Sider

Viser opslag med etiketten feelings. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten feelings. Vis alle opslag

onsdag den 6. december 2017

Some days are great, some days are not so great, but i'm doing the best that I can.

I dag onsdag d. 6 december har jeg været i Amerika i 3 måneder og 8 dage, det vil altså sige, at over 1/4 del af mit år er nu gået - det er lidt vildt at tænke på. Jeg synes allerede, at jeg har oplevet en del, men der er så meget mere jeg stadig vil nå, inden mit år er omme. Jeg har indtil videre oplevet seks forskellige stater: lllinois (Chicago), New York, West Virginia, Pennsylvania, Maryland og selvfølgelig Virginia, hvor jeg bor. Ting fra bucket listen er blevet krydset af, og jeg er kun blevet mere hooked på Amerika. 

November er ovre, og endnu en måned er fløjet afsted. Jeg startede måneden ud med at tage til Chicago, og allerede da jeg kom hjem, var jeg klar til at planlægge den næste rejse. Jeg bestod køretesten og jeg er nu officelt en beboer her i Virginia, hvilket føles godt. 
Jeg er så glad for at jeg kunne få kørekortet ud af hovedet, og dermed begynde at overveje hvilke klasser, jeg har lyst til at tage her i US. Ifølge programmet angående det at være Au Pair skal man også ende med at have fået 6 credits, inden ens år er gået. Det vil sige, at man er tvunget til at tage nogle klasser. Ens værtsfamilie betaler 500 dollars, og hvis klasserne overstiger det beløb, skal man dermed selv betale. Jeg har valgt at tage "Niagara Falls" weekendsklasse, hvor det omhandler 3 søndag, hvor man lærer noget historie og alt muligt, der sikkert er pænt kedeligt omkring Niagara Falls, men man ender med, at tage en weekend til Canada, hvilket jo er den eneste grund til, at man vælger den klasse. Jeg tager klassen med en veninde, så det skal nok gøre det lidt sjovere. Klassen ender med at give mig 4 credits, så jeg mangler 2 for at kunne fuldføre au pair programmet.

Jeg har fejret Thanksgiving for første gang, hvilket var en god oplevelse. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, men det er egentlig bare en dag, hvor der er fokus på familien og mad. Jeg mødte for første gang noget af farens familien. De var selvfølgelig super søde, dog var ulempen lidt, at jeg kom til at savne min egen familie ekstra meget. Vi fik en slags tapas ved 12-13 tiden, hvor der var alverdens forskellige oste, spegepølse og skinke, sammen med brød, grønsager, kiks og chips. Ved 18 tiden fik vi "thanksgiving måltidet" som i denne familie består af kalkun (en der var grillet og en der var lavet i ovnen), kartoffelmos, søde kartofler, grønsager, to forskellige fyld (en der havde været inde i kalkunen, og en der ikke havde), blomkåls-ret med champion og nogle andre ting (garanteret fløde) men dette var nok egentlig min favorit. Derudover var der sovs. Jeg har nærmest ikke fået sovs i de tre måneder, jeg har været her. Jeg må sige, at jeg har savnet sovsen, for jeg er nok lidt af en sovsepige. Vi fik selvfølgelig også tre forskellige tærter: Græskar, æble og pekannød tærte, som overraskende nok var min yndlings. Græskar tærten derimod havde en super underlig konsistens og var ikke lige mig. Derudover drak de voksne en masse vin, jeg fik en drink, børnene "legede", jeg spillede et spil med en af kusinerne, vi så amerikansk fodbold, nogle tog en nap på sofaen, mens andre forberedte mad. Det var bare stille og roligt. Egentlig mindede dagen mig lidt om juleaften - familiehygge, god mad og glæde - det vi i Danmark kalder hygge, hvilket jeg har forsøgt at lære min værtsfamilie om.

Jeg har oplevet lidt af Black Friday, dog ikke den crazy del som man ser i tv'et, hvilket jeg måske egentlig nok fortryder, at jeg ikke oplevede. Jeg var ikke klar over, at nogle butikker havde åben om natten, hvilket jeg først fandt ud af på selve dagen, hvor det var forsent. Men jeg synes da, at jeg gjorde mig nogle udmærket køb.




