Sider

onsdag den 28. februar 2018

Live a life you will remember - seks måneder

Hold fast hvor er der sket meget på blot 6 måneder; grænser er blevet brudt, bucket list er blevet længere, kryds er blevet sat, nye ting er blevet prøvet og alt har været bedre end, hvad jeg har turde håbe på. Jeg har oplevet ting, jeg kun har turde drømme om, jeg har oplevet ting, som forevigt vil blive husket. Jeg har mødt mennesker fra hele verden, og aldrig har det været nemmere at finde venner. Aldrig har jeg følt mig så tryg, følt mig så sikker i at køre, aldrig har tiden gået så hurtig og mennesker været så søde - aldrig har jeg følt mig så glad. Dette har udentvivl været de bedste 6 måneder i mit liv. 

Jeg har oplevet nogle af de amerikanske traditioner, som vi i Danmark har stjålet, men som på ingen måde kan sammenlignes. Jeg har oplevet en rigtig halloween, thanksgiving, en amerikansk jul og  valentinsdag. Det har været en kæmpe oplevelse, og en af de mange grunde til, at jeg så gerne ville hertil. Jeg må sige, at halloween udentvivl var min favorit, og jeg ved allerede, at jeg vil komme til at savne oktober måned, når jeg kommer hjem igen. Der er intet, der kan sammenlignes med min oktober måned her. Jeg oplevede et haunted house for første gang, var omringet af alverdens ting med græskarsmag, var til halloween pub crawl og oplevede en rigtig halloween, som man ser på film. Det var intet mindre end fantastisk!

Jeg har været til houseparties, kørt med en gul NY taxi, været på en amerikansk diner, karaoke bar, rooftops bars. Leget turist i forskellige stater, hiket i den smukke natur, set en amerikansk football kamp samt ice hockey, taget billeder i photobooth, været på road trips, spist alt for meget mad, forelsket mig i en kat, skyskrabere, solnedgange, samt palmetræer.

Jeg har oplevet 10 forskellige stater; Virginia, West Virginia, Maryland, New York, Illinois, Pennsylvania, Georgia, South Carolina, North Carolina, Tennessee. Det er kun 20% af hele Amerika, så der er lang vej endnu. Indtil videre er Tennessee, New York og South Carolina/Georgia (de minder meget om hinanden) mine favoritter. Tennessee skilte sig ud med deres cowboy tema og deres country musik, hvor der føles som om, at man er i en film, når man er i New York City. South Carolina/Georgia gav mig en feriefølelse, og det gik op for mig, hvor vild jeg er med palmetræer.

Torsdagsklub, breakfast dates, sing along musik, hyggetøj, teenagerhud, frihed, snaksaglige fremmede, tøsehygge og fed mad er især ting, der beskriver mit halve år. Jeg har vendt mig af med mit "alkoholsforbrug", og har kun drukket omkring 6 gange, hvor 3 af dem var i min fødselsdagsweekend, så det er altså ingenting, sammenlignet med mit forbrug i Danmark. Det føles så godt ikke længere, at se det som en nødvendighed.

Jeg har levet i min egen trygge lille bobbel, hvor jeg hverken har læst eller set nyheder. Jeg tror dette er grunden til, at jeg aldrig har følt mig så tryg, for hvordan er det muligt, at føle sig mere tryg i Amerika end i lille Danmark? Jeg løber ikke længere hen til døren, når det er mørkt, selvom jeg kun er få meter derfra. Det føles godt ikke at være bange hele tiden, fordi jeg netop er så uvidende om, hvad der sker ude i verden, men på den anden side bryder jeg mig heller ikke om, at føle mig så udvidende. Det er bare så skræmmende at høre om alle de frygtelige ting, der sker rundt omkring. I løbet af de sidste måneder, har jeg lært kun at fokusere på her og nu, og har for det meste af tiden, skubbet mine bekymringer væk. Jeg har haft fred i mine tanker, hvilket har været så rart eftersom, at mit hoved normalt er fyldt med alverdens lort. Jeg føler en slags indre ro og en oprigtig glæde indeni, og jeg kan slet ikke sætte ord på, hvor godt det føles.

Jeg har lavet en lille video omkring mit halve år. Jeg håber selvfølgelig, at i vil kunne lide den, men hvis ikke, så er det også helt okay, for videoen gør i hvert fald mig super glad.

1 kommentar:

  1. Wauw Sofie, fucking amazing på amerikansk.. Du er så sej og modig :-)

    SvarSlet

Tak fordi du gav dig tid til at kommentere.
Hver en tanke varmer.