Sider

Viser opslag med etiketten memories. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten memories. Vis alle opslag

søndag den 27. juli 2014

Another chapter in the book, we can't go back but we can look

Jeg har lavet en lille video med nogle billeder, minder og videoer fra mit efterskole år, men der er intet der kan beskrive alt hvad vi har været igennem, oplevet og haft sammen. Jeg savner det så ubeskriveligt meget. Jeg er bare så glad for jeg fik denne oplevelse, de venner og de minder med mig. Det har udentvivl været det bedste, sjoveste, hyggeligste, skønneste, fedeste år ind til videre, der er blevet prøvet grænser af, fået opbygget nogle gode venskaber, prøvet nye ting, vi har lært at tilpasse os, der er simelthen sket så mange ting på bare blot et år. Jeg ville for alt i verden ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage, og opleve det hele forfra. 

onsdag den 2. juli 2014

Never say goodbye, because saying goodbye means going away,

and going away means forgetting. And I’ll never forget you guys. 

Aldrig har det været så hårdt at gå på sommerferie, det har kostet en masse tårer og utallige kram. Sommerferien plejer ellers altid at være noget, jeg ser frem til, nærmest lige siden den slutter, men denne gang har jeg frygtet den, og bare ønsket at tiden ville gå i stå. 

Vi alle har været så meget igennem, grint og grædt, set hinanden i alle situationer, og nogle har vi endda fået æren af at se nøgne. Vi har set hvordan hinanden bliver når vi får alkohol indebores, og det at nogle har det med at vise kærlighed til måske lidt for mange på én aften, men der er vi jo så forskellige. Nogle snubler lidt mere end andre, nogle lærer aldrig rigtig at køre på cykel, nogle bliver først rigtig bemærket når håret ryger af, en del har været smittet af sygdommen med røde mærker på halsen, og andre har det bare med at sove dagen væk. Vi alle har fået en personlighed på RES og vil blive husket for noget helt særligt. Vi har delt alt, fra tøj til mad, nærmest også delt hinanden. Vi har stået sammen i tykt og tyndt, været uenige og uvenner, vi har accepteret hinanden som vi er, og jeg har endelig også lært at accepterer mig selv. Noget jeg især har elsket er, at folk har været så søde til at give komplimenter til hinanden, hvis de lige syntes man havde en sød top på, eller at man bare så skide godt ud den dag. Vi har heller ikke været bleg for at vise vores kærlighed til hinanden, om så det har været fra dreng til dreng. Jeg hentyder lidt til håndbold drengene, de har i hvert fald et helt specielt forhold til hinanden, som vi andre godt har kunne været lidt overrasket over en gang imellem, men jeg må sige, at vi vendte os nu hurtigt til det. Vi har været delt op i grupper, men de grupper har så tiltgængæld også været super stærke og intet har kunne bryde dem, men alligevel har vi alle kunne snakke sammen, og været der for hinanden i svære tider. 

Jeg havde fået mig et nyt hjem, en ny familie, jeg kunne dele alt med. Både opture og nedturer, vi har nærmest været igennem alt sammen. Alt det gode og alt det dårlige, vil jeg tage med mig. Det har gjort mig stærkere og jeg er blevet mere selvsikker, jeg har lært en del på dette år og ikke mindst at man kommer længst med et smil. Jeg har lært hvem der er mine rigtige venner hjemmefra og jeg har lært at man selv bliver nødt til at yde noget, hvis man vil være en del af noget. Jeg fandt min plads i en dejlig pigegruppe, og jeg er sikker på jeg vil få en masse gode tider med dem i fremtiden, det håber jeg i hvert fald mere end noget andet. Jeg har fået mig nogle dejlige drenge venner, nogle gange er de bare så meget nemmere at hænge ud med, de er nogle gange nemmere at have med at gøre, også er de jo også super sjove og go på skøreting. Jeg har i hvert fald fået en masse fantastiske venner, som har fået en speciel plads i mit hjerte.

