Training school in New York

Søndag d. 28 August var dagen, hvor mit eventyr skulle begynde. Klokken 7.20 ville flyet lette fra København og der ville ikke være nogen vej tilbage. Jeg havde den mærkeligste følelse i kroppen, da jeg stod op og havde bare lyst til at græde. Aldrig har jeg taget så stort et skridt som dette, det var så skræmmende - jeg var nærmest bange. Jeg ved ikke hvad, jeg skulle have gjort, hvis jeg ikke havde mødtes med de andre danskere, der stod i samme båd som mig selv i lufthavnen. Det var sådan en tryghed, at man ikke var alene og man havde nogle at dele det med. Vi mellemlandede i London, hvor vi skulle vente i 4 timer, men egentlig gik tiden ret hurtig, selvom vi ikke lavede andet end at spise og snakke. Da vi endelig kom til New York, efter en lang flyvetur, stod en mand fra Cultural Care i helt pink tøj og ventede på os. Det var på en måde urealistisk, og jeg blev som et lille barn igen. Nu var jeg endelig i det land, jeg så længe havde drømt om. Han sendte os med bussen og vi drog mod skolen, vi skulle være på til fredag. Vi fik pizza og aftalte at gå i poolen, der var på skolen - det endte dog med at blive fællesbad istedet, og derefter gik vi direkte i seng - det havde været sådan en lang dag. Vi havde været oppe i over et døgn, på grund af tidsforskellen. 

Dagene på skolen var både lange, hårde, spild af tid for mit vedkommende, men samtidig hyggelige. Selvom det var spild af tid, eftersom at alt det man lærte, nærmest kun vedkom småbørn, og jeg jo skal passe store børn, så er jeg rigtig glad for, at vi havde disse dage på skolen. Det var en rigtig god start på eventyret, og jeg fik nogle super gode veninder, som jeg føler, at jeg har kendt i længere tid end blot få dage. Det er vildt så hurtigt, man knytter sig til hinanden, når man er sammen hele tiden. 

Jeg boede på værelse med en fra Syd Afrika, hvilket var super spændende, men ellers så holdte man sig egentlig mest til dem, der kom fra ens eget land, hvilket på en måde er lidt ærgerligt. Tidsforskellen resulterede i en træthed, der prægede os meget af dagen. Vi var døde tidligt om aftenen, og vågnede alt alt for tidligt om morgenen. Det var mærkeligt, at tænke på, at når vi sad og spiste frokost, så sad dem derhjemme og spiste aftensmad - det en ting man lige skal vænne sig til. Vi havde skoledage til aftensmad tid, og sommetider workshops om aftenen, vi havde bl.a Candy picnic, hvor alle skulle medbringe slik fra deres eget land. Det var vildt hyggeligt og sjovt, at smage slik fra andre lande, men må sige, at der ikke er noget der slår dansk slik! Dem fra de andre lande prøvede selvfølgelig at smage lakrids, og aldrig har jeg set så sjove ansigtudtryk. Vi havde selvfølgelig pauser i løbet af dagen, hvilket Safiya og jeg især brugte på at udforske området. Vi fik os nogle gode gåture, og ja husene var som man så i film - store og ofte med et basketnet i indkørslen. 

Vi var over 400 elever på skolen, så der var sommetider lang kø, når man skulle have mad i kantinen. Der stod nogle og øsede mad op på tallerkener til os, hvilket igen var præcis som på film. Maden var der blandede meninger omkring - nu er jeg rigtig madglad og ikke særlig kræsen, så jeg synes egentlig at det var overraskende "godt". Jeg havde forventet fed mad,  hvilket der bestemt også var, eftersom at vi fik pizza hver dag. Dog kunne man også vælge den sunde del bestående af salatbar, hvilket jeg nærmest ikke troede, at de spiste herovre. Vi smagte vandet fra vandhanen - aldrig har jeg troet, at vand kunne smage så forfærdeligt - det smagte og lugtede af swimmingpool, og jeg frygtede med det samme, at vandet ville smage af det samme hos min værtsfamilie. For så ville jeg udentvivl ikke komme til at drikke særlig meget vand i løbet af dette år. 

Derudover havde vi førstehjælp, og jeg var så heldig at min værtsfamilie havde købt New York city turen til mig, samt givet mig en gave, jeg kunne hente på kontoret. (Alle dem der havde været så heldige, at få New York city turen samt gaven, fik den samme gave. Gaven bestod af  den fancy Cultural Care taske, hvor der var en sweatshirt, New York t-shirt, drikkedunk, gavekort til "Bakery" and gavekort til Starbucks i). Jeg blev vildt overrasket over, at de havde givet mig dette. Det gjorde mig vildt glad og fik mig til at føle mig mere velkommen. 

Torsdag klokken 14 gik turen til New York City, og jeg var så spændt på endelig, at skulle se New York City! Jeg havde så mange forstillinger og forventninger, og jeg blev med det samme så fascineret af alle de skyskrabere, der prægede byen - det var så smukt, og ligesom jeg havde forstillet mig. Der  var basket tæt på gaden og stiger på nogle af husene - igen var det som at være med i en film. Vi fik en "guidet" tur, hvor vi så Empire State Building, the statue of Liberty på lang afstand, vi var i en del af New York og ellers var vi på "Top of the Rock", hvor der var den smukkeste udsigt - kunne havde stået der oppe i en evighed. New York var så smuk, da mørket faldt på og vi gik gennem byen. Tiden gik alt alt for hurtig, men jeg vil udentvivl tage tilbage dertil en dag. Jeg bor heldigvis "kun" 4-5 timer væk, hvilket jo nærmest kan være en endagstur herovre, men nok ikke for mit vedkommende, endnu.