Sider

Viser opslag med etiketten bucket list. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bucket list. Vis alle opslag

fredag den 4. maj 2018

Miami Beach - South Beach 















Vi havde hele fredagen og lørdagen i South Beach (Miami Beach), som er et rigtig festligt kvarter med massere af unge mennesker. Der synes jeg selvfølgelig, at min mor og jeg skulle være eftersom, at jeg selv vil mene, vi er nogle ret festlige typer, men min mor synes måske, at der var lidt for meget larm og lidt for mange mennesker, så her kan man altså godt mærke aldersforskellen, selvom amerikanerne dog troede, at hun var min søster fremfor min mor. 
Vi havde to rigtig hyggelig dage, som vi brugte på stranden, vi var på Lincoln road, som var en hyggelig gade med butikker og restauranter. Vi fik lækker frokost på Nikki Beach Club, som jeg havde på to-do listen, og jeg prøvede for første gang at drikke af en kokosnød. Tjek. Vi cyklede på strandpromenaden, og gik i byen fredag aften. Er dog ikke normalt vant til at gå i byen med min mor. Jeg har dog mødt hende i byen nogle gange, og hendes festlige side plejer hun normalt ikke at være bleg for at vise, og jeg ved da i hvert fald, hvor jeg har det fra, men denne gang var det dog lidt som om, at hun holdt sig lidt tilbage, end hvad jeg er vant til at se. Måske også fordi hun netop var der sammen med mig, men vi havde en super hyggelig aften. Vi fik danset lidt, og vi fik os en ny "veninde", som allerede har inviteret os til New Jersey, hvor hun bor. Da vi var på en udendøres klub, blev der pludselig spillet en af de sange, vi havde en fællesdans til på cruiset, så der skyndte jeg mig selvfølgelig hen for at være med til at danse. Vi var også på en anden klub kaldes Mango's, hvor der var show og live band, så det i hvert fald et super sted at gå i byen, og jeg har sådan lyst til at tage tilbage dertil.  

Har aldrig set så mange fede og rene biler, og så mange piger i gennemsigtigt tøj, som jeg så i Miami. Der var endda også en fyr, der sagde, at jeg kunne få lov til at køre rundt i hans bil, hvis jeg kom dagen efter, men det ville mor desværre ikke være med til. Om det så også var fup, fandt vi så heller ikke ud af, men det kunne da have været lidt sjovt at køre rundt i en fremmeds bil. 
Jeg har aldrig oplevet så "varmt" vand før, som jeg oplevede i Miami. Stranden kunne godt nok ikke sammenlignes med det smukke og klare vand i Bahamas, men dette var så rar en temperatur, og det var dejligt, at man for en gang skyld ikke skulle tælle ned eller tage sig godt og grundigt sammen for at komme under vandet. 

På bare den uges tid, hvor min mor og jeg var på ferie, fik jeg krydset en hel del ting af min to-do liste: Min delfindrøm gik i opfyldelse, og derudover blev Cruise, Bahamas, Miami Beach, drikke af en kokosnød og besøge Nikki Beach Club også krydset af listen. Det føltes altid så godt at sætte et nyt check - det føles så godt, at se og vide, at man rent faktisk opfylder sine egne drømme, og gør de ting man har sat sig for, man vil. 

tirsdag den 1. maj 2018

Vacation- Bahamas Cruise


Mandag d. 9 april tog min mor og jeg flyveren til Miami, hvor vi skulle med vores 4 nætters cruise. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente eftersom, at jeg aldrig havde prøvet det før, men det er udentvivl en af de bedste oplevelser, jeg har haft indtil videre. 
Jeg har intet dårligt at sige, alt var virkelig i top; renligheden, maden, menneskerne, personalet, underholdningen, og Bahamas var fantastisk. 
Da vi var kommet ombord, lagde min mor og jeg os op i "voksen afdelingen": Et område som kun var for folk over 21. Det var et super hyggeligt område med hængekøjer, madrasser, solsenge, en bar samt to små pools, hvor vandet havde en super skøn temperatur. Det område var jeg især vild med. Vi fik os en drink og skålede for en god ferie. Da vi sejlede fra Miami var der "sail away party", hvor der var fællesdans og andet underholdning. Allerede fra start var der en fantastisk stemning. Da vi sejlede fra Bahamas var der også "sail away party", denne gang var jeg dog med til at danse. 

