Sider

Viser opslag med etiketten USA. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten USA. Vis alle opslag

mandag den 23. juli 2018

Hvad er der sket siden sidst?




















Igen har jeg været sløv med bloggen, og ugerne er fløjet afsted. Nogle gange ville jeg virkelig ønske, at jeg kunne stoppe tiden, synes den går alt for hurtig. 
Børnene har selvfølgelig fået sommerferie, hvilket i de fleste Au Pairs tilfælde betyder mere arbejde, men i mit tilfælde, afhænger det virkelig af dagene og børnenes "planer". Da de er teenagere og bare sætter pris på at have fri og sidde på deres værelse, er der derfor ikke så meget lave. Jeg starter med at "arbejde" klokken 10, men hvis ikke jeg skal køre "børnene" nogle steder hen, har jeg heldigvis muligheden for at ligge ved poolen eller gøre noget andet. Den frihed er jeg virkelig taknemmelig for. Julie (hostkid) er begyndt at tage køretimer, og får nu snart sit kørekort, så for det meste er det altid hende, der kører - hun skal dog have en "voksen" ved siden af. Det var lidt specielt at sidde ved siden af i starten, men nu har jeg efterhånden vendt mig til det. 

Vi har haft et lille tivoli tæt på, hvor jeg bor, hvor man blandt andet kunne vinde levende fisk. Små børn gik derfor rundt med poser med levende fisk i, hvilket var super underligt. 
Jeg har været til udendørs filmaften på en havn i Maryland, hvilket er et super hyggeligt sted. Vi bad en dreng om at tage et billede af os, hvilket tog ret lang tid for ham, så da vi fik telefonen tilbage, regnede vi ligesom med, at der ville være nogle at vælge imellem, for som alle ved, så skal der tages 100 billeder, for at der bare er et godt - men nej, drengen havde kun taget et enkelt billede. Det grinede vi meget over. (Man skulle nok have været der) 

Tidligere samme dag var jeg til goodbye picnic med nogle andre tøser, hvor vi kastede med frisbee. Pludselig trådte jeg i noget hårdt med barefødder, hvorefter jeg finder ud af, at det var lort. Hvorfor det var så hårdt, ved jeg så til gengæld ikke lige. Vi kunne slet ikke stoppe med at grine igen, og igen gik det op for meget, hvor meget jeg kommer til at savne alt dette. Det var lidt ambivalent, for mens jeg grinede, og der er jo virkelig ikke noget bedre end et grin, der kommer helt nede fra maven af, så blev jeg samtidig også lidt trist - jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil se disse mennesker igen, samtidig er det virkelig med blandede følelser, at jeg snart forlader Amerika. Nogle dage fortryder jeg nærmest, at jeg slet overvejede at forlænge Au Pair programmet, mens andre dage er jeg virkelig spændt på at komme hjem igen. 

Jeg har set solnedgangen i en park med min veninde Julia, hvor der fløj en masse ildfluer rundt. Det var så smuk en aften. Vi spiste chips med kims dip, hvilket altid er en sikker vinder. 
Jeg har fejret 4th of July/Amerikas fødselsdag, hvor jeg var til pool party, hvorefter vi senere tog til Washington DC for at se fyrværkeriet. Det var selvfølgelig smukt, men det kunne altså ikke måle sig med fyrværkerier over Niagara Falls i Canada. 

Jeg har været til endnu et barcrawl, nydt milkshakes fra Amerikanske dinere, spillet bowling, set VM hvor jeg selvfølgelig ikke var helt tilfreds med, at Danmark røg ud. Jeg har sagt farvel til 3 veninder, sunget karaoke, og tilbragt et par timer i en badering ned af Potomac River med nogle veninder, hvilket var super afslappende. 

