Sider

mandag den 30. marts 2015

Den perfekte 18års fødselsdagsdagsfest 

Det er efterhånden ved at være længe siden, jeg sidst har lavet et indlæg på bloggen. Egentlig var jeg nok stoppet helt med at blogge, men eftersom nogle venner har spurgt lidt ind til, hvorfor jeg ikke længere blogger, og da de også sagde, at de savner at læse mine indlæg, har det givet mig en lyst til at komme tilbage. Det varmede rigtig meget, det de sagde, bare det at vide, der rent faktisk er nogle som kunne lide min blog, og gad bruge tid på at læse de ting jeg skrev. Det gjorde mig rigtig glad, og jeg har i noget tid overvejet, at vende tilbage til bloggen, så nu prøver jeg igen. 

Den 21. Marts holdt jeg 18 års fødselsdagsfest sammen med en af mine folkeskoleveninder. Der var rigtig mange blandede og forskellige mennesker, da der både var nogle fra min efterskole, hendes to efterskoleophold, vores fælles venner, hver vores klasse, og ja så nogle andre mennesker oveni. Jeg må sige, jeg var en smule spændt, og en smule nervøs for at det ville blive en opdelt fest, men det var egentlig ikke noget, jeg rigtig lagde mærke til. Det var en helt fantastisk aften, som jeg ville ønske, jeg kunne spole tiden tilbage til. Når jeg tænker tilbage på den, kan jeg simpelthen ikke lade være med at smile. Jeg var blandt mine aller bedstevenner, der var højt musik, og "danseskoene" var på, jeg var virkelig lykkelig. To af mine veninder havde skrevet en rigtig sød sang til mig, som alle til festen skulle synge, mens jeg sad på en stol. Desværre kunne man bare ikke rigtig høre, hvad de sang, og nogle havde ikke internet, så de kunne ikke nå at finde sangen. Der sad jeg på en stol, og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre af mig selv, men det tanken der tæller, og den var fandeme sød.
Ugen op til festen, var kort sagt lort. Der kom nogle afbud, og det hele var bare så stressende, og det påvirkede meget mit humør, mere end det nok burde have gjort. For hvis jeg skal være helt ærlig, skimtede jeg ikke dem, som ikke kom, en eneste tanke. Jeg var også bare taknemlig og glad, for dem som nu var kommet. Dagen hvor festen skulle foregå, gik alt alt alt for hurtig, for før jeg vidste af det, skulle vi bare afsted, og puha hvor var jeg nervøs. Jeg ville bare have at alt skulle være perfekt, og selvfølgelig havde jeg haft nogle forstillinger i mit hoved, om hvordan jeg skulle se ud, og da jeg ikke rigtig leve op til det, var jeg ikke ligefrem i strålende humør. Men heldigvis forsvandt det, så snart jeg var samlet i bilen med nogle skønne efterskole venner, på vej til forsamlingshuset. Det, at jeg følte, jeg havde ansvaret for, at alle skulle have det sjovt og hygge sig, stressede mig også en del, men man har jo kun det sjov, man selv laver, så det kunne jeg jo ikke stå til ansvar for. Heldigvis kom der en del og sagde, at det havde været en vildt fed fest og at de havde hygget sig, så det gjorde mig rigtig glad.

Jeg vil sige, at det er et stort ansvar at holde fest, der er del ting der skal ordnes og planlægges, og ja, rengøringen, den var mine forældre ikke glad for. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle have gjort uden dem. Selvom ugen op til, ikke var for sjov, var det, det hele værd, hvilket jeg håber mine forældre også synes. Men altså, man bliver kun 18 en gang, og det var en kæmpe oplevelse, en helt perfekt aften. Endnu et flueben til to do listen.
















Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du gav dig tid til at kommentere.
Hver en tanke varmer.