Sider

torsdag den 3. januar 2019

Rejsemåned: Las Vegas - Nationalparker - San Diego

Las Vegas, Nevada.

Jeg vil aldrig nogensinde glemme Las Vegas. Hold fast en oplevelse, hold fast en fest. Selvom palmetræer står rigtig højt over ting, jeg virkelig elsker i denne verden, så må jeg være ærlig og indrømme, at Las Vegas nok var favoritten i rejsemåneden. Vi ankom torsdag som blev brugt ved vores super blæret pool med hajer inde i glasset. Vi mødte to fyre ved poolen, som viste sig at være politibetjente - sagde de i hvertfald. Vi endte med at tage på The strip med dem om aftenen, hvor vi bl.a. så en genstand som kendetegner Venedig, Paris, og London. De var ankommet nogle dage før os, så det var jo dejligt, at de kunne vise os lidt rundt. Der var et springsvandsshow, hvilket især Hannah og jeg var særlig fascineret af. Fredag blev Nicoline vækket med morgenmad på sengen, da hun fyldte 21 år, hvilket selvfølgelig skulle fejres. Vi lå ved poolen om dagen, som fødselsdagsbarnet ønskede og senere havde vi os en lille forefest på værelset, hvor der blev spillet et primitivt spil beerpong og ellers andre drukspil. Vi tog senere afsted til klubben XS, hvor vi skulle til koncert med The Chainsmokers. (super blæret klub). Vi havde åbenbart stillet os i den forkerte kø men var så heldige, at vi var faldet i snak med dem foran os, som så kunne få os på gæstelisten. Da vi var kommet ind blev vi efter kort tid inviteret hen til et bord, hvilket viste sig at være i sceneområdet. Det kunne jo ikke være bedre. Nogle var mere optaget i at drikke end andre. For Hannah og jeg var koncerten det vigtigste, og vi fik da også modtaget nogle sure blik og fik os et par advarsler eftersom, at vi måske lidt for ihærdigt forsøgte at stå så tæt på scenen som mulig. Koncerten var en kæmpe succes og højdepunktet i Las Vegas, dog endte aftenen med at vi blev smidt ud af VIP området - vagterne havde ikke været helt tilfredse med os. 

Da fødselsdagsbarnet havde været mere optaget af det gratis alkohol, så havde hun nået et helt andet niveau end os andre. Da vi var kommet tilbage til hotellet, ville Hannah og jeg hente noget mad til os, og da vi så kom til vores værelse, lå fødselsdagsbarnet udenfor døren og var ved at sove. I det mindste havde hun da fundet vejen til værelset. Det blev til en kravlen ind på værelset, og en ret underholdende og bestemt en udfordring at få hende i seng. Hannah og jeg var rimelig enige om, at hun skulle ligge på gulvet, det var hun dog ikke selv. 

Dagen efter var vi alt for smadret til nærmest at leve, men hvis vi ville opleve et pool party i Las Vegas - hvilket vi selvfølgelig ville, var det nærmest den eneste dag, hvor det passede ind. Vi tog afsted, selvom vi lignede noget der var løgn. I taxien fik Nicoline det pludselig dårligt, men holdt heldigvis ud, hvor vi skyndte os at finde et toilet, da vi ankom til hotellet, hvor det skulle forgå. Mens Hannah og jeg sad og ventede, kom der pludselig en fyr og inviterede os til at gå ind sammen med dem, samt sidde ved deres bord. Nicoline kom ud fra toilettet og fattede ikke rigtig, hvad der foregik, hvilket ingen af os rigtig gjorde. Men det kunne vi da ikke sige nej til. Det var et flot pool party, hvis man kan sige det. Det var et super cool sted, dog holdt vi ikke ud særlig længe før vi besluttede os for at tage tilbage til hotellet, hvor den stod på kæmpe buffet - den bedste jeg nogensinde har prøvet. Resten af dagen lå vi nærmest i sengen. Der skulle godt nok meget til at motivere os til at komme op, men vi kunne jo ikke sige, at vi havde været i Las Vegas uden at spille i en casino. Vi spillede rouletten, hvor vi vandt omkring 40 dollars, og så for fornuftige (og trætte) vi er, så stoppede vi selvfølgelig, mens legen var god. 

Dagen efter tilbragte vi ved poolen, hvor i senere kørte videre mod Utah.

