Every part of me ♥

Never say goodbye, because saying goodbye means going away,

and going away means forgetting. And I’ll never forget you guys. 

Aldrig har det været så hårdt at gå på sommerferie, det har kostet en masse tårer og utallige kram. Sommerferien plejer ellers altid at være noget, jeg ser frem til, nærmest lige siden den slutter, men denne gang har jeg frygtet den, og bare ønsket at tiden ville gå i stå. 

Vi alle har været så meget igennem, grint og grædt, set hinanden i alle situationer, og nogle har vi endda fået æren af at se nøgne. Vi har set hvordan hinanden bliver når vi får alkohol indebores, og det at nogle har det med at vise kærlighed til måske lidt for mange på én aften, men der er vi jo så forskellige. Nogle snubler lidt mere end andre, nogle lærer aldrig rigtig at køre på cykel, nogle bliver først rigtig bemærket når håret ryger af, en del har været smittet af sygdommen med røde mærker på halsen, og andre har det bare med at sove dagen væk. Vi alle har fået en personlighed på RES og vil blive husket for noget helt særligt. Vi har delt alt, fra tøj til mad, nærmest også delt hinanden. Vi har stået sammen i tykt og tyndt, været uenige og uvenner, vi har accepteret hinanden som vi er, og jeg har endelig også lært at accepterer mig selv. Noget jeg især har elsket er, at folk har været så søde til at give komplimenter til hinanden, hvis de lige syntes man havde en sød top på, eller at man bare så skide godt ud den dag. Vi har heller ikke været bleg for at vise vores kærlighed til hinanden, om så det har været fra dreng til dreng. Jeg hentyder lidt til håndbold drengene, de har i hvert fald et helt specielt forhold til hinanden, som vi andre godt har kunne været lidt overrasket over en gang imellem, men jeg må sige, at vi vendte os nu hurtigt til det. Vi har været delt op i grupper, men de grupper har så tiltgængæld også været super stærke og intet har kunne bryde dem, men alligevel har vi alle kunne snakke sammen, og været der for hinanden i svære tider. 

Jeg havde fået mig et nyt hjem, en ny familie, jeg kunne dele alt med. Både opture og nedturer, vi har nærmest været igennem alt sammen. Alt det gode og alt det dårlige, vil jeg tage med mig. Det har gjort mig stærkere og jeg er blevet mere selvsikker, jeg har lært en del på dette år og ikke mindst at man kommer længst med et smil. Jeg har lært hvem der er mine rigtige venner hjemmefra og jeg har lært at man selv bliver nødt til at yde noget, hvis man vil være en del af noget. Jeg fandt min plads i en dejlig pigegruppe, og jeg er sikker på jeg vil få en masse gode tider med dem i fremtiden, det håber jeg i hvert fald mere end noget andet. Jeg har fået mig nogle dejlige drenge venner, nogle gange er de bare så meget nemmere at hænge ud med, de er nogle gange nemmere at have med at gøre, også er de jo også super sjove og go på skøreting. Jeg har i hvert fald fået en masse fantastiske venner, som har fået en speciel plads i mit hjerte.

Det har uden tvivl været det bedste år i mit liv, selvom der har været en del nedturer, men når jeg sidder her, er det med et smil på læben men også en klump i maven, fordi det er slut. Jeg husker egentlig kun de gode ting der er sket, og hvor mange gange menneskerne har givet mig et smil på læben og en dejlig følelse inden i. Jeg er så taknemlig for denne oplevelse og de venskaber jeg har fået mig på blot 10 måneder. Det er utroligt at tænke på, at der kan ske så meget på så kort tid. På en måde føles det som lang tid, fordi der er sket så meget, som foreksempel skitur, rejsen til RIO, ugen med skuespil, og de forskellige linjeturer, men på den anden side, føles det også som igår, jeg var på vej hen til efterskolen for første gang. Jeg husker så tydeligt hvor nervøs jeg var, og at jeg nærmest bare havde lyst til at vende om. Jeg husker min frygt for, at jeg ikke ville finde mig en plads og at ingen ville kunne lide mig. Men da jeg sad på vej hjem i lørdags, da det hele var slut, var det med en smerte i hjertet, fordi det gjorde så ondt. Så ondt at tænke på, at det aldrig ville blive det samme, at jeg aldrig skal sove på mit lille værelse med en roomie mere, aldrig stå op og være omgivet af mennesker 24/7, at jeg aldrig lige kan være inde hos Rasmus og Ludvig inden jeg gider lægge mig til at sove, aldrig gå i veri med pigerne flere gange om dagen og Dolle hvor vi har nydt en masse is. Aldrig stå ude på gangen og snakke indtil vagten kommer, også styrte ind på værelset og lade som om man har været der hele tiden, aldrig lige kan samle en masse mennesker også tage en vollyball kamp, aldrig sidde og spise morgenmad med pigerne hver morgen og aldrig sidde mast sammen inde på et værelse. Der er så mange ting jeg vil savne, og så mange ting som aldrig vil blive det samme igen, men det er også nogle af de ting som gjorde dette år helt specielt. Noget af det jeg allermest vil savne er udentvivl at kramme hinanden godnat, det var klart den bedste afslutning på dagen. Jeg sidder også lidt med en frygt, fordi der er simpelthen så mange jeg ikke vil miste, så mange jeg virkelig ønsker at beholde som venner, selvfølgelig vil jeg gøre mit bedste for at det vil lade sig gøre, men der skal ligesom være to til at danse en tango. 

Jeg har jo altid vidst at denne dag ville komme, men jeg havde aldrig troet det ville gøre så ondt. Jeg kunne godt lidt mærke det på mig selv ugen op til, og nogle gange havde jeg bare lyst til at give mig til at græde. Jeg prøvede virkelig at nyde den sidste tid, men det var også bare svært, og jeg ønskede virkelig at tiden ville gå i stå for en gang skyld. Men derimod fløj tiden bare afsted, og uden jeg nåede at se mig om var det lørdag. Da mine forældre kom, var jeg ikke engang særlig glad for at se dem, som jeg ellers altid plejede at være. Jeg kunne virkelig mærke, at nu var der ikke mange timer til jeg skulle hjem, forevigt. Jeg blev bare så ked af det, da jeg krammede min mor, og gik hen til pigerne, hvor ulle kom og krammede mig og begyndte selv også at græde, og derefter begyndte Freja. Til sidst stod vi alle pigerne og holdt om hinanden og lovede hinanden at vi skulle være veninder forevigt. Et løfte jeg håber for alt i verden aldrig vil blive brudt.

I wish we could do it all over again!