Sider

Viser opslag med etiketten great falls park. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten great falls park. Vis alle opslag

onsdag den 18. oktober 2017

Hvad er der sket siden sidst?

Det er helt crazy, så hurtig tiden flyver - sommetider er det som om, at jeg ikke kan følge med. 

Jeg har været på morgen "hiking" i Great Falls park sammen med Kristin. Det er utroligt, så smuk en park det er, det kan slet ikke beskrives. Det vildt så tæt, man kan komme på hele naturoplevelsen, og jeg nyder virkelig at være i parken, selvom jeg nu ikke rigtig er et "naturmenneske". I virkeligheden sætter jeg nok ikke stor nok pris på naturen, hvilket man vel nok burde, for hvor kan naturen dog bare være fantastisk. Vi havde taget madpakke med og sad i solen og spiste frokost. Samme uge var jeg i to andre parker i området. Er virkelig glad for at bo tæt på en del parker, det er så hyggeligt at gå en tur samt holde picnic, når vejret er dejligt. 




Jeg var alene hjemme fra lørdag til søndag aften sidste weekend, eftersom at min familie var i New Jersey, for at være sammen med deres familien. Jeg var blevet tilbudt at tage med, men jeg takkede nej. Moren bror har kræft, så jeg følte mig ikke helt bekvem ved at møde familien under disse omstændigheder eftersom, at familien var samlet for at tilbringe tid sammen med ham - han bor nemlig i California. Til gengæld synes jeg også, at familien skulle have lidt privatliv og have lov til at være sammen med familien uden, at jeg skulle være der. Jeg nød derimod at have huset for mig selv. Det var en afslappende men super hyggelig weekend med film og mad i stuen. Jeg havde selvfølgelig veninder ovre, for huset føles så tomt uden selskab. 




Torsdag mødtes jeg med en au pair i området, og om aften var mig og "børnene" alene hjemme, fordi forældrenen var til oktoberfest. Vi fik pizza til forret, frozen yoghurt til hovedret og kanelkage til dessert. Det var sgu en god aften, og det var virkelig rart at være alene sammen med dem. Senere spillede pigen, moren og jeg et spil, så det var en virkelig dejlig dag!

Fredag da jeg var i fitness, stødte jeg på en grædende dame inde i saunaen. Jeg spurgte selvfølgelig om hun var okay og aede hende ligeså stille på skulderen, ikke spørg mig hvorfor. Jeg vidste ikke helt om, det var uhøfligt, at spørge om hvad der var galt, men selvfølgelig kunne jeg ikke lade være. Overraskende nok åbnede hun sig op, så der sad vi svedende inde i saunaen og snakkede om livets op og nedture. Religiøs var hun selvfølgelig, så der kom jeg lidt på prøve og skulle finde min indre religiøsitet frem, men det var da ikke noget problem. Det var dejligt at se, at hun gik derfra med et smil på læben, og hun sagde, at der burde være flere som jeg, så det gjorde mig selvfølgelig rigtig glad. Efter fitness tog Kristin og jeg i Tysons Corner, som er et super godt shoppingscenter i nærheden, og selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at bruge penge. 

Lørdag tog vi til Alexandria, hvilket var en hyggelig gammel lille by. Den mindede lidt om Annapolish og Georgetown. Vi fik lidt frokost og gik rundt i byen. Synes simpelthen de farverige huse er så hyggelige.


Harpers Ferry - West Virginia 


Søndag var vi 6 der tog på hiking i Harpers Ferry i West Virginia. Det var simpelthen sådan en dejlig og smuk dag. Vi hyggede os helt vildt samtidig med at vi kæmpede for at komme op på toppen, hvor man kunne se tre stater på en gang - West Virginia, Virginia og Maryland. Det var virkelig cool, og super fedt hiking sted! 







Det har været to stille og rolige uger, med måske lidt for stille til min smag, men det har været okay. Jeg er bare glad for at have fundet nogle veninder, og disse uger har kun gjort os tættere, så det kan jeg selvfølgelig ikke klage over. Jeg har ihærdigt forsøgt, at tage mig sammen til at læse op til køretesten. (Jeg skal nemlig tage en online + en fysisk køretest igen, fordi der er anderledes regler her. Det skal gøres inden, jeg har været her i 60 dage). Det føles som spild af tid, og jeg har så svært ved at tage mig sammen. Jeg bliver så træt, hver gang jeg starter op på det.. 