Min hostfamilie og jeg har igen haft besøg af en tidligere Au Pair, denne gang den eneste fra Danmark (udover mig selvfølgelig). Hun kom mandag og tog hjem søndag morgen, så det har været super hyggeligt, og dejligt med lidt dansk selskab. Vi har bl.a været en tur til D.C, været i Kings Dominion som er en forlystelsespark, hvilket var en dag med sus i maven. Vi har shoppet, spillet topgolf, og spist alt for meget mad!!!! Da vi var i D.C snakkede vi selvfølgelig dansk, da det kun var hende og jeg. Pludselig var der en far, der begyndte at snakke til os på dansk, hvor jeg spurgte "snakker du dansk". Jeg var så overrasket over at høre dansk i Amerika, og nogle gange bliver jeg helt i tvivl, når jeg hører noget, om det er dansk eller engelsk, eftersom at jeg er blevet så vant til at høre engelsk. Senere da vi var på Joe & The Juice, hvilket er super cool, at de har her, eftersom at det er dansk, hørte jeg også pludselig en mand have en telefonsamtale på dansk. Jeg opførte mig virkelig som om, at jeg ikke havde hørt dansk i en evighed, og snart bliver det det eneste sprog, jeg kommer til at høre. Det sjovt hvordan man kan blive så vant til et andet sprog. 
Lørdag morgen går turen til New Orleans, hvilket jeg glæder mig super meget til. Det føles som en evighed siden, jeg sidst rejste. 

onsdag den 6. juni 2018

Hvad er der sket siden sidst?








Det er efterhånden ved at være noget tid siden, at jeg sidst har lavet en opdatering omkring, hvad jeg har gået og fortaget mig. Sidste gang var d. 15 marts, så der er sket en del siden sidst. 
Jeg har prøvet escape room for første gang, og jeg har været til st. Patrick barcrawl, hvilket var en kæmpe succes. Vi fik bl.a fedtet os ind på en uber chauffør, som fik æren af at køre os til Washington DC, som var omkring 40 minutter væk, for sølle 65 kroner. Han havde selvfølgelig også godt selskab hele turen. Derudover var jeg også til 90s barcrawl, hvilket endnu engang var en succes. Må altså indrømme at jeg er meget større fan af at drikke i løbet af dagen. 
Derudover har der været spring break, hvor der bl.a. var sne. I den uge kunne jeg rigtig få lov til at nyde mit eget selskab i og med, at mine venner arbejdede, hvor jeg bare havde mit normale skema, og ja "børnene" var jo ikke interesseret i at lave andet end at sidde på deres værelse, så det var egentlig pænt kedeligt, da jeg desværre ikke længe af gangen nyder mit eget selskab. 

Jeg var på mit første road trip med fremmede, hvor turen gik til til Baltimore og Atlantic City i New Jersey, og været på endnu et road trip til Nashville og besøgt staten Kentucky. Derudover har jeg været en tur i New York City, hvilket efterhånden er min fjerde gang. Jeg har været i Mexico, samt været på cruise og besøgt smukke Bahamas og festlige Miami Beach sammen med min skønne mor. Jeg har oplevet Cherry Blossom i DC, hvilket bestemt var en smuk fornøjelse. 

Der har været dødsfald i min værtsfamilie, hvilket jeg synes var en super akavet situation. Jeg følte mig virkelig på udebane, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Sorgen kunne tydeligt mærkes, også var det desværre også så uheldigt at ramme ind i besøget af min mor. 
Jeg har oplevet hjemve i længere tid. I det store hele har jeg ikke oplevet så meget hjemve, som jeg egentlig havde regnet med, at jeg ville. Når det engang imellem indtraf var det ofte kun et par timer eller aller højst en dag, men denne gang, efter min mor tog hjem, så var det ikke bare den typiske hjemve. Tanken om at tage hjem har jeg haft flere gange, og for første gang har jeg følte jeg, at jeg rent faktisk var klar til at tage hjem. Alligevel ville jeg jo ikke give op - nu er jeg nået så langt, så 3-4 måneder burde jo være ingenting, men når hjemveen indtræffer, så virker det bare som en evighed. Dog har jeg haft rejser i vente, samt stadig har, så det altid noget, at man har noget at se frem til, og som holder en fra at tage hjem. Det er super blandede følelser, jeg har hele tiden. På den ene side kan jeg slet ikke vente med at komme hjem igen, men på den anden side har jeg heller ikke lyst til at sige farvel til mit liv her. 