Til aften spiste vi i en super fin spisestue, hvor tjeneren allerede kaldte os ved fornavn den første aften. Det var en ting ved cruiset, som jeg virkelig elskede. Det hele var så personligt, hvis man kan kalde det det. De behandlede en, som om de kendte en, som om der ikke var tusindvis andre gæster, de også skulle tage sig af. De havde tid til en, og bare det at tjeneren allerede første aften formåede at huske vores navne var imponerende. 
Vi fik plads ved et bord med to andre familier, som også hver havde et "barn" på omkring min alder. Det var super hyggeligt at sidde med de samme mennesker hver aften, og vi kom heldigvis godt ud af det med hinanden. Hver aften var der et tema, som f.eks. casual eller elegant, som man så kunne vælge at følge eller ej, men ofte kom folk i fint tøj i spisesalen. Nogle af aftnerne var der også et show, som tjenerne lavede. Der var tre-retters menu, hvor man kunne bestille ligeså meget man ville. Hver dag kom der nye ting på menukortet, så det var aldrig helt det samme, hvilket var super fedt. Det var virkelig god mad, og jeg har aldrig spist så meget dessert, som jeg har gjort i løbet af disse dage. Inden jeg kom til Amerika var jeg ikke rigtig den store dessertspiser, jeg har altid været størst fan af hovedretten, hvilket jeg stadig er, men nu har jeg desværre nok også fået en svaghed for dessert. 

Skibet havde 12 etager, og vi formåede aldrig rigtig at finde frem til spisesalen uden nogle problemer, så det siger lidt om, hvor enten fatsvage vi er, eller hvor stort skibet var. Det var efterhånden lidt pinligt, at blive ved med at fare vildt, selvom det var det samme sted, vi spiste hver aften. Til morgenmad kunne man også vælge at spise i spisesalen, hvor maden var lidt mere fornem. Her sad vi med forskellige mennesker hver morgen, eftersom at vi kun var to afsted. Man kunne også vælge at sidde for sig selv, men det var altid en fornøjelse at sidde med de andre. Vi startede altid lige ud med enten en "danish" eller en croissant inden vi bestilte, hvad vi ville have til morgenmad - det var da ikke en hel dårlig start på morgenen. 

Underholdning: 
Hver aften var der karaoke, hvor der var en scene med mikrofoner. Man ønskede blot en sang og stille sig op foran publikum. Ikke som jeg har prøvet det før, hvor vi fleste synger sammen, dette var modigt, og ikke noget jeg turde i hvert fald. Måske hvis jeg havde været så heldig at have en god stemning, men det er ikke tilfældet. Det var super sjovt, og vi fik da grinet en del. Nogle dansede på scenen og lavede nærmest et show, og det var vitterligt alle aldre, så det var super fedt. Derudover var der forskelligt live musik og djs. Der var et "love & marriage" show, hvilket var rigtig underholdende. Der var tre par; et der havde været gift i 2 dage, et par i nogle og 20 år, og det sidste i nogle og 40 år. Jeg ved ikke om i har set det i fjernsynet, men det er vist ligesom det. Pigerne havde hver svaret på en masse spørgsmål, hvor mændende fik de samme spørgsmål. Her gældt det så om, at være enig med sin partner. Det var upassende, sjove og mærkelige spørgsmål, så det var virkelig underholdende! Vi så også et musical show, hvor det var virkelig imponerende, hvor meget de havde gjort ud af det hele. Der var forskellige fester, 80&90s musik konkurrence, singles meet & greet, sing along, comedy osv. Derudover var der også film på en stor skærm udenfor, hvilket var super hyggeligt. Desværre var der bare lidt køligt om aftenen, fordi vi netop var på havet, og indenfor der er amerikanerne jo stor fan af aircondition. I løbet af dagen var det derimod super rart med brisen. 

