Sider

torsdag den 28. december 2017

Walking in a winter wonderland - New York City 










Den 23 december tog jeg med to veninder til New York City - det er hvad jeg kalder magisk. Det var noget af en oplevelse, og jeg er så glad for, at vi tog afsted. Jeg var ret i tvivl om, jeg skulle tage afsted eftersom, at jeg var der for en månedstid siden, men jeg ville gerne se alle julelysene, og hvem siger, at jeg nogensinde vil have så stor en chance for det igen? Det var jo oplagt eftersom, at det ikke er "mere end 4 timer væk". Vi tog bussen klokken 7 om morgenen og tog den hjem igen klokken 19.30, og egentlig var det et perfekt antal timer - vi nåede i hvert fald, hvad vi ville. Vi var i kvarteret Dumbo, gik over Brooklyn Brige mens det småregnede og var tåget. Det positive ved dette var, at vi nærmest havde broen for os selv, hvilket vist står til sjældenhederne. Nogle butikker var super flot pyntet og andre butikker havde cool vindusudsmykning, vi så det store Rockerfeller juletræ, så et fantastisk lysshow, gik en tur i Central Park og gik igennem et julemarket. Det hele var så smukt, julet og magisk, og det burde helt klart være en ting, alle burde opleve. 

Da vi var på vej hjem i bussen, sad jeg ved siden af en ung fyr. Jeg har aldrig oplevet noget ligende. Han begyndte pludseligt at nusse/prikke til siden af mit lår. Jeg troede først, at det var den, man sætter selen i, der stødte ind i mig, men det virkede alligevel underligt. Jeg kiggede derfor hen på ham, jeg sad ved siden af, men han "sov". Jeg rykkede mig en smule fra seletingen, men det blev ved. Jeg var virkelig forvirret. Var jeg bare overtræt? Var det noget jeg bildte mig ind? Pludselig kunne jeg mærke noget, der gravede sig ind under mit ben og længere op mod min numse - det var ikke normalt, og det var bestemt ikke noget, jeg bare bildte mig selv ind. Jeg rykkede mig igen. Det var så underligt, og han begyndte at skræmme mig en smule. Pludselig landede hans jakkeærme over mit lår, men det kunne vel bare være tilfældigt? Alligevel ikke. Pludselig begyndte det at blive lidt varmt på mit lår. Jeg flyttede ærmet og kunne hurtigt få et glimt af hans hånd på mit lår, som han fjernede, idet jeg fjernede ærmet. Han gjorde det hele så diskret, at det var helt uhyggeligt. Jeg var så chokeret, forbavset og skræmt, at jeg ikke engang kunne få mig selv til at sige noget til ham. Jeg endte nærmest med at sidde oppe i vinduet, efter at have rykket mig 4 gange.. Hvordan kan man ikke forstå en hentydning? Da jeg skulle ud af bussen, da vi endelig var i DC, kunne jeg ikke engang få mig selv til at kigge på ham - det var virkelig en ubehagelig oplevelse. Jeg ved også godt, at jeg skulle have sagt noget, men jeg var virkelig chokeret, at jeg nærmest var helt mundlam. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvad der fik ham til at tro, at han kunne tillade sig det? Jeg sagde knap to ord til ham.. Men selvom det var en ubehagelig afslutning på dagen, så kunne det ikke ødelægge det eventyr, jeg havde oplevet denne dag. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du gav dig tid til at kommentere.
Hver en tanke varmer.