Jeg har været til houseparties, og jeg har for første gang drukket øl fra en tønde, hvilket jeg normalt kun har set i film. 

Efter 7 måneders tid tog jeg mig endelig sammen til at gå ind i pumper/drenge afdelingen i fitness. Kender det dog også fra fitnesscenteret, jeg gik i i Danmark. Der var jeg heller aldrig rigtig derinde - jeg følte mig bare ikke tilpas, men her har jeg det egentlig udemærket med at være i pumperafdelingen, som jeg kalder den. Jeg er bl.a blevet kaldt for "powerhouse" af en af fyrene, samt har fået to hvide sår på mit ben, fordi jeg var en spade. Så bio olie er blevet købt, og jeg arbejder nu på, at formindske farveforskellen. Tager glædeligt imod gode råd, hvis der skulle være nogle, der har det. 

Jeg har for første gang sagt farvel til ikke bare en veninde, men to. Jeg tror stadig ikke helt, at jeg har indset, at de ikke er her længere. Det er bare trist, når man nu er kommet til det punkt, hvor ens tætte veninder begynder at tage hjem. 
Mine forældre har fået solgt vores hus, hvilket betyder at de begge nu kan komme videre. Jeg er selvfølgelig glad på deres vegne, men samtidig så slår det mig engang imellem, at jeg ikke skal tilbage til det, jeg ville kalde mit hjem. Det gør nogle gange lidt ondt at tænke på, at jeg ikke skal tilbage til det sted, hvor jeg har så mange minder, det sted jeg føler mig tryg, og hvor jeg kan være fuldstændig mig selv. Nu vil jeg højst sandsynlig komme hjem til papkasser med alt mit lort. Huset var bestemt ikke noget jeg havde forventet, jeg skulle sige farvel til, da jeg forlod Danmark, og det er egentlig vildt nok, at et hus kan have så stor en betydning, men at det nu er solgt gør også mine forældres skilsmisse mere virkelig. Jeg har så blandede følelser omkring alt lige for tiden, men jeg forsøger at opretholde positiviteten. 

Jeg har været til "high school musical" musical på Julies high school, hvilket var super cool. De var virkelig talentfulde, og hvem elsker ikke high school musical? Jeg har fået set en del film i biografen, og har nu fået mig et "moviepass", hvor jeg kan se 4 film hver måned for 60 kroner. Kathy (min værtsmor) havde en disney trøje med hjem til os alle, da hun kom hjem fra California. Det betød så meget for mig, at hun også havde tænkt på mig. Derudover har jeg været i biffen med familien. Jeg har fået et par nye veninder, og min første veninde fra Finland. Vi fejrede "cinco de mayo", som er en Mexicansk helligdag med mexicansk mad og vi fik den bedste frugtdrink. 

Da jeg kom hjem fra min rejse til Mexico, opdagede jeg en skade på bilen. Jeg var så bange for, at jeg havde gjort noget, så det tog mig et par dage før jeg havde mod på at fortælle min værtsmor om det. Hun vidste det allerede og troede, at det var en, der havde været og ordne noget i huset, så der kunne jeg endelig trække vejret igen. Bilen blev tjekket, og vi fik en dato på hvornår den kunne blive lavet. Da jeg skulle bakke ud derfra bakkede jeg selvfølgelig ind i en bil, der holdt parkeret, så det var jo bare den modsatte side, der denne gang blev ødelagt. Det var super pinligt. Har bare gået og frygtet det, siden jeg fik bilen, fordi det netop ikke er min egen, og fordi den er så skide stor. Heldigt at det i forvejen skulle skiftet på grund af den anden skade, så det gjorde heldigvis ikke så meget, det var mere den anden bil, jeg ramte, som fik nogle skrammer. Heldigvis tog min værtsmor der super cool, hvilket jeg er så taknemmelig for. 

