Sider

torsdag den 28. september 2017

20 years old, one way flight - den første måned i USA

Det er nu en måned siden, at jeg tog det største spring i mit liv - nok den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget. Jeg er så glad for at være her! Nogle gange synes jeg næsten, at det er for godt til at være sandt, men det kan selvfølgelig også være fordi, at alt er så nyt og spændende lige nu. På et tidspunkt bliver dette også bare rutine og den kedelige hverdag, men jeg vil gøre alt for ikke at gå død i hverdagen, som jeg så ofte har prøvet.
Tænk at jeg er så heldig, at føle mig hjemme hos en familie, jeg blot mødte for en måned siden. Tænk at jeg er så heldig, at have bil til rådighed, få serveret lækker og varieret mad hver aften, have mulighed for at tilføje hvad som helst til indkøbslisten, få betalt telefonregning, have en rengørningsdame, der gør rent på mit værelse, og vigtigt af alt have nogle der bekymrer sig for mig for blot, at vaske børnenes tøj og kører dem rundt. Tænk at jeg kan lave så lidt og blive betalt - det er altså et luksus job ifølge mine øjne.

Da jeg var i Danmark, kunne jeg godt mærke, at jeg var ved at gå død i hverdagen - de samme rutiner, de samme personer. Jeg havde brug for forandring - brug for at der skulle ske noget helt nyt. I løbet af et år kommer jeg altid til det punkt, hvor jeg får brug for at komme væk - langt væk fra alting, men oplever vi ikke alle det engang imellem? Jeg kunne vitterligt ikke klare tanken om, at skulle blive i Danmark og arbejde, det som mange unge gør i deres sabbat år, hvilket bestemt også er helt fint. Jeg kunne også arbejde og tage ud og rejse, som de fleste gør, men nej. Jeg ville væk. Hvorfor behovet for, at komme væk var så stort, har jeg ingen anelse om - jeg har skønne venner og en dejlig familie, så hvad er det, jeg vil væk fra? Måske en følelse af, at sidde fast, måske en nysgerrighed på verden - nogle gange har man bare nogle følelser, man ikke rigtig kan sætte ord på. Til tider har jeg følt, at jeg har manglet noget i mit liv - om det har været en kæreste, en kat, en irriterende lillebror. Jeg ved det ikke - jeg har bare nogle gange følt mig ufuldendt, hvis i kan følge mig?

Det har været en måned med massere af grænseoverskridelser, nye rutiner, nye indtryk, nye venskaber, nye oplevelser, strålende sol, shopping og massere af mad. Jeg har været på Training school i New York, oplevet noget af New York city, Washington D.C og været i staten Maryland. Jeg har været i Great Falls park, algonkian regional park, set en high school Amerikansk football kamp, professionel Ice hockey kamp, startet i fitness, været på en amerikansk diner, blevet kattedame - havde aldrig i mit liv troet, at jeg ville blive glad for en kat, men det skete simpelthen. Jeg har oplevet ting, jeg ser på film og har stadig en tendens til at blive hurtig begejstret. Jeg kan ikke rigtig forstå, at jeg virkelig her.

På en måde føles det som om, at jeg lige er kommet hertil, men samtidig føles det også som om, at jeg har været her i en evighed, fordi der har været sket så mange ting. Jeg er glad for mit liv lige nu. Savner på ingen måde det pres, de forventninger, tonsvis af lektier og aflevering, deadlines og den stress, som prægede de tre sidste år. Jeg er glad for er være her, glad for endelig at opleve Amerika, som jeg så længe har drømt om, glad for at leve i nuet og føle en slags lettelse - en lettelse over at jeg blot kan gøre "stort set", hvad jeg har lyst til. Der er ikke alverdens uopnåelige forventninger, og samtidig tror jeg endelig, at jeg har sluttet fred med mig selv.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du gav dig tid til at kommentere.
Hver en tanke varmer.