Det har uden tvivl været det bedste år i mit liv, selvom der har været en del nedturer, men når jeg sidder her, er det med et smil på læben men også en klump i maven, fordi det er slut. Jeg husker egentlig kun de gode ting der er sket, og hvor mange gange menneskerne har givet mig et smil på læben og en dejlig følelse inden i. Jeg er så taknemlig for denne oplevelse og de venskaber jeg har fået mig på blot 10 måneder. Det er utroligt at tænke på, at der kan ske så meget på så kort tid. På en måde føles det som lang tid, fordi der er sket så meget, som foreksempel skitur, rejsen til RIO, ugen med skuespil, og de forskellige linjeturer, men på den anden side, føles det også som igår, jeg var på vej hen til efterskolen for første gang. Jeg husker så tydeligt hvor nervøs jeg var, og at jeg nærmest bare havde lyst til at vende om. Jeg husker min frygt for, at jeg ikke ville finde mig en plads og at ingen ville kunne lide mig. Men da jeg sad på vej hjem i lørdags, da det hele var slut, var det med en smerte i hjertet, fordi det gjorde så ondt. Så ondt at tænke på, at det aldrig ville blive det samme, at jeg aldrig skal sove på mit lille værelse med en roomie mere, aldrig stå op og være omgivet af mennesker 24/7, at jeg aldrig lige kan være inde hos Rasmus og Ludvig inden jeg gider lægge mig til at sove, aldrig gå i veri med pigerne flere gange om dagen og Dolle hvor vi har nydt en masse is. Aldrig stå ude på gangen og snakke indtil vagten kommer, også styrte ind på værelset og lade som om man har været der hele tiden, aldrig lige kan samle en masse mennesker også tage en vollyball kamp, aldrig sidde og spise morgenmad med pigerne hver morgen og aldrig sidde mast sammen inde på et værelse. Der er så mange ting jeg vil savne, og så mange ting som aldrig vil blive det samme igen, men det er også nogle af de ting som gjorde dette år helt specielt. Noget af det jeg allermest vil savne er udentvivl at kramme hinanden godnat, det var klart den bedste afslutning på dagen. Jeg sidder også lidt med en frygt, fordi der er simpelthen så mange jeg ikke vil miste, så mange jeg virkelig ønsker at beholde som venner, selvfølgelig vil jeg gøre mit bedste for at det vil lade sig gøre, men der skal ligesom være to til at danse en tango. 

Jeg har jo altid vidst at denne dag ville komme, men jeg havde aldrig troet det ville gøre så ondt. Jeg kunne godt lidt mærke det på mig selv ugen op til, og nogle gange havde jeg bare lyst til at give mig til at græde. Jeg prøvede virkelig at nyde den sidste tid, men det var også bare svært, og jeg ønskede virkelig at tiden ville gå i stå for en gang skyld. Men derimod fløj tiden bare afsted, og uden jeg nåede at se mig om var det lørdag. Da mine forældre kom, var jeg ikke engang særlig glad for at se dem, som jeg ellers altid plejede at være. Jeg kunne virkelig mærke, at nu var der ikke mange timer til jeg skulle hjem, forevigt. Jeg blev bare så ked af det, da jeg krammede min mor, og gik hen til pigerne, hvor ulle kom og krammede mig og begyndte selv også at græde, og derefter begyndte Freja. Til sidst stod vi alle pigerne og holdt om hinanden og lovede hinanden at vi skulle være veninder forevigt. Et løfte jeg håber for alt i verden aldrig vil blive brudt.

I wish we could do it all over again!

lørdag den 22. marts 2014

The tears come streaming down your face.

When you lose something you can’t replace. 

Dette er en video, som jeg kan se om og om igen, en video som virkelig bringer smilet frem, men som også giver mig en følelse af savn. Savn på nogle venskaber, som var perfekte engang, savn på nogle mennesker, som gjorde mit liv værd at leve, min hverdag sjov og livet meget bedre. Det er en video samlet med billeder og videoer fra min folkeskole tid, nogle venner jeg ikke ser så meget til mere, men andre som jeg stadig har kontakten med. Det er utroligt som tiden flyver afsted, venskaber som skulle vare forevigt men er fadet ud, mennesker som engang betød alt for en, men ligepludselig ikke er en del af ens hverdag mere. Engang græd jeg hver gang jeg så videoen, for den rørte mig virkelig indeni. Jeg kan stadig godt få en klump i halsen og virkelig ønske, at nogle af venskaberne var det samme, som det var den gang. Men tiden går, vi forandres og nogle ting fader ud, selvom man ikke ønsker det. 

lørdag den 8. marts 2014

The best portion of your live will be the small nameless moments,
you spend smiling with someone who matters to you