Jeg har været ved poolen, hvilket jeg bestemt nyder, fået krydset ting af to-do listen, som blandt andet top golf og biograf, hvor de serverer mad imens. Har været på den sædvanlige torsdagsklub og fået planlagt noget af min travelmonth med to af mine bedsteveninder fra Gymnasiet. Vi har indtil videre fået bestilt bil og fået købt flybilletter, så det er super dejligt, at der er styr på de ting, og det gør kun, at det nu føles mere virkeligt. Vi skal på en 3 ugers roadtrip i Californien, selvfølgelig også en tur forbi Las Vegas samt nogle national parker, så det bliver super spændende. Derudover har jeg valgt, hvilken dato jeg vil hjem til Danmark igen, dog får jeg det først 100% bekræftet omkring en måned før mit job som au pair slutter. At have en dato på, hvornår man kommer hjem igen, føles så godt. Så nu er jeg ligeså stille begyndt at tælle ned, dog har jeg stadig en del ting på to-do listen, som jeg vil se om jeg kan nå at få krydset af. 

torsdag den 15. marts 2018

Sometimes you just need a little break - hvad er der sket siden sidst? 


Tiden er fløjet afsted, men jeg må sige, at jeg nu er kommet til et punkt, hvor jeg virkelig er ved at have brug for et lille break - brug for en lille pause fra hverdagen. Når jeg arbejder bruge jeg det meste af tiden i sofaen eller i bilen, og ja det kan da til tider blive pænt kedeligt, når man intet "rigtig" laver, selv når man er på "arbejde". Det lyder som et luksus problem. Lad mig bare sige, at jeg glæder mig super meget til, at min mor kommer og besøger mig om meget kort tid. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at se hende igen, samt til at vise hende Amerika, og ikke mindst at få nogle uforglemmelige minder sammen. Men derudover så har det været en tid med meget skift i vejret, dejlige venskaber, hyggelige stunder, usædvanlige tilbud samt mindeværdige øjeblikke. 

I starten af februar fik jeg mit første kram af Alex, som nogle af jer nok allerede har læst. Det var en speciel dag.
Jeg havde nogle tydelige drømme i starten af februar, og nogle gange ville jeg sådan ønske, at jeg vidste hvad de betød. Jeg drømte bl.a. at min far fortalte mig, at han ville komme og besøge mig sammen med min mor. Det føltes så virkeligt, da jeg vågnede, så det var lidt hårdt at indse, at det blot var en drøm. Betyder det, at jeg endnu ikke er klar til at se virkeligheden i øjnene? Godt jeg stadig har et halvt år til at vende mig ved tanken. Derudover drømte jeg også, at jeg svømmede med delfiner, som jeg altid har haft en stor kærlighed til, men jeg blev selvfølgelig angrebet af hajer. Jeg havde i forbindelse med cruiset, jeg skal på til april, overvejet om jeg skulle svømme med delfiner, eftersom at det altid har været noget, jeg har overvejet og drømt om. Jeg har bare ikke vidst, om jeg egentlig turde, fordi jeg altid har synes, at vand er lidt skræmmende. Hvorfor skulle jeg lige drømme om hajer i denne forbindelse, det har da ikke ligefrem givet mig mere lyst. Men nogle gange skal man jo gøre ting, der skræmmer en. 

For anden eller tredje gang fortalte min værtsfar, at han havde fået klager fra naboerne om, at jeg kører for stærkt i nabolaget. Det gjorde mig lidt sur indeni, for efter sidst gang han sagde det, har jeg virkelig tænkt over det, og kørt hvad jeg må (det meste af tiden). Derudover klagede de også over, at jeg ikke stoppede ved stopskiltene - der er da ingen, der stopper fuldstændigt ved stopskiltene, når der ikke kommer nogle biler. Min værtsfar sagde endda også selv, at han heller aldrig gør det, men at det selvfølgelig bare gjorde ham lidt bekymret, at han havde fået klager fra tre forskellige naboer. Det jo slet ikke super pinligt - kæft nogle sladrehanke.

