Sider

lørdag den 26. august 2017

Mød min værtsfamilie

Imorgen går turen til København, hvor jeg skal flyve fra mandag kl. 07.20. Jeg er derfor begyndt at pakke, hvilket er utroligt svært, når det er til et helt år. Jeg har nærmest ikke engang haft tid til at pakke, eftersom at jeg bare har ville nyde den sidste tid med mine venner. Derfor slutter jeg selvfølgelig også af med en bytur i aften. 
Jeg tænkte jo at fortsætte med bloggen i USA, så i kan følge mit Au pair eventyr, hvilket jeg håber, at i har lyst til. Der er en masse fordomme omkring det at være Au pair. Nogle forbinder det med thaipiger som bl.a. er i de danske familie, og nærmest bliver "misbrugt" på den ene eller anden måde, og andre forbinder det med "slavere" som gør alt det beskidte arbejde i familie. Dette er dog ikke det, jeg har sagt ja til. Her har vi nogle rettigheder, og skal kun sørge for børnene i familien. Jeg tænkte, at det var relevant, at i også lærer min værtsfamilie at kende, da dette er en vigtig del af min rejse. Der er simpelthen så mange ting, jeg kan skrive om familien, men nu har jeg udvalgt nogle af de vigtigste ting ifølge mig selv. 

Familien:

Familien hedder Foster til efternavn og består af 4 personer - mor, far, en dreng på 13 og en pige på 15. Børnene er forholdvis gamle, så det bliver ikke som den typiske børnepasning, da de jo ofte kan klare dem selv. Faren er tit væk på forretningsrejse i hverdagen, hvilket bl.a. er en af grundene til at familien har en Au pair - så moren ikke skal stå med det hele selv. Pigen er rigtig sportsglad, hvilket jeg kun er fan af. Hun er på et svømmehold om sommeren, spiller bl.a. basketball om vinteren og ellers spiller hun en masse fodbold. Da jeg læste deres profil, var der flere ting jeg kunne nikke genkendelighed til - ud fra profilen minder hun på flere punkter om mig selv. Drengen derimod står i kontrast til hans søster - han kan godt lide videospil, bygge computere og videnskabeligeting. Han er også på svømmeholdet, men dyrker ikke sport ud over svømmeholdet om sommeren. Han spiller derimod i et skoleband og har lektioner i trompet.

Familien vægter åbenhed rigtig højt - at man ikke skjuler noget, men derimod føler sig tryg ved at fortælle og spørge dem om alt. 
De har ikke alverdens regler, som de typiske familier. De har erfaret, at der hvor vi typisk kommer fra, er der f.eks. ikke udgangsforbud osv. Så det har de ikke tænkt sig at give, men forventer selvfølgelig blot, at man møder til tiden og er i stand til at gøre sit arbejde.
Derudover har jeg stort set altid lov til at have venner på besøg, så længe jeg har spurgt familien om lov. De ønsker at lære mine venner at kende, og at mine venner også kommer til at føle sig tryg ved at komme til deres hus. Dette var noget jeg især lagde mærke til i deres profil og betød så meget for mig, eftersom at mine venner betyder super meget for mig, og hvis jeg skal føle at jeg er en rigtig del af en familie, så følger det at have venner på besøg bare med. Der var mange familier, der var ret strenge angående dette og især at have overnattende gæster, så jeg er glad for jeg fandt en der er ret large omkring det.

Familien har haft 7 Au pairs før mig, så man må sige, at det ikke er noget nyt for dem. Flere af dem har været og besøge dem, hvilket jeg kun ser som et godt tegn. De ønsker, at man bliver en del af familie og et team, hvilket især var en vigtig ting for mig, da jeg skulle vælge familie. 

Hvad kommer mit arbejde til at bestå af:

Jeg skal for det første sørge for at børnene bliver klar til at komme i skole om morgenen. Måske lave lidt madpakker, rede deres senge og gøre køkkenet rent efter dem. 
Mens børnene er i skole, har jeg ofte tid til det, jeg nu har lyst til at lave. Skal dog ordne vasketøj 2-3 gange om ugen. Når børnene kommer hjem fra skole, skal jeg sørge for de får en "snack" og laver deres lektier og pligter. Derudover skal jeg køre dem til sports og hente dem, og hjælpe med aftensmaden og sådan nogle småting, som man ofte hjælper hinanden med, når man er en familie. 

I weekenden har jeg så ofte fri, men familien håber, at man også har lyst til at bruge tid sammen med dem og blive en rigtig del af familien, hvilket jeg kun ser som en god ting. Samtidig accepterer og forstår de også, at man nødvendigvis ikke altid vil være med til diverse ting, men derimod være sammen med venner, rejse osv. 

Hvor skal jeg bo: 

Jeg skal bo i den nordlige del af staten Virginia, i et familieorienteret kvarter med to parker, en pool og flod. Jeg skal bo omkring 40 min fra Washington Dc og 4-5 timer fra New York, så det er helt klart nogle byer, jeg skal udforske. Som den eneste i familie har jeg værelse på underetagen, hvilket gør det ret privat. Jeg har mit eget toilet og derudover er der også et rum med tv, bordtennisbord og Wii. Jeg får min egen bil til rådighed, hvilket er total optur. 

Dette skrev familie bl.a. i deres profil: "Ideally, we'd like to host an au pair who is ready to make the most of the au pair experience -- becoming part of our family, doing a great job, making new friends, and traveling" Dette vil jeg mene, at jeg kommer til at opfylde. Jeg ønsker virkelig at få alt ud af dette eventyr - jeg har så mange forventninger og håb for denne rejse, hvilket jeg vil dele med jer i et andet indlæg. Dette er bl.a en af grundene til, at jeg tror, jeg har fundet den rigtige familie - de ser ikke dette som kun børnepasning, men samtidig ønsker at man får meget mere med hjem i bagagen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du gav dig tid til at kommentere.
Hver en tanke varmer.