Sider

Viser opslag med etiketten Friends. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Friends. Vis alle opslag

mandag den 29. januar 2018

The best part of your life time will be the small, nameless moments you spend smiling with someone who matters to you - MÅNEDEN DER GIK

Endnu en måned er gået - endnu en fantastisk måned med gode minder, grin og venskaber.
I denne måned har jeg taget min først klasse. Jeg tog en museums klasse med min veninde Sarah, og jeg havde aldrig forestillet mig, det kunne være så nemt. Vi var der i omkring 2 timer og lavede ikke en skid. Vi skulle svare på nogle spørgsmål, vi kunne finde i den botaniske have, og vi var så heldige, at en af pigerne på vores hold lavede det hele, så det var jo skønt. Resten af dagen tilbragte jeg med Sarah.

Jeg har haft en seriøs snak med min værtsforældre, eftersom at pigen fandt en alkoholsflaske i min bil. Det var super akavet, men altså jeg forstod jo godt det alvorlige i det, eftersom at jeg bl.a kunne have været arresteret og endt med at blive sendt hjem, hvis politiet havde stoppet mig. Gudske lov for at dette ikke skete. De er super strenge herovre, og det er ikke altid noget, man tænker over, når man ikke er vant til det. Jeg havde ikke drukket, men min veninde havde på vej til et diskotek. Her i USA er det ikke tilladt at drikke i bilen - slet ikke engang at have alkohol i nærheden af chaufføren. Sååå det kommer nok ikke til at ske igen. 

Derudover har jeg været på min første road trip, og har nu to nye stater krydset af listen. Det var helt fantastisk, og jeg kunne til hver en tid tage på en ny. Jeg har fået bestilt cruise til Bahamas med min mor til April, så det ser jeg rigtig meget frem til. Det kan ikke blive andet end godt.

Jeg har for første gang hentet Alex inde på skolen, fordi han var "syg". Da han rejste sig op, fik han overbalance og var ved at vælte. Dette resulterede i, at sygeplejersken troede, han ikke kunne gå optimalt og derfor forlangte, at han skulle sidde i en kørestol, mens skolens sikkerhedsvagt, sygeplejersken og jeg fulgte ham hen til bilen. Det var simpelthen så sjovt, og jeg havde så svært ved at holde masken. Alex var så sur over at skulle sidde i den kørestol, og muligvis også ret flov, eftersom at vi skulle gå forbi den lange kø af biler, der skulle hente deres børn. Jeg skulle her være den ansvarlige voksen, men jeg havde så svært ved at tage det seriøst. Alex var helt okay, han havde blot lidt hovedpine og ondt i maven, men sygeplejersken mente, at jeg skulle tage ham til hospitalet. Det gjorde jeg ikke - jeg lavede istedet hans favoritter: varmt chokolade og mac & cheese.

Har haft tøseweekend med min veninde Sarah, som jeg simpelthen er så glad for, at have fået som veninde. Vi har det altid så sjovt sammen, og man kan ikke være andet end i godt humør, når man er sammen med hende. Vi spiste på noget kaldes "Wendy's", som minder  om McDonalds - bare bedre ifølge min mening. Mens vi sad der og spiste, kom der pludselig to drenge hen til vores bord, og inviterede os til houseparty. Først sagde Sarah, at hun hed Charlotte, og det bedste jeg simpelthen lige i øjeblikket kunne komme op med var navnet Henry - drengene forstod ikke helt, hvorfor vi grinede så meget. Vi endte ikke med at tage til festen, eftersom at vi bare trængte til en tøseaften, derudover var de jo også alt for unge til Sarah - det skal lige siges, at de var 20 og 23, hvilket bestemt heller ikke er nemt, når pigebarnet er til fyre sidst i 20'erne, og 30 gør da heller ikke spor, og at hun har en fyr, skal da ikke være nogen forhindring. Hun er simpelthen amazing. Søndag var en rigtig søndag - morgenmad i sengen og serie i fjernsynet. Derudover stod jeg på skøjter med min kontaktgruppe, hvilket virkelig var sjovt. At stå på skøjter i 17 grader er noget helt andet end i kulde med frosne tæer og finger.

