Sider

torsdag den 21. september 2017

My bucket list

Jeg har så mange ting, jeg gerne vil opleve herovre - så mange drømme jeg gerne vil have realiseret. Måske er jeg lidt for optimistisk på dette punkt, men det vel aldrig dårligt, at have nogle drømme, og hvem siger jeg ikke kommer tilbage igen en dag, hvis ikke alle bliver opfyldt. Jeg elsker at opleve nye ting, og jeg kan tydeligt mærke, at jeg bliver rastløs, hvis jeg ikke lavet noget i for lang tid - jeg føler, at jeg spilder tiden, nu hvor jeg endelig er i USA. Disse ting og steder er på min bucket list, fordi jeg vil opleve det, jeg ser på film - prøve at leve som en rigtig amerikaner. Jeg vil opleve paradiset - et sted man kun kan drømme om. Jeg vil have fest og farver, men samtidig afslapning og mindfuldness - jeg vil leve i nuet og have det hele med.


Jeg kunne godt tænke mig, at besøge et college, se en college kamp og opleve en rigtig college house party. Køre med en uber og en rigtig amerikansk gul taxi, som man ser på film. Spise morgenmad på en rigtig amerikansk diner og tage på karaoke bar. Feste på et tag, limoride og drive in bio. Krydstogt til smukke steder, snorkle, nyde livet på stranden, opleve Bahamas, Niagara Falls i Canada og Yellowstone national park. 

NEW YORK CITY



I New York City vil jeg gå på the brooklyn bridge, se the World Trade Center memorial og opleve Time Square. Jeg vil gå en tur i central park, og skøjte der i julen. Jeg vil se udsigten fra the Empire State Building og få en smag af Kina og Italien. Derudover vil jeg shoppe, og lade som om jeg er en fra Gossip girl. Måske jeg også gerne vil en tur til Boston. 

HAWAII



På Hawaii vil jeg vil bade i et vandfald, hike i den smukke natur og gå ned af the stairway to heaven. Jeg vil prøve en vandsport, evt. jet ski eller stand up paddle, som jeg har prøvet før i Brasilien. Jeg vil lære at danse Hula dans, drikke af en kokosnød og bade på stranden. Bare nyde livet og tilværelsen. 

VIRGINIA/WASHINGTON DC



I mit "område"/ i min stat vil jeg lege turist i Washington DC, hvor jeg bl.a vil se "Capital", "US Holocaust Museum" og "Lincoln Memorial". Jeg vil se de smukke kirsebærtræer, som blomstrer i starten af foråret, se film under åben himmel (Screen on the Green), se en gratis forestilling af spakespears, prøve G Street Food, gå en tur i den 4 hektar eventyrlige park der kaldes "Dumbarton Oaks", prøve en sandwish fra "Simply Bahn Mi", opleve en Drag-Queen brunch og se "Capital pride" eller "DC Black Pride". 

WASHINGTON DC/GEORGETOWN




Jeg vil opleve "Adams Morgan", som er et forlystelses og nattelivskvarter, opleve en spookey aften med grinende vægmalerier af psykedeliske voodoo-zombier på "Chief Ike's Mambo Room". Jeg vil slentre en tur i hyggelige Georgetown, hvor jeg også vil se the waterfront park, gå langs havnen og se c&o canalen. Jeg vil prøve yogo på taget og hike i den smukke natur,  som man finder mange steder i Virginia. Derudover vil jeg også gerne til Virginia Beach, som er den største by i Virginia, og samtidig har en strand. Jeg vil prøve nattelivet i D.C og prøve en af deres rooftops restauranter. 

CHICAGO 




I Chicago vil jeg gå rundt i kvarteret, der kaldes Loop - et kvarter hvor der både er forretninger og fornøjelser omringet af højhuse. Holde picnic i Millenium Park, og se skulpturen "Gloud Gate" og" Crown Fountain". Gå en tur eller cykle langs søen, bade på Chicago strand, smage "deep dish pizza" og besøge "ROOF on theWit" baren

FLORIDA



I Florida vil jeg besøge Key West og opleve nattelivet i form af Duval crawl. Jeg vil på "safari" tur i animal kingdom park, evt. måske også seaworld eller universal studios i Orlando. Besøge Miami beach, besøge Nikki Beachclub og Twist som er en gayclub. Jeg vil opleve USA's venedig i form af Jungle Queen i Fort Lauderdale, hvor man kan vælge forskellige ture (f.eks. morgen/aften,  cruise med mad, shows, besøg til Tropical isle, hvor man kan se forskellige dyr osv.)


CALIFORNIEN



I Californien vil jeg på Roadtrip, drikke eksotiske drinks og nyde en masse lækre strande. Jeg vil opleve San Franciscos og se "Painted Ladies" som er de hyggelige huse, og selvfølgelig se "the Golden Gate bridge". Jeg vil rulle, cykle eller løbe på strandpromenaden, og opleve byen Sante Barbara, Santa Monica, Malibu og San Diego, hvor jeg også vil se "Belmont Park" som er billedet med forlystelser på stranden. Jeg vil se Yosemite National Park og sole mig på Venice Beach. 


Jeg vil opleve nattelivet i Las Vegas - spille casino og gå hen af gaden "The Strip". På natklubben XS og til pool party på klubben Marquee. Om dagen vil jeg til yoga på den samme klub. I L.A vil jeg se Hollywood skiltet og gå på "Walk of Fame".  Derudover se byen Beverly Hills.

COLORADO



Egentlig har jeg aldrig tænkt, at Colorado var et af de steder, jeg rigtig gerne vil opleve. Det står heller ikke øverst på listen, men det er virkelig gået op for mig, hvor smukt et sted det er! Det er udentvivl en naturoplevelse. Hvis jeg engang skulle til Colorado, så ville jeg prøve "canyon flyer", se "Rocky mountains national park" og bare nye naturen. Nu jeg ikke ligefrem det største naturmenneske, men jeg holder af at opleve smukke steder. 

Dette er blot nogle af de ting og steder, jeg har i tankerne - men mon ikke der med tiden bliver tilføjet mere til listen? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du gav dig tid til at kommentere.
Hver en tanke varmer.