Derudover har jeg fået et par nye veninder, været i byen samt blevet venner med dørvagten på torsdagsklubben. Jeg er blevet færdig med alle mine klasser og har nu alle de credits, som jeg skal have, for at fuldføre au pair programmet - mangler dog Niagara Falls turen til Juni. Jeg har trænet med en amerikansk ven, som er personlig træner, så det jo godt nok lige at kunne få nogle fifs. Derudover er det jo ikke dårligt, at have en ven på college. Lad mig bare sige, at jeg venter på en college fest. Desværre har de fået afbud på at holde fester for tiden, fordi en endte på hospitalet sidste gang. Gad vide hvor længe der går...  Jeg har set super bowl hos en veninde, hvor der var alverdens mad. Måske jeg kun kom på grund af maden... og selvfølgelig selskabet. Endnu en gang spiste jeg alt for meget. Super bowl interesserede mig endnu engang ikke, men det var sjovt at opleve en rigtig amerikansk superbowl komsammen med alverdens lækkerier. 

Jeg har selvfølgelig set Fifty Shades Of Grey, som største delen af den kvindelige befolkning. Derudover har jeg også set The Greatest Showman på valentinsdag, som jeg overraskende nok var rigtig vild med, og hvis det ikke skal være løgn, så har jeg også set "everyday", som nu også var en ganske okay film.
Jeg har været på road trip til North Carolina og Tennessee, hvor bull riding og country musik var et hit. Jeg har spillet bowling med en flok veninder, bestilt rejse til Cancun, og taget billeder i photobooth for første gang - ikke nemt at være 6 inde i sådan en. Jeg har været på picnik i Great Falls park, eftersom at vejret pludselig var 27 grader, selvom der sneede få dage før. Vejret her er mig en gåde.

Jeg har for første gang følt, at Julie og jeg var som søskende. Dette var dog en engangsforstilling, men en dag, jeg håber, der kommer mange flere af. Ved ikke lige hvad der gik af hende, men hun var virkelig i snakkehumør og fortalte mig alverdensting. Selv da jeg havde en veninde på besøg, blev hun ved med at snakke til mig, og kom endda ned på mit værelse, for at fortælle mig hvor mange kalorier, hun havde spist til aftensmad. Hun tilbød mig endda også hendes sidste stykke pizza, hvilket heller aldrig er sket før. Det var helt overvældende, men hold fast hvor gjorde det mig glad. Ligeså glad som den dag, Alex krammede mig. Det sjovt at tænke på, at de sikkert allerede dagen efter har glemt disse momenter, hvor det for mig har så stor betydning, at det kommer i min dagbog. Samt er øjeblikke jeg håber, der vil komme flere af. 

I denne måned (marts) kom der også nogle udsædvanlige tilbud, som jeg nu ellers aldrig har oplevet før. Jeg blev bl.a. inviteret hjem af en lesbisk - ved ikke lige hvilke signaler, jeg sender i byen. Da jeg takkede pænt nej tak, sluttede hun af med at sige, at jeg altså ikke skulle være bange - for de skulle nok lade være med at voldtage mig. Havde hun regnet med, at det ville få mig til at skifte mening? Derudover blev jeg også kontaktet på instagram, hvor jeg blev tilbudt en sugar daddy på 37 år, for han er altså vild med ambitiøse kvinder, og det er jeg jo? En ting jeg endda ikke selv var klar over. Jeg ville tjene imellem 300-500 dollars om ugen (ca. 1800-3000 kr), hvilket jeg da må være ærlig at indrømme var pænt fristende. Endda mere end jeg tjener som Au Pair, men også her blev det en pænt nej tak. Kan simpelthen ikke sætte mig ind i den tankegang.

Jeg tæller ligeså stille ned til at min mor kommer, hvor vi bl.a. skal shoppe, til NYC, til Miami beach samt på cruise til Bahamas, og hvor jeg for første gang skal bruge nogle af mine betalte feriedage. Kun 20 dage, og jeg vil stå i lufthavnen klar til at give hende det største kram. Jeg kan ikke vente!