Weekenden efter (denne weekend) legede jeg turist med 5 andre piger i Washington Dc. Vi er alle fra forskellige lande, hvilket er super cool. Vi havde sådan en hyggelig dag med massere af grin. Vi var bl.a på holocaust museum, hvilket var kæmpe. Vi fik lækker frokost, så monomenterne og ellers gik vi bare lidt rundt. Det var en lang dag og jeg var først hjemme ved halv otte tiden, hvor jeg derefter tog hjem til min veninde Sarah, hvor jeg var til søndag aften. Vi gik bl.a. en tur nede i byen, hvor jeg rigtig pruttede om priserne i en butik. Jeg ville nemlig gerne have en trøje, hvor der stod "virginia is for lovers", og først sagde han vi kunne få en besparelse på 10%, hvilket simpelthen ikke var nok. Det endte med, at han slog det ind i hans eget navn, som om at han skulle købe det, så vi fik en besparelse på 40%. Sarah synet det var rigtig flovt, at stå ved siden af, men endte selvfølgelig også selv med at købe en. Endnu en fantastisk weekend. 







'


onsdag den 18. oktober 2017

Hvad er der sket siden sidst?

Det er helt crazy, så hurtig tiden flyver - sommetider er det som om, at jeg ikke kan følge med. 

Jeg har været på morgen "hiking" i Great Falls park sammen med Kristin. Det er utroligt, så smuk en park det er, det kan slet ikke beskrives. Det vildt så tæt, man kan komme på hele naturoplevelsen, og jeg nyder virkelig at være i parken, selvom jeg nu ikke rigtig er et "naturmenneske". I virkeligheden sætter jeg nok ikke stor nok pris på naturen, hvilket man vel nok burde, for hvor kan naturen dog bare være fantastisk. Vi havde taget madpakke med og sad i solen og spiste frokost. Samme uge var jeg i to andre parker i området. Er virkelig glad for at bo tæt på en del parker, det er så hyggeligt at gå en tur samt holde picnic, når vejret er dejligt. 




Jeg var alene hjemme fra lørdag til søndag aften sidste weekend, eftersom at min familie var i New Jersey, for at være sammen med deres familien. Jeg var blevet tilbudt at tage med, men jeg takkede nej. Moren bror har kræft, så jeg følte mig ikke helt bekvem ved at møde familien under disse omstændigheder eftersom, at familien var samlet for at tilbringe tid sammen med ham - han bor nemlig i California. Til gengæld synes jeg også, at familien skulle have lidt privatliv og have lov til at være sammen med familien uden, at jeg skulle være der. Jeg nød derimod at have huset for mig selv. Det var en afslappende men super hyggelig weekend med film og mad i stuen. Jeg havde selvfølgelig veninder ovre, for huset føles så tomt uden selskab. 




Torsdag mødtes jeg med en au pair i området, og om aften var mig og "børnene" alene hjemme, fordi forældrenen var til oktoberfest. Vi fik pizza til forret, frozen yoghurt til hovedret og kanelkage til dessert. Det var sgu en god aften, og det var virkelig rart at være alene sammen med dem. Senere spillede pigen, moren og jeg et spil, så det var en virkelig dejlig dag!