Derimod har jeg en del ting, at se frem til. Jeg har snart fødselsdag, og heldigvis bliver jeg 21, hvilket betyder at jeg gammel nok til alt. Hvis jeg havde været i Danmark, ville jeg på ingen måde have set ligeså meget frem til det, som jeg gør her. Her er det noget helt andet - man føler sig nærmest "lille". Derudover er man selvfølgelig også nødt til at være 21, hvis man er ligeså festglad som jeg. Egentlig havde jeg troet, at det ville blive et større problem at undvære min ugelige bytur, men overraskende nok har det ikke været det store problem. Selvfølgelig savner jeg at gå i byen, møde sjove mennesker og folk man kender. Jeg savner at danse og gode drinks, men ingen abstinenser, som nogle af mine venner nok havde forventet. Det også noget andet. Her har jeg ikke det samme behov for at drikke - i Danmark følte jeg, at jeg var nødt til det, for at tænke på noget andet og glemme alle de forventninger og krav der fyldte mit hoved. Her kan jeg være i mit eget hoved. Men jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke glæder mig til at komme i byen igen. 
Derudover er det snart Halloween, Safiya og jeg har bestilt flybilletter til Chicago i starten af November, der er snart thanksgiving og min faster kommer forhåbentlig forbi i slutningen af november. Det er altid dejligt, at have noget at se frem til!

tirsdag den 12. september 2017

Sometimes I'm feeling so far away

I fredags var det en uge siden, jeg kom til min værtsfamilie. Det føles egentlig som længere tid siden - der har været så mange nye indtryk og så mange nye ting, man lige har skulle ind i. Jeg er egentlig lidt overrasket over, hvor hurtigt jeg er faldt til. De første par dage var det selvfølgelig mærkeligt, at stå op om morgen i et hus der føltes så fremmed. Nu føles det ganske normalt, og jeg føler, at jeg kan være mig selv, hvilket jeg sætter stor pris på. Her er der plads til hyggetøj, morgenhår, min uundværlige morgenkåbe, bøvse, privatliv samt fællesskab, mit ustyrlige grin, madkærlighed og bumsede hud (min hud har flippet lidt ud her på det sidste - føler mig stadig som en teenager, med de uforudslige bumser. Derudover undrer det mig lidt, at jeg stadig ikke har lært, at presse en bums ordentligt ud) - Det vil altså sige, at der plads til mig og den person, jeg er.

Det er lidt svært, at beskrive den følelse, jeg vågner op med nogle morgener. Det er ikke som sådan en dårlig følelse overhovedet, det mere følelsen af, at man er langt væk hjemme fra. Derfor er der simpelthen ikke noget, der gør mig mere lykkelig, end når jeg vågner op med en besked fra nogle hjemmefra - bare det at vide, man ikke er glemt, men at der rent faktisk er nogle, der tænker på en. Den taknemmelighed, kan jeg slet ikke beskrive!

Fredag var vi til en high school American football kamp på børnenes skole. Fik hele oplevelsen med hotdog, halvleg med cheerleaders, bands, dansere, sangere og råbende "fans"/forældre. Dette er bare en ud af mange ting, der skal prøves, når man er herovre. Der har været skønt vejr i denne uge, så jeg har slappet af i haven med musik i ørene - måske jeg også har forsøgt, at få en lille tan, hvem ved. Lørdag mødte jeg min LCC for første gang (min kontaktperson), og jeg er nu blevet "introduceret" i min kontaktgruppe igennem whatsapp, så forhåbentlig jeg finder nogle venner i mit område - man har vel lov at håbe. Vi har et månedligt møde, så i slutningen af september vil jeg i hvert fald komme til at møde dem alle. Jeg har allerede skrevet med en, der hedder Lisa og vi har aftalt at finde en dag, så det glæder jeg mig til. Søndag øvede vi lidt parkering - kan ligeså godt sige det, som det er - jeg mestrer ikke i at parkere sådan en kæmpe bil. Lille mig siddende i en bil, der er 10 gange så stor som mig selv, hvis ikke mere, er ikke altid helt nemt. Men altså jeg har da ikke ramt noget endnu, så helt dårlig kan jeg da heller ikke være. Jeg fik en bedre fornemmelse af bilens størrelse, og det var super sødt af Kathy gad bruge tid på det. Derudover øvede Julie sig også i at køre, hun er nemlig ved at tage køretimer i skolen og kommer i besiddelse af et kørekort, mens jeg er her som Au Pair. Da jeg var 16 år, turde jeg dæleme ikke få et kørekort.
Mandag var jeg i Great Falls park med Safiya, som er en af danskerne, jeg rejste med, samt hendes italienske nabo som også er Au Pair. Vi havde en rigtig hyggelig dag med picnic og gåtur gennem parken. Stedet var simpelthen så smukt og dejligt, og det er udentvivl ikke sidste gang, jeg tager derhen.