Dagene: 
Tirsdag var det "fun at the sea", så vi tilbragte hele dagen på båden, hvilket var ret rart. Vi blev selvfølgelig solbrændte, selvom vi brugte en faktor 50, så det var jo en god start, og blev derfor nødt til at beklæde os lidt og være ekstra forsigtig de resterende dage. Der var underholdning, som jeg selvfølgelig ikke skulle gå glip af. Der var "hairy competition" hvilket var så sjovt. Der var omkring 7 mænd, der skulle viser deres hår på kroppen, en pige skulle røre det, de skulle posere og danse. Nogle blev fravalgt, og dem der gik videre skulle derefter "bade frækt" under bruseren, hvilket helt klart var den bedste del. Til sidst skulle finalefinalisterne låne dametøj fra nogle af gæsterne, og gå et modeshow - dog var det kun den ene, der havde hæmningerne nede - den sidste sagde fra. Om aftenen spillede jeg bordtennis med drengen, som sad ved vores aftensmadbord. Min mor kom senere og spillede også et par kampe, og selvfølgelig vandt både min mor og jeg over drengen, hvilket han selv var temmeligt overrasket over. Derefter tog vi alle tre til comedy og sing along. Især sing along med piano var sjovt. Vi sad rundt om klaveret, havde sanghæfte, kunne ønske sange og sang alle sammen. Ham der spillede lavede også sjov med os alle sammen, hvor det her igen var virkelig personligt. 

Onsdag havde vi det første stop - Half Moon Bay i Bahamas. Vi sejlede med små både hen til øen, da den ikke havde en havn. Det var et super hyggeligt sted, hvor vi bare lå og slappede af, fik en Miami vice drink (en blanding af pina colada og strawberry daiquiri) og badede i det klareste hav. Vandet var egentlig lidt koldt, men aldrig har jeg set et hav så smukt - så blåt, så klart og uden nogle sten. Fik mig også en lille beundre, som ville have taget et billede med mig - super cute. 

Torsdag havde vi vores andet stop - Nassau i Bahamas. Dette er især et rigtig turiststed. Vi havde købt en udflugt til en privat strand, hvor vi bl.a. skulle opleve delfiner. Det tog overraskende lang tid at sejle ud til den private strand, men hold fast et smukt sted! Da jeg steg af båden, kunne jeg straks se delfinerne, og jeg blev med det samme rigtig emotional. Jeg har så længe, jeg kan huske, drømt om at røre delfiner og bare være i vandet med dem. Har aldrig haft modet på at dissideret svømme med dem, fordi jeg alligevel ikke har lyst til at blive skubbet af en delfin, eller hvad man nu kan, da jeg ikke er så vild med at få vand i hovedet eller komme under vandet. Men måske en skønne dag. Dette var dog også lidt fesen, da tiden gik så hurtig. I starten skulle jeg virkelig tage mig sammen for ikke at græde. Følte mig temmelig svag eftersom, at jeg var den eneste med tårer i øjnene. Det var bare et stort øjeblik. Vi fik en delfin ved navn Vin. Vi fik lov til at røre ved den forskellige steder, kysse den og tage billeder med dem. Vi fik lidt baggrundsviden, og den svømmede lidt rundt og lavede tricks. Det var en god oplevelse, og jeg er så glad for at min drøm endelig gik i oplevelse, men det var alt for kort tid. Alligevel er jeg rigtig glad, for at vi købte denne udflugt. Bare området i sig selv var som paradiset, det var så drømmeagtigt. Derudover var det super rart, at stedet ikke var proppet med turister. At der også var en pool med udsigt over stranden gjorde kun området endnu smukkere. Her prøvede jeg også drinken "Bahama mama", som jeg også kun kan anbefale.

Fredag morgen så jeg solopgangen i Miami inden vi steg af skibet. Det var noget af et smukt syn! Min mor og jeg tilbragte to dage i Miami, men det vil jeg komme ind på i mit næste indlæg.

Hvor er det dog træls, at tiden altid skal gå så hurtig, når man er på ferie. Det var virkelig rart at komme lidt væk i mere end en weekend. Det var dejligt slet ikke at skulle bekymre sig om noget, hvilket er så svært at lade være med, når man er hjemme. Her skulle vi blot tage svære valg som, hvad vi skulle vælge at spise, hvilken pool vi skulle ligge ved, samt hvilket sommertøj vi skulle have på. Det var vitterligt livet. Ville ikke have noget imod at spole tiden tilbage og genopleve det hele igen. Er så glad og taknemmelig for denne oplevelse, jeg har fået sammen med min mor. Det er helt klart noget, jeg aldrig vil glemme.

