smuk, så husk lige at tage et par ekstra bukser med - også hvis du kun skal være der et par dage. 

I 2016 var jeg igen på smukfest - denne gang afsted med efterskolepigerne. Jeg havde for første gang part-out armbånd, så jeg fik hørt en masse fedt musik. Det var især en oplevelse at høre Rihanna, Kim Larsen, Kygo, Marin Garrox og Nik&Jay er jo altid en fest. Jeg husker specielt når min veninde og jeg spiste morgenmad i teltet (vi havde taget alverdens mad med). Kort-spillet femhundrede vækker  også nogle sjove minder, og spillet øl-bowling blev jeg vist også lidt vild med. Jeg slog mig løs for en gang skyld.


Jeg har bl.a. prøvet at hænge på en bus, som reklame for min efterskole. Må sige, at jeg  blev noget overrasket, da jeg modtog et billede på snap af mig selv og en efterskoleveninde hængende på en bus. Det havde jeg alligevel aldrig troet at jeg skulle opleve. Derudover har jeg været på studietur til Budapest, været til maskebal - som stod på min to-do liste. Jeg har stemte politisk, haft kyssesyge og har bakket ind i en bil. Derudover har jeg for første gang virkelig mærket til det, at være tæt på at miste en nær person, da min morfar fik hjertestop i juli 2016. Jeg fik job i Power, hvilket jeg er noget så taknemlig for. Aldrig har jeg glædet mig til at komme på arbejde, aldrig har jeg kunne savne at være på arbejde, før nu. Jeg er så glad for mine kollegaer og så glad for at være der, og det er især en ting der bliver trist at forlade, når jeg skal til USA. Man er virkelig heldig, når man finder et job, man er rigtig glad for - et job som man ikke bare ser som en sur pligt. Åbningsdagene er også noget af en oplevelse, men et af højdepunkterne var især, da alle Power rangers, som vi bliver kaldt, skulle til personalefest i KBH. Det var det fedeste, og det er især en ting jeg er ked af at gå glip af næste år.

Jeg har været til Justin Bieber koncert, som jeg også var fornylig, været til Reunion i Helsingør med Uptours, karneval, grønkoncert, oplevet min bedsteven have kræft (han er heldigvis kræft-fri den dag i dag), har været til den smukkeste og sørgeligste begravelse hos en god efterskoleveninde, som mistede sin far. Jeg har haft utallige byturer i Århus - tør ikke tænke på hvor mange timers transporttid det i alt er blevet til. Jeg har tisset i en pose i bussen, og 2017 blev det også til brækket mig i en pose i bussen og derefter været tæt på at blive smidt ud. Jeg har været på studietur til København her i 3g, været til fraværssamtale, haft torsdagbytur med skole dagen efter - en ting der skal prøves. Jeg har været til galla, hvor jeg formåede at blive godt beruset - endda inden vi skulle danse Les lanciers (normalt stiller jeg mig heller ikke sådan op foran et kamera, men det blev en mindeværdig aften, det skal siges) været til Kapsejlads, haft sidste skole dag, og nu står jeg her, og har trukket matematik mundtlig, som jeg skal op i imorgen.




lørdag den 10. juni 2017

Every story has an end - but in life, every ending is just a new beginning

Det er nu over 2 år siden, at jeg sidst skrev et indlæg her på bloggen. Hvor er tiden fløjet afsted. Sidst jeg skrev, gik jeg i 1g og havde lige holdt 18års fødselsdagsfest. I dag er jeg 20 år og snart student. Jeg ved ikke, hvad grunden er til, at jeg her midt i eksamenslæsning, nu er igang med at skrive et blogindlæg. Måske er dette blot en af de mange overspringshandlinger. 
Egentlig ved jeg ikke engang om der er et formål med dette indlæg, egentlig ved jeg ikke engang, hvad jeg ønsker at skrive - lysten var der bare. Måske er jeg tilbage her på bloggen, hvem ved. 

