Hvordan er det at være hjemme igen?

Nu har jeg efterhånden snart været hjemme i to uger, og det er slet ikke til at tro, at mit eventyr i USA er helt ovre. Da jeg skulle sige farvel til familien, var det nærmere en følelse af at skulle ud og rejse igen, og ikke en følelse af at skulle helt hjem. Det var først, da jeg landede i Danmark, at det gik op for mig, at det rent faktisk var slut. Selvom jeg jo selvfølgelig var glad for at se min familie, og glædede mig til at se mine venner, så havde jeg allerede lyst til at tage tilbage til USA - det der nu var blevet det vante, blevet mit nye liv. At jeg allerede følte på den måde, gjorde mig endnu mere ked af det, for hvorfor var jeg ikke glad for at være hjemme igen? Det burde jeg jo være. 

Dagen efter jeg var kommet hjem, tog jeg i byen med nogle venner. Allerede der mærkede jeg nogle følelser, jeg endelig var kommet af med i USA, og det gjorde mig så ked af det, at det allerede vendte tilbage. Søndag kom jeg for første gang hjem til mit nye hjem. Min mor havde indrettet mit nye værelse super fint, og det var jeg virkelig taknemmelig for, for jeg frygtede, at jeg skulle vende hjem til en masse papkasser. Men at komme "hjem" til et fremmed hjem, som ikke føles som ens hjem endnu. Ikke at vide hvor nogle ting er, ikke rigtig at kende den nye by, man nu bor i. At komme hjem til noget helt nyt, som man først skal vende sig til, når man havde forventet, at man blot ville vende tilbage til det, der netop var ens hjem, inden man tog afsted. 

Jeg havde ikke troet, at det ville være så hårdt at komme hjem igen. Jeg følte, at jeg havde accepteret, at mine forældre ikke var sammen længere, havde accepteret at jeg ikke skulle hjem til mit gamle hjem, og alle de ting, der nu havde ændret sig i løbet af blot et år, men da jeg mærkede det tæt på, gjorde det endnu mere ondt, end hvad jeg havde forventet. Jeg følte mig ikke længere hjemme nogle steder, jeg følte mig meget alene, for jeg følte ikke rigtig, at der var nogle, der forstod mig. Hvor har jeg aldrig ønsket mig en søster eller en bror så meget, som jeg har ønsket det i denne tid. 

Det hele har lidt været noget rod, det har været meget overvældende og mine følelser har virkelig siddet ude på tøjet. Jeg havde regnet med, at komme hjem og være glad, fordi jeg egentlig synes, at jeg havde en del ting, at se frem til, men det er bare ikke altid nemt at forudse, hvordan man tackler situationer, og jeg har virkelig haft svært ved at kontrollere mine følelser, men jeg føler heldigvis, at det begynder at gå bedre. 

Jeg er vendt tilbage til mit gamle job i Power, hvilket jeg er så glad for. Allerede 3 dage efter jeg var kommet hjem, startede jeg på arbejde, og det var super dejligt at være tilbage. Alle var super søde, og de nye kom og gav mig hånden, så det var en dejlig velkomst, og dejligt at vende tilbage til noget, man kender. 

I forhold til mine venner, så er det virkelig gået op for mig, hvor meget jeg  har savnet nogle af dem, derudover har det i denne tid, hvor mange ting har virket lidt fremmed og været lidt for meget, betydet uendelig meget for mig, at alting har været præcis det samme, som sidst jeg så dem. Det er virkelig de bedste venskaber!
Når man er så langt væk, så er det umuligt for en person som jeg, at lade være med at tvivle og bekymre mig. Jeg har været bange for at miste venner, miste kontakten og blive glemt, men dette har indtil videre heldigvis ikke været tilfældet.

Jeg har endnu ikke fået pakket alle mine kufferter ud, og jeg har endnu ikke fået set, alle dem jeg gerne vil se, men det går da fremad.
Det er svært at opsummere, samt sætte ord på det år, jeg har haft i USA, men det var intet mindre end fantastisk, og jeg havde aldrig troet, at det ville blive så godt, som det blev. Alle mine ønsker og drømme om dette år gik i opfyldelse, og USA har overrasket mig på alle punkter.