Jeg vil huske Las Vegas som larmende, ulideligt varmt, et sted med massere af lys, fest døgnet rundt, blæret hoteller, natklubber og pool parties. Et sted hvor piger har massere af fordele. Et sted med   en masse mærkelige mennesker samt alle aldre. 















Nationalparker

Bryce Canyon, Utah 

Bryce Canyon er uden tvivl min yndlings nationalpark. Den overgik alle forretningerne og var noget så speciel. Det orange der stod i kontrast til den blå himmel var noget af et syn. Vi hikede, stoppede ved en masse udsigtposter, tog en masse billeder samt så solnedgangen. Det var virkelig et smukt syn, og jeg har aldrig set noget, der kan sammenlignes med denne udsigt. Jeg kan ikke engang sætte ord på den. 










Antelope Canyon + Horseshoe Bend, Arizona

Vi fik en guidet tur i Antelope Canyon, da det er den eneste måde, man kan opleve den på. Det var egentlig okay, men jeg synes måske turen var lidt langtrukket. Men her igen, var det meget urealistisk, det var virkelig som et skrivebordsbillede eller et postkort. Det er virkelig utroligt, hvad naturen kan skabe. 

Efter vores guidet tur, tog vi ud til Horseshoe bend, hvilket nærmest var ulideligt. Der var så varmt, at man følte, man kunne falde om, når som helst. Men endnu en nydelig udsigt. 










Grand Canyon, Arizona

Grand Canyon er jo et must - følte jeg. Jeg vil huske stedet som "kæmpe". Det er faktisk det ord, jeg vil bruge til at beskrive Grand Canyon. Grand Canyon er jo en nationalpark alle nærmest kender til, så selvfølgelig skulle vi også dertil. Måske var Grand Canyon lidt opreklameret, eller måske havde jeg bare lidt for høje forventninger, nu hvor det netop er den nationalpark, alle taler om, og måske var forventningerne også bare højere, nu hvor jeg havde været i Bryce Canyon, som virkelig imponerede mig. Ja Grand Canyon var urolig, og ja jeg er rigtig glad for at have været der, og ja jeg kan kun anbefale det, men jeg synes Bryce Canyon fortjener mindst ligeså meget anerkendelse. 









Nogle gange synes jeg, det er svært at nyde og sætte pris på et øjeblik, mens man er i det. Det var først efter nationalparkerne, hvor det rigtig gik op for mig, hvor utroligt det var. Hvor kæmpe en oplevelse det var,  at se noget natur, der slet ikke kan sammenlignes med noget, man har set før. Det var så smukt og fascinerende at se hvor  forskellig naturen kan være. Jeg er så glad for at have oplevet disse nationalparker, og jeg kan ikke andet end anbefale dem. 

San Diego 

Vi sluttede vores rejse af med nogle dage i San Diego. Jeg vil huske San Diego for den bedste thaimad!. Vi havde nogle stranddage, hvilket var super dejligt. En af dagene kom en random mand hen til os med champagne, mens vi lå og solede. Det endte med, at vi tilbragte resten af dagen sammen med ham og hans venner, hvor vi havde bbq, spillede spil på stranden og beer pong. 

Derudover besøgte vi en outlet, prøvede drive in movie, som jeg altid har drømt om, så sælerne ved stranden. Det hele var ret afslappende, hvilket passede perfekt, efter nogle travle dage, og inden turen gik hjem ad. 





De tre ugers tid fløj selvfølgelig afsted, men vi nåede så meget i løbet af de tre uger, at det samtidig også kunne føles som længere tid. Jeg ville dog ikke have haft noget imod, at have haft lidt længere tid, men jeg synes vi nåede det, vi ville, og det var en kanon blanding af fantastisk smuk natur, strandliv med palmetræer, fest i Las Vegas samt turistiske oplevelser. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre rejsemåned, og derudover gjorde det det kun bedre, at jeg kunne tilbringe den med to af mine bedste veninder. Hvad mere kan man ønske sig? 
Jeg kan kun anbefale at tage på roadtrip i USA, det er virkelig en oplevelse at se hvor forskellige staterne er fra hinanden. Det er virkelig specielt at køre igennem dem, og opleve hvordan naturen ændrer sig. Utah vil jeg karakterisere som rød, mens Arizona som øde med kaktusser - præcis som man ville forestille sig Nevada.  Derudover Californien som klipperig med kysten langs vejen (hvis altså man tager highway 1). USA er så smuk, og hold fast hvor jeg bare elsker det land og alt hvad det indebærer. 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du gav dig tid til at kommentere.
Hver en tanke varmer.