Jeg kom hjem fra en super hyggelig skitur fredag ved eftermiddagstid. Jeg var fuldstændig smadret efter den lange tur hjem, og er egentlig stadig. Dog tog jeg alligevel til fest igår, men blev nødt til at tage før hjem, for jeg kunne simpelthen ikke klare mere. Vi kørte fra Sverige torsdag ved otte tiden, og var ved færgen fredag morgen hvor vi fik LÆKKER morgenmad. Vi var en del som var fuldstændig smadret, og lå og fyldte på gulvet på færgen, men vi var egentlig ret ligeglade. Det har simpelthen været så hyggelig en tur, min hytte og jeg har ædt pandekager, tømt 7 dåser flødeskum, spist slik morgen, middag og aften, spist kage, vi har haft tøsesnakke, vi har rullet os i sneen og gået i sauna bagefter, vi har fået brandalarmen til at begynde, eller retteret sagt jeg har, ved at varme en pandekage i mikrobølgeovnen, rigtig dårlig ide en anden gang, eftersom det stank i hele hytten. Der har simpelthen været så mange sjove øjeblikke, ski styrt som har set så sjovt ud, Trine som hoppede op for at slukke brandalarmen, Oliver som prøvede at snyde sig ind på resturent som et barn på 14 år, og Erik som så skulle lege lærer, for at fortælle at det var sandt. Jeg har kørt ned af bakken på ski og numsen samtidig, vi har siddet i liften hvor vi kun sad i den ene side, og den hældte vildt meget ned, vi har haft drengene mod pigerne konkurrence, jeg har kørt off pist med Mads, hvilket var vildt sjovt. Dog faldt jeg nogle gange, men han var heldigvis så sød at hjælpe mig op igen. På turen fik vi også to nye kærestepar, så det er jo ret cute. Jeg føler at turen har gjort os tættere, jeg har fået snakket med nogle, som jeg ikke plejer at snakke så meget med, vi har haft det pisse hyggeligt og sjovt, fået minder og oplevelser sammen, vi har grinet, vi har hjulpet og passet på hinanden, vi er blevet som en familie. 

Ski tur var fedt. Jeg kunne rigtig godt lide det, at man var udenfor, fik frisk luft også var det bare fantastisk, når man kom hjem i hytten og måske tog i saunaen, man følte virkelig, at det var livet. Jeg synes man fik det godt med sig selv, også sov man bare fantastisk efter en lang dag udenfor. Jeg kan godt lide at man får brugt sin krop på en sjov måde, at man laver noget sammen. Jeg synes det var en god oplevelse at stå på ski, selvom den sidste tur jeg fik var en mindre god oplevelse. Jeg ved ikke hvad der skete, jeg blev ligepludselig rigtig bange da jeg stod oppe på bakken, jeg følte alt gik galt, jeg væltede, jeg kørte på numsen ned, gav det en chance igen men væltede. Der sad jeg så på bakken, turen var stadig lang, og jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre. Der var en ældre dame som kom hen til mig, spurgte om jeg havde slået mig, hvilket jeg jo ikke havde. Hun var så sød, hjalp mig op igen og gjorde mig mere tryg. Det gør mig så glad, når man møder mennesker som hende, mennesker med et godt hjerte. Hende jeg kørte med, kom hele vejen op på bakken igen, for at se om jeg var okay, det varmer virkelig indeni. Vi sluttede dagen af med pizza på en resturent, også gik turen hjemad. 

torsdag den 13. februar 2014

No matter what happens, some memories can never be replaced. 
A memory is a photograph taken by the heart to make a special moment last forever
Sommerhus med min familie og Camilla 2012.

Tyskland 2012.

Min drøm gik i opfyldelse 2012.

På tur i Aros 2013.

I tyskland med årgangen 2011 - 2012. 

Italien med min veninde Celine 2011.

Beach party 2012. 

En dejlig somme aften med to gode venner 2012.

Den bedste ferie til Tyrkiet 2012.

Justin Bieber koncert 2013.

Forefest med to dejlige veninder 2012.

Konfirmation 2011.

Sommerhus med Camilla 2013.

Bieber aften med AnneSofie og Karoline 2011.

Projekt 9'ene klasse 2012.

En varm sommerdag med de bedstevenner 2012.

Første bytur med min veninde Ditte 2012.

 Surprise party for min far 2013. 

Aldrig har jeg glædet mig så meget til en privat fest som denne, det skulle så også være den gang 2013.

Fødselsdagsfest med mine bedsteveninder 2013.

