Hvad er der sket siden sidst?

Det er helt crazy, så hurtig tiden flyver - sommetider er det som om, at jeg ikke kan følge med. 

Jeg har været på morgen "hiking" i Great Falls park sammen med Kristin. Det er utroligt, så smuk en park det er, det kan slet ikke beskrives. Det vildt så tæt, man kan komme på hele naturoplevelsen, og jeg nyder virkelig at være i parken, selvom jeg nu ikke rigtig er et "naturmenneske". I virkeligheden sætter jeg nok ikke stor nok pris på naturen, hvilket man vel nok burde, for hvor kan naturen dog bare være fantastisk. Vi havde taget madpakke med og sad i solen og spiste frokost. Samme uge var jeg i to andre parker i området. Er virkelig glad for at bo tæt på en del parker, det er så hyggeligt at gå en tur samt holde picnic, når vejret er dejligt. 

Jeg var alene hjemme fra lørdag til søndag aften sidste weekend, eftersom at min familie var i New Jersey, for at være sammen med deres familien. Jeg var blevet tilbudt at tage med, men jeg takkede nej. Moren bror har kræft, så jeg følte mig ikke helt bekvem ved at møde familien under disse omstændigheder eftersom, at familien var samlet for at tilbringe tid sammen med ham - han bor nemlig i California. Til gengæld synes jeg også, at familien skulle have lidt privatliv og have lov til at være sammen med familien uden, at jeg skulle være der. Jeg nød derimod at have huset for mig selv. Det var en afslappende men super hyggelig weekend med film og mad i stuen. Jeg havde selvfølgelig veninder ovre, for huset føles så tomt uden selskab. 

Torsdag mødtes jeg med en au pair i området, og om aften var mig og "børnene" alene hjemme, fordi forældrenen var til oktoberfest. Vi fik pizza til forret, frozen yoghurt til hovedret og kanelkage til dessert. Det var sgu en god aften, og det var virkelig rart at være alene sammen med dem. Senere spillede pigen, moren og jeg et spil, så det var en virkelig dejlig dag!

Fredag da jeg var i fitness, stødte jeg på en grædende dame inde i saunaen. Jeg spurgte selvfølgelig om hun var okay og aede hende ligeså stille på skulderen, ikke spørg mig hvorfor. Jeg vidste ikke helt om, det var uhøfligt, at spørge om hvad der var galt, men selvfølgelig kunne jeg ikke lade være. Overraskende nok åbnede hun sig op, så der sad vi svedende inde i saunaen og snakkede om livets op og nedture. Religiøs var hun selvfølgelig, så der kom jeg lidt på prøve og skulle finde min indre religiøsitet frem, men det var da ikke noget problem. Det var dejligt at se, at hun gik derfra med et smil på læben, og hun sagde, at der burde være flere som jeg, så det gjorde mig selvfølgelig rigtig glad. Efter fitness tog Kristin og jeg i Tysons Corner, som er et super godt shoppingscenter i nærheden, og selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at bruge penge. 

Lørdag tog vi til Alexandria, hvilket var en hyggelig gammel lille by. Den mindede lidt om Annapolish og Georgetown. Vi fik lidt frokost og gik rundt i byen. Synes simpelthen de farverige huse er så hyggelige.

Harpers Ferry - West Virginia 

Søndag var vi 6 der tog på hiking i Harpers Ferry i West Virginia. Det var simpelthen sådan en dejlig og smuk dag. Vi hyggede os helt vildt samtidig med at vi kæmpede for at komme op på toppen, hvor man kunne se tre stater på en gang - West Virginia, Virginia og Maryland. Det var virkelig cool, og super fedt hiking sted! 

Det har været to stille og rolige uger, med måske lidt for stille til min smag, men det har været okay. Jeg er bare glad for at have fundet nogle veninder, og disse uger har kun gjort os tættere, så det kan jeg selvfølgelig ikke klage over. Jeg har ihærdigt forsøgt, at tage mig sammen til at læse op til køretesten. (Jeg skal nemlig tage en online + en fysisk køretest igen, fordi der er anderledes regler her. Det skal gøres inden, jeg har været her i 60 dage). Det føles som spild af tid, og jeg har så svært ved at tage mig sammen. Jeg bliver så træt, hver gang jeg starter op på det.. 

Derimod har jeg en del ting, at se frem til. Jeg har snart fødselsdag, og heldigvis bliver jeg 21, hvilket betyder at jeg gammel nok til alt. Hvis jeg havde været i Danmark, ville jeg på ingen måde have set ligeså meget frem til det, som jeg gør her. Her er det noget helt andet - man føler sig nærmest "lille". Derudover er man selvfølgelig også nødt til at være 21, hvis man er ligeså festglad som jeg. Egentlig havde jeg troet, at det ville blive et større problem at undvære min ugelige bytur, men overraskende nok har det ikke været det store problem. Selvfølgelig savner jeg at gå i byen, møde sjove mennesker og folk man kender. Jeg savner at danse og gode drinks, men ingen abstinenser, som nogle af mine venner nok havde forventet. Det også noget andet. Her har jeg ikke det samme behov for at drikke - i Danmark følte jeg, at jeg var nødt til det, for at tænke på noget andet og glemme alle de forventninger og krav der fyldte mit hoved. Her kan jeg være i mit eget hoved. Men jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke glæder mig til at komme i byen igen. 

Derudover er det snart Halloween, Safiya og jeg har bestilt flybilletter til Chicago i starten af November, der er snart thanksgiving og min faster kommer forhåbentlig forbi i slutningen af november. Det er altid dejligt, at have noget at se frem til!