Fredag da jeg var i fitness, stødte jeg på en grædende dame inde i saunaen. Jeg spurgte selvfølgelig om hun var okay og aede hende ligeså stille på skulderen, ikke spørg mig hvorfor. Jeg vidste ikke helt om, det var uhøfligt, at spørge om hvad der var galt, men selvfølgelig kunne jeg ikke lade være. Overraskende nok åbnede hun sig op, så der sad vi svedende inde i saunaen og snakkede om livets op og nedture. Religiøs var hun selvfølgelig, så der kom jeg lidt på prøve og skulle finde min indre religiøsitet frem, men det var da ikke noget problem. Det var dejligt at se, at hun gik derfra med et smil på læben, og hun sagde, at der burde være flere som jeg, så det gjorde mig selvfølgelig rigtig glad. Efter fitness tog Kristin og jeg i Tysons Corner, som er et super godt shoppingscenter i nærheden, og selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at bruge penge. 

Lørdag tog vi til Alexandria, hvilket var en hyggelig gammel lille by. Den mindede lidt om Annapolish og Georgetown. Vi fik lidt frokost og gik rundt i byen. Synes simpelthen de farverige huse er så hyggelige.


Harpers Ferry - West Virginia 


Søndag var vi 6 der tog på hiking i Harpers Ferry i West Virginia. Det var simpelthen sådan en dejlig og smuk dag. Vi hyggede os helt vildt samtidig med at vi kæmpede for at komme op på toppen, hvor man kunne se tre stater på en gang - West Virginia, Virginia og Maryland. Det var virkelig cool, og super fedt hiking sted! 







Det har været to stille og rolige uger, med måske lidt for stille til min smag, men det har været okay. Jeg er bare glad for at have fundet nogle veninder, og disse uger har kun gjort os tættere, så det kan jeg selvfølgelig ikke klage over. Jeg har ihærdigt forsøgt, at tage mig sammen til at læse op til køretesten. (Jeg skal nemlig tage en online + en fysisk køretest igen, fordi der er anderledes regler her. Det skal gøres inden, jeg har været her i 60 dage). Det føles som spild af tid, og jeg har så svært ved at tage mig sammen. Jeg bliver så træt, hver gang jeg starter op på det.. 

Derimod har jeg en del ting, at se frem til. Jeg har snart fødselsdag, og heldigvis bliver jeg 21, hvilket betyder at jeg gammel nok til alt. Hvis jeg havde været i Danmark, ville jeg på ingen måde have set ligeså meget frem til det, som jeg gør her. Her er det noget helt andet - man føler sig nærmest "lille". Derudover er man selvfølgelig også nødt til at være 21, hvis man er ligeså festglad som jeg. Egentlig havde jeg troet, at det ville blive et større problem at undvære min ugelige bytur, men overraskende nok har det ikke været det store problem. Selvfølgelig savner jeg at gå i byen, møde sjove mennesker og folk man kender. Jeg savner at danse og gode drinks, men ingen abstinenser, som nogle af mine venner nok havde forventet. Det også noget andet. Her har jeg ikke det samme behov for at drikke - i Danmark følte jeg, at jeg var nødt til det, for at tænke på noget andet og glemme alle de forventninger og krav der fyldte mit hoved. Her kan jeg være i mit eget hoved. Men jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke glæder mig til at komme i byen igen. 
Derudover er det snart Halloween, Safiya og jeg har bestilt flybilletter til Chicago i starten af November, der er snart thanksgiving og min faster kommer forhåbentlig forbi i slutningen af november. Det er altid dejligt, at have noget at se frem til!

mandag den 30. marts 2015

Den perfekte 18års fødselsdagsdagsfest 

Det er efterhånden ved at være længe siden, jeg sidst har lavet et indlæg på bloggen. Egentlig var jeg nok stoppet helt med at blogge, men eftersom nogle venner har spurgt lidt ind til, hvorfor jeg ikke længere blogger, og da de også sagde, at de savner at læse mine indlæg, har det givet mig en lyst til at komme tilbage. Det varmede rigtig meget, det de sagde, bare det at vide, der rent faktisk er nogle som kunne lide min blog, og gad bruge tid på at læse de ting jeg skrev. Det gjorde mig rigtig glad, og jeg har i noget tid overvejet, at vende tilbage til bloggen, så nu prøver jeg igen. 