Jeg har taget en masse videoer fra cruiset, jeg kan dog ikke helt finde ud af, om jeg skal lave en video fra turen, eller om jeg blot skal vente til, at jeg laver videoen omkring det sidste halve år her i Amerika. Det tager desværre bare så lang tid at lave en video. Hvis der skulle dukke nogle spørgsmål op omkring det at være på cruise eller andre ting, så i altid velkommen til at skrive.








Half Moon Bay






Nassau - privat strand. 






mandag den 2. oktober 2017

Somedays life is about your dreams, hopes and visions for the future. But there are some days where life is about putting one foot in front of the other. And that's okay.

Torsdag aften var jeg til karaoke night på en sportsbar. Det er simpelthen noget af det sjoveste, jeg nogensinde har prøvet. Det var så chill - så afslappende og hyggeligt. Da jeg tog til det, regnede jeg ikke med at jeg ville stille mig op og synge i en mikrofon, for det ville da simpelthen været alt for akavet og med denne frygtelige stemme, som jeg har, ville det da kun blive pinligt. Alligevel overvejede jeg det, for nu var det jo på min busket list, og ville det nu tælle, hvis jeg ikke selv havde sunget i mikrofonen? Ikke rigtig vel? Jeg valgte at gøre det, hvilket jeg er super glad for, for hold kæft hvor var det sjovt! Alle sang med på sangene, vi dansede og skrålede i mikrofonerne. Endnu en ting er nu krydset af på "the bucket list" og det er udentvivl ikke sidste gang, jeg tager til det - det var FANTASTISK! I bilen hjem sang Kristin og jeg på fuld drøn - jeg følte mig så glad og i live. Kender i ikke godt det, at man skruer helt op for musikken i bilen og bare skråler til musikken - man glemmer alt omkring sig og er bare i øjeblikket? Jeg elsker det!

Fredag da jeg var i bad, så jeg pludselig et dyr i bruseforhænget. Det var stort, og jeg tænkte med det samme, at det var en edderkop. Det var som om, at mit hjerte stoppede med at banke. Jeg var ærligtalt rædselsslagen. Jeg stod lige så stille, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Hvordan skulle jeg dræbe den - det var lidt en udfordring, når den sad i bruseforhænget. Normalt skriger jeg på mine forældre eller nærmest begynder at tude, her blev jeg ligesom nødt til at mande mig lidt op. Jeg skyndte mig ud af badet, mens jeg nærmest holdte vejret - for hvis jeg nu holdte vejret, kunne det være at den ikke lagde mærke til, at jeg var der. Skulle jeg prøve at samle bruseforhænget og dermed mase den? Nej for så ville jeg ikke kunne se noget, og dermed ikke vide hvornår jeg havde dræbt den eller ej. Jeg overvejede dermed en måde, at få hjælp af min hostdad Mike, men han talte i telefon. Jeg gik derfor op til min hostmom, og spurgte hende så sødt, som jeg nu kunne, om hun var bange for edderkopper. Det var hun heldigvis ikke, og det viste sig så, at det ikke var en edderkop men en fårekylling - det lyder så uskyldigt, men den var altså klam. Kathy valgte simpelthen, at fange den og lade den gå fri ude i naturen. Hvorfor? Men tak til Kathy, som viste sig at være dagens helt.


Hjemve & lørdagstur til Georgetown 


Lørdag morgen vågnede jeg tidligt. Jeg vågnede op med en rigtig tom følelse indeni. Jeg kunne tydeligt mærke tristheden i hele min krop, og tårerne pressede sig på. Jeg kunne begynde at græde hvert minut, så derfor begyndte jeg at se Pretty Little Liars, i forsøget på at tænke på noget andet. Det hjalp ikke rigtigt, og stilheden i huset gjorde det heller ikke ligefrem bedre. Jeg følte mig så alene. Jeg kunne selvfølgelig have ringet til nogle hjemmefra, men nej, hvad skulle jeg sige, og det ville kun få mig til at græde endnu mere - hvilket jeg ikke havde brug for. Jeg ville bare glemme følelsen og blive glad igen. Hvorfor er det så svært, at bede om hjælp? Jeg ville blive så glad og taknemmelig, hvis en ringede til mig, fordi han/hun var ked af det. At personen ville betro sig til mig, og bare havde lyst til at snakke med mig. Det ville da kun gøre mig glad, så mon ikke andre også ville have haft det sådan, hvis jeg nu ringede til dem. Så hvorfor er vi så dårlige til det? Jeg valgte istedet at skrive her, og give mig selv lov til at græde. Det nogle gange, det eneste der hjælper - at komme ud med det. Det ikke første gang jeg vågner op med denne følelse, men det er første gang her i Amerika, og det er frygteligt - så langt væk hjemmefra. Kunne bare godt have brugt et stort og varmt kram.