I sidste ende, er det ikke de ting du gjorde som betyder noget, men hvad dens virkninger er i dag, ikke den viden, du har lært, men hvordan du har anvendt det, ikke de ord, der blev sagt, men hvordan de fik dig til at føle, og mest af alt, ikke det tidspunkt for hændelsen, men at det nu bare en del af vores hukommelse. Når vi kigger tilbage igennem årerne, er der nogle minder som får os til at smile, nogle minder som giver en glæde indeni, nogle får os måske til at grine, og andre giver os en klump i maven og giver os lyst til at græde. Jeg kan godt nogle gange tænke "hold kæft hvor jeg savner det" eller "det var virkelig gode tider" og nogle gange ville jeg da også ønske man kunne få det tilbage, men istedet skal man være glad for mindet, eller de gode tider man havde. Man skal være glad for det er sket, og ikke være ked af det er ovre, som et citat lyder. Jeg har lært at et farvel vil altid gøre ondt, billeder vil aldrig blive erstattet, både gode og dårlige minder vil bringe tårerne frem, og at ord ikke altid kan forklare følelsen man har indeni. Minder kan ikke ændres, men man kan ændre sin mening og dens effekt på en.

søndag den 2. februar 2014

I am thankful for the nights that turned into mornings, friends that turned into family. 

Jeg har virkelig fundet ud af, hvor meget de personer på min efterskole betyder for mig, hvor dejlige mennesker de i virkeligheden er. Jeg føler mig accepteret, holdt af, og det føles fantastisk. 
Jeg havde aldrig troet jeg skulle holde så meget af et sted, at bare når jeg sidder her, og tænker på, de få måneder der er tilbage, løber tårerne. Tanken om det fællesskab, de ting man har lavet sammen, alle de timer man har brugt sammen, alle de gode øjeblikke, at det har en ende. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg ønsker at beholde dem som venner, når efterskoleåret er slut, jeg ville ønske tiden kunne gå i stå. Jeg er så taknemlig for de nye venskaber jeg har fået, alle de grin, oplevelser og de små øjeblikke som bare betyder så meget. 

fredag den 26. april 2013

∞ You'll never get it back ∞



Tillykke til alle de smukke konfirmander, som enden har haft konfirmation, har det i dag eller snart skal have. Jeg håber i har fået eller får en helt uforglemmelig dag! Husk og nyd dagen, for den går alt alt for hurtig og man får den aldrig igen. Det er ved at være 2 år siden jeg havde konfirmation, det var en helt fantastisk dag jeg aldrig vil glemme. Det var så overvældende alle de gæster som kom, kun for at fejre mig, og fordi de holdt af mig. Jeg kan huske hvor bange jeg var inden dagen, at skulle gå op af kirke gulvet, at folk ville kigge, at dagen kun skulle handle om mig, det var en uhyggelig tanke som jeg ikke brød mig om. Men det hele gik over alle forventninger, og altså det var jo alle sammen nogle jeg kendte. Jeg savner dagen, og ville ønske jeg kunne opleve den igen, eller bare spole tiden tilbage! Men hvis jeg skulle konfirmeres igen, skulle der være en masse ændringer. I hvert fald skulle jeg have en anden frisure, også ville jeg ønske jeg havde haft den længde hår jeg har nu, jeg skulle også have været så klog, at lade være med at bruge en bestemt mascara som jeg åbenbart ikke kunne tåle og derfor fik røde øjne af (super træls til ens konfirmation hvor folk tager billeder) Muligvis også en anden kjole, ja jeg skulle i hvert fald ikke se ud som jeg gjorde. Det jeg er mest træt af er at jeg er utilfreds med alle billederne, jeg synes jeg ligner lort på dem alle. Ret surt når det er dem man skal kigge på, når man tænker tilbage på den dag. Men det var helt klart en af de bedste dage i mit liv, perfekt dag med perfekte mennesker. 

mandag den 22. april 2013

∞ i wish i could have this moment 4 life  - cause in the moment i just feel alive ∞  


Det er stadig ikke helt gået op for mig endnu, at jeg virkelig så Justin Bieber i lørdags. Det var en virkelig forvirrende lang dag, med meget kø, vente tid, lang bus tur, ben der var ved at falde sammen, og tær som gjorde ondt, høje mennesker der bare var trælse fordi jeg ikke kunne se for dem, men samt var det den mest fantastiske og vildeste dag. Det var et helt fantastisk show, der virkelig var gennemtænkt, kreativt, og flot. Han så, så pisse dejlig ud som altid, han viste mave hvilket man virkelig ikke kunne klage over, han sang akustisk "be alright" og "fall" hvilket han gjorde forrygende og som man ikke kunne andet end nyde. Det utroligt man bestilte billetterne i sommerferien, og nu det snart et helt år hvor man bare har ventet på dette øjeblik. Hele dagen bestod nærmest af kø, bustur, og vente tid, og da han så endelig kom på scenen, fløj den halv anden time bare af sted, og så var det hele slut før man vidste af det. Endnu et dejligt minde er gemt trygt og jeg vil altid kunne se tilbage på denne dag med et smil på læben.