Den 21. Marts holdt jeg 18 års fødselsdagsfest sammen med en af mine folkeskoleveninder. Der var rigtig mange blandede og forskellige mennesker, da der både var nogle fra min efterskole, hendes to efterskoleophold, vores fælles venner, hver vores klasse, og ja så nogle andre mennesker oveni. Jeg må sige, jeg var en smule spændt, og en smule nervøs for at det ville blive en opdelt fest, men det var egentlig ikke noget, jeg rigtig lagde mærke til. Det var en helt fantastisk aften, som jeg ville ønske, jeg kunne spole tiden tilbage til. Når jeg tænker tilbage på den, kan jeg simpelthen ikke lade være med at smile. Jeg var blandt mine aller bedstevenner, der var højt musik, og "danseskoene" var på, jeg var virkelig lykkelig. To af mine veninder havde skrevet en rigtig sød sang til mig, som alle til festen skulle synge, mens jeg sad på en stol. Desværre kunne man bare ikke rigtig høre, hvad de sang, og nogle havde ikke internet, så de kunne ikke nå at finde sangen. Der sad jeg på en stol, og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre af mig selv, men det tanken der tæller, og den var fandeme sød.
Ugen op til festen, var kort sagt lort. Der kom nogle afbud, og det hele var bare så stressende, og det påvirkede meget mit humør, mere end det nok burde have gjort. For hvis jeg skal være helt ærlig, skimtede jeg ikke dem, som ikke kom, en eneste tanke. Jeg var også bare taknemlig og glad, for dem som nu var kommet. Dagen hvor festen skulle foregå, gik alt alt alt for hurtig, for før jeg vidste af det, skulle vi bare afsted, og puha hvor var jeg nervøs. Jeg ville bare have at alt skulle være perfekt, og selvfølgelig havde jeg haft nogle forstillinger i mit hoved, om hvordan jeg skulle se ud, og da jeg ikke rigtig leve op til det, var jeg ikke ligefrem i strålende humør. Men heldigvis forsvandt det, så snart jeg var samlet i bilen med nogle skønne efterskole venner, på vej til forsamlingshuset. Det, at jeg følte, jeg havde ansvaret for, at alle skulle have det sjovt og hygge sig, stressede mig også en del, men man har jo kun det sjov, man selv laver, så det kunne jeg jo ikke stå til ansvar for. Heldigvis kom der en del og sagde, at det havde været en vildt fed fest og at de havde hygget sig, så det gjorde mig rigtig glad.

Jeg vil sige, at det er et stort ansvar at holde fest, der er del ting der skal ordnes og planlægges, og ja, rengøringen, den var mine forældre ikke glad for. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle have gjort uden dem. Selvom ugen op til, ikke var for sjov, var det, det hele værd, hvilket jeg håber mine forældre også synes. Men altså, man bliver kun 18 en gang, og det var en kæmpe oplevelse, en helt perfekt aften. Endnu et flueben til to do listen.
















søndag den 2. februar 2014

I am thankful for the nights that turned into mornings, friends that turned into family. 

Jeg har virkelig fundet ud af, hvor meget de personer på min efterskole betyder for mig, hvor dejlige mennesker de i virkeligheden er. Jeg føler mig accepteret, holdt af, og det føles fantastisk. 
Jeg havde aldrig troet jeg skulle holde så meget af et sted, at bare når jeg sidder her, og tænker på, de få måneder der er tilbage, løber tårerne. Tanken om det fællesskab, de ting man har lavet sammen, alle de timer man har brugt sammen, alle de gode øjeblikke, at det har en ende. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg ønsker at beholde dem som venner, når efterskoleåret er slut, jeg ville ønske tiden kunne gå i stå. Jeg er så taknemlig for de nye venskaber jeg har fået, alle de grin, oplevelser og de små øjeblikke som bare betyder så meget.