There comes a day when you realize turning the page is the best feeling in the world - because you realize there's so much more to the book than the page you were stuck on.

Puha endnu et år er nu snart gået, og vi skifter årstallet ud med 2018. Det har været et år fyldt med byturer, en stress over skolen, alt for mange følelser, glæden over at blive student, en stor beslutning og et endnu større spring - det har været et blandet år med slid, tårer, fest og farver. Som jeg læste i min dagbog fornylig "lever kun for weekenderne, hvor jeg kan drikke mig stiv og få en smule fred for det, der giver mig hovedpine" (21/2 2017). Selvom det er skrevet i starten af 2017, så beskriver det måske meget godt mit år. Lad mig bare sige, at jeg ikke rigtig savner gymnasietiden. Gymnasietiden blev ikke rigtig som forventet for mit vedkommende, men altså det medførte to guldklumper, som jeg er mere end taknemmelige for, og som jeg savner hver eneste dag. 

2017 har bl.a. været vidne til et blåt øje i Magaluf og min sædvanlige sløret aften i udlandet, kast op i bussen på vej i byen, et mislykket aalborg karneval hvor vi alle endte med at blive væk fra hinanden, en glæde for sit arbejde i Power med skønne kollegaer samt en crazy Power fest i København. En stor beslutning om at tage til Amerika, sjov grønkoncert i Århus, alt for mange lektier og afleveringer, en lidt for fuld men fantastisk gallafest, fraværssamtale, en sidste skoledag klædt ud som indianer, været ved at dø over SRP, en lykke for at være færdig med gymnasiet og endelig student. Studenterfester, studenterkørsel, et rigtigt pool party, nye venskaber, alt for meget natmad, onkels bryllup, succesfuld Justin Bieber koncert, tøsetur til heidepark og en fantastisk smukfest med alt for lidt søvn. Fik klippet kort hår, et hårdt farvel til dem derhjemme, og indflytning hos en fremmed familie. Forvandlet mig til et kattemenneske og udviklet en glæde for naturen. Sunget lidt for elendigt i mikrofonen til karaoke bar, været tæt på at slå en hjort ihjel, levet livet som en amerikaner. 21 års fødselsdag i US, en rigtig Halloween, thanksgiving, jul uden mine forældre. Følelsen af at være i en film og hooked på at få krydset alt af på to-do listen. 

Nogle gange er det virkelig tankevækkende at kigge i sin gamle dagbog. Det kan både frembringe et smil, et grin, flovhed men også grave en gammel følelse op. Det er som at at vende tilbage til det tidspunkt, hvor man skrev det, og man kan mærke præcis, hvad man følte i det øjeblik. På godt og ondt. "Står og er ved at skulle lave morgenmad og pludselig løber tårerne ned af mine kinder, og jeg begynder at græde. Havde lige snakket med en fra Cultural Care omkring tingene, der skal ordnes inden jeg skal rejse. Det kommer bare så tæt på, og det gør mig rigtig følsom. Jeg ved, at det bliver hårdt, men jeg tror virkelig, at det er det, jeg har brug for. Komme væk, langt væk. Er bange for at fortryde at blive au pair, men på den anden side, kan jeg heller ikke holde tanken om at blive her ud". Jeg husker tydeligt, hvor emotionel jeg var op til starten på mit eventyr. Jeg var virkelig i tvivl om, det var den rigtige beslutning, men jeg var bare så sikker på, at jeg ville væk. Jeg er heldigvis ikke i tvivl længere - dette var den rigtige beslutning. Selvom det virkede så skræmmende at tage det store skridt alene ud i en helt fremmed verden, så endte det med at blive det bedste, jeg nogensinde har gjort. Allerede nu kan jeg mærke, at jeg har forandret mig på de "få" måneder, jeg har været her - det bliver spændende at se, hvad der vil ske på de resterende måneder.

Jeg håber virkelig, at 2018 vil blive mit år, men håber vi ikke det hvert år? Det meste af 2018 vil jeg være her i Amerika, og dette år kan kun bringe en masse nye oplever, og forhåbentligt kun blive bedre end 2017. Jeg ved ikke endnu, hvad 2018 vil bringe, men jeg håber bl.a. at California, Florida, Boston, Texas, Las Vegas, Atlanta, Hawaii, og de andre stater omkring Virginia vil blive krydset af listen. Derudover ser jeg frem til mit besøg af min mor, min gymnasieveninde Hannah, som for nylig fortalte mig, at hun også gerne vil komme og besøge mig, hvilket gjorde mig ualmindeligt glad. Derudover Nicoline, hvis hun får råd, hvilket jeg selvfølgelig håber. Limoride, drive in bio, en masse national parker, roadtrips, evt. krydstogt til Bahamas. Listen er nærmest uendelige, og selvom et år kan synes af meget, så tvivler jeg på, at jeg kan nå det hele.

Jeg er så evig taknemmlig for min familie og mine venner hjemme i Danmark. Det er umuligt ikke at frygte at blive glemt, erstattet, og at tingene ikke vil være det samme, når man kommer hjem, for der kan ske så meget på et år. De har ingen anelse om, hvor meget deres støtte samt en tanke i ny og næ betyder - men det betyder alverdens, og især på de dage, hvor jeg føler mig så langt væk hjemmefra. Jeg ville aldrig have klaret de indtil videre fire måneder, hvis det ikke var for dem. Selvom jeg virkelig savner dem alle, og nærmest græder ved tanken om at se dem igen, så føler jeg mig samtidig også rigtig heldig - at have så betydningsfulde mennesker i mit liv.