Sider

fredag den 4. maj 2018

Miami Beach - South Beach 















Vi havde hele fredagen og lørdagen i South Beach (Miami Beach), som er et rigtig festligt kvarter med massere af unge mennesker. Der synes jeg selvfølgelig, at min mor og jeg skulle være eftersom, at jeg selv vil mene, vi er nogle ret festlige typer, men min mor synes måske, at der var lidt for meget larm og lidt for mange mennesker, så her kan man altså godt mærke aldersforskellen, selvom amerikanerne dog troede, at hun var min søster fremfor min mor. 
Vi havde to rigtig hyggelig dage, som vi brugte på stranden, vi var på Lincoln road, som var en hyggelig gade med butikker og restauranter. Vi fik lækker frokost på Nikki Beach Club, som jeg havde på to-do listen, og jeg prøvede for første gang at drikke af en kokosnød. Tjek. Vi cyklede på strandpromenaden, og gik i byen fredag aften. Er dog ikke normalt vant til at gå i byen med min mor. Jeg har dog mødt hende i byen nogle gange, og hendes festlige side plejer hun normalt ikke at være bleg for at vise, og jeg ved da i hvert fald, hvor jeg har det fra, men denne gang var det dog lidt som om, at hun holdt sig lidt tilbage, end hvad jeg er vant til at se. Måske også fordi hun netop var der sammen med mig, men vi havde en super hyggelig aften. Vi fik danset lidt, og vi fik os en ny "veninde", som allerede har inviteret os til New Jersey, hvor hun bor. Da vi var på en udendøres klub, blev der pludselig spillet en af de sange, vi havde en fællesdans til på cruiset, så der skyndte jeg mig selvfølgelig hen for at være med til at danse. Vi var også på en anden klub kaldes Mango's, hvor der var show og live band, så det i hvert fald et super sted at gå i byen, og jeg har sådan lyst til at tage tilbage dertil.  

Har aldrig set så mange fede og rene biler, og så mange piger i gennemsigtigt tøj, som jeg så i Miami. Der var endda også en fyr, der sagde, at jeg kunne få lov til at køre rundt i hans bil, hvis jeg kom dagen efter, men det ville mor desværre ikke være med til. Om det så også var fup, fandt vi så heller ikke ud af, men det kunne da have været lidt sjovt at køre rundt i en fremmeds bil. 
Jeg har aldrig oplevet så "varmt" vand før, som jeg oplevede i Miami. Stranden kunne godt nok ikke sammenlignes med det smukke og klare vand i Bahamas, men dette var så rar en temperatur, og det var dejligt, at man for en gang skyld ikke skulle tælle ned eller tage sig godt og grundigt sammen for at komme under vandet. 

På bare den uges tid, hvor min mor og jeg var på ferie, fik jeg krydset en hel del ting af min to-do liste: Min delfindrøm gik i opfyldelse, og derudover blev Cruise, Bahamas, Miami Beach, drikke af en kokosnød og besøge Nikki Beach Club også krydset af listen. Det føltes altid så godt at sætte et nyt check - det føles så godt, at se og vide, at man rent faktisk opfylder sine egne drømme, og gør de ting man har sat sig for, man vil. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du gav dig tid til at kommentere.
Hver en tanke varmer.