Der er i dag omkring 11 dage til jeg bliver en lykkelig student. Hold fast hvor jeg glæder mig, men alligevel rører tanken mig også på en eller anden måde, og jeg får let til tårer, når jeg tænker på det. Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg har så mange modstridende følelser. På den ene side glæder jeg mig ufattelig meget til at være færdig, færdig med at gå i skole for en tid, færdig med alt for mange aflevering og et karakterræs der hele tiden plager. På den anden side slutter et kapitel og man skal selv finde ud af, hvad det nye skal bestå af. Gymnasielivet er dermed slut og noget nyt skal begynde - det er både mega skræmmende, men samtidig super spændende. 
I december 2016 blev jeg færdig med min profil på cultural care - jeg havde besluttet, at jeg ville være au pair i USA. Den 2 maj 2017 faldt det hele endelig på plads; jeg fandt den familie, jeg skal bo hos i et helt år. Da vi havde besluttet, at vi skulle være et match, og vi sluttede vores skype-opkald, begyndte jeg at stortude. Endelig havde jeg fundet en familie - det var sådan en lettelse! Jeg havde snakket med utallige forskellige familier, og til tider mistede jeg håbet. Det krævede så meget tid og energi, og samtidig havde jeg gymnasiet ved siden af. Det hele var så uoverskueligt, hvilket livet for os alle engang imellem er, men ofte overvejede jeg at droppe det. Tanker forstyrrede mig - ville jeg nogensinde finde den rigtige familie? Turde jeg overhovedet? Var det nu virkelig det rigtige, og det jeg ville? Eller var det blot for at komme lidt væk? 
Men jeg blev ved og pludselig var matchet der bare. Jeg må være ærlig at indrømme, at det stadig ikke rigtig er gået op for mig endnu. Tænk at jeg om blot to måneder bor i USA hos en fremmed familie. Det virker urealistisk - jeg havde aldrig troet, at det var noget, jeg havde modet på, men nu gør jeg det, om jeg tør det eller ej. Jeg ved, at jeg d. 28 August, når jeg skal skal afsted med flyet, vil være ræd, sikkert vil fortryde, og vil være fuldstædig grædefærdig. Bare når jeg tænker på det nu, er jeg ved at græde. Jeg ved virkelig ikke hvordan, jeg skal klare et helt år væk fra min familie og mine venner, men det er jeg det jeg vil. Jeg har brug for at komme lidt væk - prøve noget helt nyt.


mandag den 30. marts 2015

Den perfekte 18års fødselsdagsdagsfest 

Det er efterhånden ved at være længe siden, jeg sidst har lavet et indlæg på bloggen. Egentlig var jeg nok stoppet helt med at blogge, men eftersom nogle venner har spurgt lidt ind til, hvorfor jeg ikke længere blogger, og da de også sagde, at de savner at læse mine indlæg, har det givet mig en lyst til at komme tilbage. Det varmede rigtig meget, det de sagde, bare det at vide, der rent faktisk er nogle som kunne lide min blog, og gad bruge tid på at læse de ting jeg skrev. Det gjorde mig rigtig glad, og jeg har i noget tid overvejet, at vende tilbage til bloggen, så nu prøver jeg igen. 

Den 21. Marts holdt jeg 18 års fødselsdagsfest sammen med en af mine folkeskoleveninder. Der var rigtig mange blandede og forskellige mennesker, da der både var nogle fra min efterskole, hendes to efterskoleophold, vores fælles venner, hver vores klasse, og ja så nogle andre mennesker oveni. Jeg må sige, jeg var en smule spændt, og en smule nervøs for at det ville blive en opdelt fest, men det var egentlig ikke noget, jeg rigtig lagde mærke til. Det var en helt fantastisk aften, som jeg ville ønske, jeg kunne spole tiden tilbage til. Når jeg tænker tilbage på den, kan jeg simpelthen ikke lade være med at smile. Jeg var blandt mine aller bedstevenner, der var højt musik, og "danseskoene" var på, jeg var virkelig lykkelig. To af mine veninder havde skrevet en rigtig sød sang til mig, som alle til festen skulle synge, mens jeg sad på en stol. Desværre kunne man bare ikke rigtig høre, hvad de sang, og nogle havde ikke internet, så de kunne ikke nå at finde sangen. Der sad jeg på en stol, og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre af mig selv, men det tanken der tæller, og den var fandeme sød.
Ugen op til festen, var kort sagt lort. Der kom nogle afbud, og det hele var bare så stressende, og det påvirkede meget mit humør, mere end det nok burde have gjort. For hvis jeg skal være helt ærlig, skimtede jeg ikke dem, som ikke kom, en eneste tanke. Jeg var også bare taknemlig og glad, for dem som nu var kommet. Dagen hvor festen skulle foregå, gik alt alt alt for hurtig, for før jeg vidste af det, skulle vi bare afsted, og puha hvor var jeg nervøs. Jeg ville bare have at alt skulle være perfekt, og selvfølgelig havde jeg haft nogle forstillinger i mit hoved, om hvordan jeg skulle se ud, og da jeg ikke rigtig leve op til det, var jeg ikke ligefrem i strålende humør. Men heldigvis forsvandt det, så snart jeg var samlet i bilen med nogle skønne efterskole venner, på vej til forsamlingshuset. Det, at jeg følte, jeg havde ansvaret for, at alle skulle have det sjovt og hygge sig, stressede mig også en del, men man har jo kun det sjov, man selv laver, så det kunne jeg jo ikke stå til ansvar for. Heldigvis kom der en del og sagde, at det havde været en vildt fed fest og at de havde hygget sig, så det gjorde mig rigtig glad.

Jeg vil sige, at det er et stort ansvar at holde fest, der er del ting der skal ordnes og planlægges, og ja, rengøringen, den var mine forældre ikke glad for. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle have gjort uden dem. Selvom ugen op til, ikke var for sjov, var det, det hele værd, hvilket jeg håber mine forældre også synes. Men altså, man bliver kun 18 en gang, og det var en kæmpe oplevelse, en helt perfekt aften. Endnu et flueben til to do listen.