Besøg hjemmefra. 
Jeg har været i New York city med min faster, og bare nydt tiden med hende her i Virginia og omegn, hvor vi bl.a har været i Alexandria, Georgetown, National Harbor i Maryland, på hiking i West Virginia/Maryland, nydt solen i Great Falls park på Maryland siden, oplevet Amish i Pennsylvania, hvilket var ret interessant. De levet meget gammeldags: modstandere af de moderne ting som elektronik osv. Selvfølgelig har vi også været  i Washington DC, hvor vi blev smidt ud fra en plads, hvor de var ved at forberede en event, tre gange af politiet. Det blev måske lidt pinligt til sidst, men det grinte vi bare af. Det er så afslappende at være sammen med min faster, hvilket er så dejligt. Jeg føler, at vi kan snakke om alt, så på flere punkter er hun som en slags veninde. Kender ingen der kan blive så begejstret og betaget over nogle køer på en mark, kæmpe huse eller en lille hældning i vandet. Derudover kender jeg heller ingen som kan bøvse så højlydt og bare være skide ligeglad. Ikke fordi at jeg selv er meget bedre, men hun er sgu speciel og pisse sej, og det elsker jeg hende for. Vi kan hurtigt komme op og toppes, og ligeså hurtigt  opføre os som bedste veninder igen - kunne ærligtalt ikke have ønsket mig en bedre faster.

Derudover spiste hun også til aften hos min værtsfamilie, hvilket var overraskende hyggeligt og afslappende. Vi skulle i biografen om aften, hvilket var lidt ærgerligt, eftersom at det netop var så hyggeligt. Vi endte derfor først med at køre hjemmefra, da filmen skulle begynde, fordi vi var fanget i et spil bordtennis. Vi så bad moms christmas, som var super sjov og perfekt til os. Det var lækkert, at være i en biograf hvor man har ben-læg, eller hvad end man nu kalder det. Man kunne i hvert fald ligge ned, så man sad altså ikke akavet med sine ben, som man ikke vidste hvad man skulle gøre af, hvilket var fantastisk. Min faster kom over en anden aften, hvor vi igen spillede bordtennis. Der er et eller andet over bordtennis, der gør mig ekstrem glad - jeg render bogstavligt talt rundt og smiler som en glad julegris. Derudover lå min faster, Julie (en af de "børn" jeg "passer") og jeg bare på gulvet og snakkede om lidt af hvert, det var så afslappende. Moren, Alex, min faster og jeg var også ude og spise på Cheesecake Factory om fredagen. Det var så naturligt, når hun var sammen med min værtsfamilie, hvilket virkelig gjorde mig glad og fik mig til at føle mig rigtig heldig. Hendes fly blev aflyst om søndagen, så hun kom og boede hos os til tirsdag. Ærligtalt havde jeg håbet på nogle flere dage, så det var vist skæbnen. Det var nogle skønne 12 men stressende dage vi havde sammen, og jeg er så taknemmelig og glad over at hun kom og besøgte mig. På vejen til lufthavnen begyndte tårerne at løbe, og da vi krammede farvel begyndte jeg bare at stortude. Havde slet ikke regnet med, at det ville blive så hårdt at sige farvel. I det øjeblik ønskede jeg virkelig, at det var mig der om under et døgn havde muligheden for at kramme min familie. Jeg var virkelig misundelig. 











Denne måned har ikke kun været sjov og ballade, men derimod ret hård. Jeg var ret nede i en uges tid, hvor jeg bare havde lyst til at tage hjem. Jeg var ekstrem følsom og havde bare lyst til at græde over de mindste ting, som f.eks. at en veninde var ved at aflyse en aftale. Hvordan kan man være ved at tude over det? Jeg var også i byen hvilket i starten var helt fint, men denne gang havde alkoholen bare den modsatte effekt end den plejer. Jeg blev utrolig følsom, og blev nødt til at gå ud på toilettet for at tude, for det er nogle gange det eneste der hjælper. Men hold fast hvor føler man sig super ynkelig.
Egentlig var jeg bange for at mit "gamle jeg" var tilbage. Det er svært at forklare, men jeg er normalt glad, det var mit "gamle jeg" også, men det var bare som, at jeg havde en form for tristhed indeni i en alt for lang periode. Det var nok ikke noget de fleste bemærkede, og jeg kan egentlig heller ikke rigtig sætte ord på det. Men som jeg har sagt før - det var som om, at jeg manglede noget i mit liv.  Som min mor også sagde i sidste måned "du har brug for en kæreste", og måske har hun ret. Men for alt i verden, vil jeg ikke blive sådan en, hvor jeg kun kan føle mig fuldendt med en kæreste, for det er så nemt at blive såret i denne overfladiske verden. Jeg har aldrig haft en kæreste, og på nogle punkter er jeg ret glad for det - jeg har lært at være single. Jeg må sige, at jeg nu også er ved at være klar til at prøve at have en kæreste - jeg vil så gerne opleve det! Samtidig er jeg også bange - bange for at blive knust, men er vi alle ikke det?
Det var som om, at der kom den tristhed frem, som jeg troede, at jeg havde glemt. Det var så længe siden, at jeg havde følt på denne måde, men heldigvis vågnede jeg op en dag, og det var som om, at den "nye mig" var tilbage - jeg var oprigtig glad igen. 