Det er okay at føle sig nede, jeg kender bare mig selv godt nok til at vide, at det for mig ikke hjælper, at drukne mig selv i mine egne tanker. Derfor er jeg glad for, at jeg tilbragte dagen sammen med Kristin - det var dejligt at tænke på noget andet. Vi tog til Georgetown, hvilket er en super hyggelig by. Så endnu flere ting er nu krydset af på "the bucket list".



Sunday/funday i Philadelphia (Pennsylvania)


Søndagmorgen stod turen på Philadelphia, det var en tur på omkring 2-3 timer. På nogle punkter mindede byen om New York, hvilket bestemt ikke gjorde noget. Men når man bevægede sig ind af sidegaderne, var der hyggelige steder og husene lignede ikke de typiske amerikanske huse. Vi endte med at gå omkring 14-15 km rundt omkring i byen. Vi oplevede "City Hall observation deck", hvor vi så byen fra oven. Vi så frihedsklokken, for man skal vel også have lidt historie med, når man nu er der. Vi så noget af "the magic garden", oplevede gaden "South street", hvilket er en rigtig speciel men cool gade. Der var forskellige typer mennesker, udsmykning af gaden/steder og specielle butikker (især udklædningsbutikker og vandpibe butikker). Vi spiste på "Reading terminal market", hvilket er det samme som street food. Vi smagte Philly Cheesesteak, som er en ting der skal prøves, når man er i Philadelphia. Det var virkelig velsmagende og saftigt!! Vi besøgte "Spruce street Harbor park", hvilket var et mega hyggeligt sted. Der var både græsareal med hængekøjer, samtidig en havn med forskellige boder med mad og drikke. Det er et sted, jeg kun kan anbefale. På vejen hjem skulle jeg sådan tisse, og vi endte tilfældigt det sted i Delaware, hvor vi havde pause, da vi var på vej med bussen til D.C hvor vores værtsfamilie skulle hente os. Det var præcis en måned siden, vi sidst havde været der - hvor er tilfældighederne bare fantastiske nogle gange.  

Forskrækkelse  - tæt på at slå en hjort ihjel. 


Da jeg var på vej hjem fra dem, jeg havde været afsted med, blev jeg pludselig vildt forskrækket. Der stod en hjort lige foran mig - jeg kunne nærmest se den i øjnene. Hvis det ikke havde været fordi, at jeg lige havde kørt forbi politiet to gange, og derfor kørte stille, så havde jeg nok kørt ind i den. Den var der ud af det blå, og jeg skyndte mig selvfølgelig af automatik at bremse - kunne ikke engang nå at tjekke om bilen bagved var tæt på mig, og dermed ville kunne nå at stoppe. Det hele skete så hurtigt, men heldigvis skete der ingenting. Resten af turen hjem var jeg chokeret, og jeg havde det nærmest dårligt. Jeg havde i hvert fald ikke lyst til at køre, og hvert øjeblik var jeg bange for, at der ville springe en ny hjort ud på vejen - tanken om at dette virkelig kunne have endt galt skræmte mig. For ikke så længe siden var Julie's (pigen i min værtsfamilie) veninde i et trafikuheld, hvor hun bl.a. mistede sin far. De har endnu ikke fundet ud af årsagen, men det kunne sagtens have været på grund af et forsøg på at undgå en hjort. Derudover ser jeg nærmest en død hjort ligge i vejkanten, hver dag når jeg kører - det uhyggeligt at tænke på, at det ligeså godt kunne have været sket for mig.