Vejret har været skønt og det er slet ikke til at tro, at det virkelig er december måned. Der er blevet pyntet op til jul, vi har fået juletræ, og ja hvor er det bare amerikansk, og hvor jeg elsker det! Der er dog en ting der mangler - julekalender hygge hver aften med familien. Hvorfor har de ikke julekalender i Amerika? 

lørdag den 29. marts 2014

Out of the darkness and into the sun

Det har været en rigtig underlig uge, den har både været super god, fordi der er sket nogle gode ting, som bland andet at min linje viste vores hip hop dans til frokost som en overraskelse, det var pisse sjovt og en rigtig god oplevelse. På den anden side har mit humør været super svingene, jeg kunne gå fra at være rigtig glad og kunne grine af platte ting til bare at isolerer mig selv og mest af alt bare have lyst til at storetude. Hvad grunden har været til det, er jeg ikke klar over, derfor er det også så svært at bede om hjælp, når man ikke engang selv ved hvad man føler. Hvordan kan jeg græde, når jeg ikke engang ved hvad fanden jeg græder over, altså hvad er der galt med mig? Det er som om jeg savner noget, som jeg ikke har, som om jeg har brug for en, som ikke har brug for mig, jeg ved det ikke. Jeg har nogle dejlige venner på efterskolen, som jeg virkelig hygger mig med. Jeg tror ikke de klar over at de ting de "gør" for mig, eller bare den måde de behandler mig på, hvor meget det virkelig betyder.

En kom hen til mig mens jeg stod og låste døren, inden vi skulle hen og spise aftensmad, krammede mig mens personen løftede mig op, jeg ved ikke hvorfor personen gjorde det, det var bare som om, den vidste, at det var lige det jeg havde brug for, for det var det virkelig. Det gjorde mig simpelthen så glad, og jeg har bare lyst til at skrive tak tusinde gange, men alligevel ville det nok også være lidt underligt. Men ja, et kram reddede faktisk resten af min dag, det jo på en måde vildt nok, at så "lille" en ting kan gøre det, men på den anden side, er det jo også fantastisk. Det var også så hyggeligt, vi lå nogle stykker på et værelse, og læste dårlige scorereplikker, de var elendige, men det gjorde det bare sjovt. Jeg elskede bare, at det var så afslappet og hyggeligt, selvom vi jo ikke rigtig lavede noget. En af afterene sluttede AnnSofie og jeg dagen af med at synge og danse til "life's what you make it" det var en skøn slutning på en mindre god dag. 

lørdag den 22. marts 2014

The tears come streaming down your face.

When you lose something you can’t replace. 

Dette er en video, som jeg kan se om og om igen, en video som virkelig bringer smilet frem, men som også giver mig en følelse af savn. Savn på nogle venskaber, som var perfekte engang, savn på nogle mennesker, som gjorde mit liv værd at leve, min hverdag sjov og livet meget bedre. Det er en video samlet med billeder og videoer fra min folkeskole tid, nogle venner jeg ikke ser så meget til mere, men andre som jeg stadig har kontakten med. Det er utroligt som tiden flyver afsted, venskaber som skulle vare forevigt men er fadet ud, mennesker som engang betød alt for en, men ligepludselig ikke er en del af ens hverdag mere. Engang græd jeg hver gang jeg så videoen, for den rørte mig virkelig indeni. Jeg kan stadig godt få en klump i halsen og virkelig ønske, at nogle af venskaberne var det samme, som det var den gang. Men tiden går, vi forandres og nogle ting fader ud, selvom man ikke ønsker det. 

mandag den 22. april 2013

∞ i wish i could have this moment 4 life  - cause in the moment i just feel alive ∞  


Det er stadig ikke helt gået op for mig endnu, at jeg virkelig så Justin Bieber i lørdags. Det var en virkelig forvirrende lang dag, med meget kø, vente tid, lang bus tur, ben der var ved at falde sammen, og tær som gjorde ondt, høje mennesker der bare var trælse fordi jeg ikke kunne se for dem, men samt var det den mest fantastiske og vildeste dag. Det var et helt fantastisk show, der virkelig var gennemtænkt, kreativt, og flot. Han så, så pisse dejlig ud som altid, han viste mave hvilket man virkelig ikke kunne klage over, han sang akustisk "be alright" og "fall" hvilket han gjorde forrygende og som man ikke kunne andet end nyde. Det utroligt man bestilte billetterne i sommerferien, og nu det snart et helt år hvor man bare har ventet på dette øjeblik. Hele dagen bestod nærmest af kø, bustur, og vente tid, og da han så endelig kom på scenen, fløj den halv anden time bare af sted, og så var det hele slut før man vidste af det. Endnu et dejligt minde er gemt trygt og jeg vil altid kunne se tilbage på denne dag med et smil på læben.