Min første date i Amerika, samt en snak om drenge.

Det har været super sjovt at hænge ud med nogle rigtige amerikanere eftersom, at man mest kun har snakket med andre au pairs. Det kan selvfølgelig også være svært, at komme i kontakt med de lokale, og jeg er ikke stolt af, at sige det, meeeen tinder hjalp her. Jeg har godt nok stadig appen, men jeg bruger den ikke længere. Jeg er på ingen måde på udkig efter en fyr, faktisk er jeg slet ikke interesseret, men jeg skulle da lige tjekke fyrene ud, da jeg kom her til - ikke noget at råbe hurra over. I november var jeg lidt deprimeret og syntes, at jeg havde nogle kedelige veninder, men et match inviterede mig i biografen, hvor der samtidig bliver serveret. Det var en ting en veninde havde fortalt mig om, før jeg kom hertil, så det kom selvfølgelig på to-do-listen. Jeg er ikke dating-typen, og var eller er heller ikke interesseret i ham på nogen måde. Men altså jeg forsøger at være åbenmindet og forsøger at springe ud i tingene, hvilket jeg må sige, at jeg er blevet meget bedre til. Normalt ville jeg sige nej, og normalt ville jeg have været nervøs over at skulle på date, men jeg havde ingen forventninger, fordi jeg netop ikke var interesseret i ham. Chancen kom, så hvorfor ikke? Han inviterede mig godt nok ud til en film, jeg overhovedet ikke ville se, men altså det var jo på to-do listen, og jeg røv kedede mig. Vi endte så godt nok ikke engang ikke med at se filmen, da han havde hørt fra nogle venner, at den var dårlig, og jeg fik derfor heller ikke krydset det af listen, men altså vi havde da en hyggelig aften, og han er nu årsagen til, at jeg har amerikanske venner. 

Vi tog i stedet hen i en spillehal tingeting, ved ikke hvad man kalder sådan et sted. Et sted med bl.a. bowling, lazer-game, pool og andre spil, som man normalt kun spiller i tivoli og den slags. Det var nok ikke et sted, jeg var kommet, hvis ikke det var fordi, at han var lokal og dermed kender området. Det var hyggeligt, og vi prøvede lidt forskellige spil og derudover lazer-game med en flok 10-årige unger, så det var jo super. Det hele var super afslappende og det var sjovt, at opleve hvordan "amerikanske" drenge er. Han åbnede bl.a døren til hans bil for mig og tog min jakke - ikke lige noget jeg har oplevet før i Danmark, eller noget jeg kunne forestille mig, at danske drenge gør. Det virkede alligevel også lidt gammeldags på en måde. Han var lidt af en gentleman, men det var stadigvæk et nej herfra. Kunne derimod godt se på ham, at han ikke ligefrem var vant til piger, der bøvser, ikke fordi jeg tror, at der er mange fyrer, der synes, det er charmerende, men altså det varmede da, at jeg ikke skræmte ham væk, men at han derimod inviterede mig til alverdens ting derefter. Min faster kom nogle dage efter, og jeg brugte selvfølgelig tiden med hende, derudover var jeg jo heller ikke rigtig interesseret, så der skulle en del til, for at jeg sagde ja. Han inviterede mig til den fest, som jeg fortalte om i mit sidste indlæg, og ja hvorfor ikke? Nu har jeg jo altid drømt om de amerikanske house parties, som man ser på film, så det kunne jeg da ikke sige nej til. Jeg inviterede Pia med, og det er super fedt, at vi nu har disse amerikanske venner sammen. 

Jeg har aldrig mødt så "direkte" drenge, som her i Amerika. De er i hvert fald ikke blege for at invitere en ud, og det er ikke blot til netflix & chill, som vist har været meget populært i Danmark de sidste par år. Den anden dag blev jeg inviteret på date af en, jeg mødte til slåskampaftenen med amerikanerne. Vi skulle lave bål og derved kigge på stjerner med madpakker. Det lød da super hyggeligt, og som den håbløse romantiker jeg er, så var det da klart en ting, jeg ville have været fristet til at sige ja til, hvis ikke det var fordi der er minusgrader udenfor. Men selvfølgelig kun som venner. 

Det virker som om, at man i Danmark ikke rigtig gør noget ud af mødet blandt to køn - det hele virker så overfladisk, så useriøst og som en slags engangsting. Hvis i forstår hvad jeg mener? Jeg ved ikke helt hvad, der sker for vores generation, og udtrykket fuckboy (undskyld udtrykket) er da også blevet et meget velkendt ord, som selv danske "artister" har gjort brug af. Jeg gjorde måske også selv brug af det, mere end jeg muligvis burde - jeg var selv god til at beskylde alle drenge for at være fuckboys. Jeg var død træt af drenge, egoisme, træt af vores generation og den måde vi behandler hinanden på. Jeg troede og håbede, at jeg ville slippe for i hvert fald fuckboys, da jeg tog flyet til Amerika, men jeg er stadigvæk ikke helt overbevist. Den anden dag overhørte jeg en samtale i saunaen, som fik mig til at indse, at drengene nok ikke engang er bedre her. Men nu hvor jeg alligevel ikke er interesseret, så kan det vel mere eller mindre også være ligemeget. Om man her i Amerika blot kan være venner blandt drenge og piger er jeg dog heller ikke helt klar over, det virker desværre ikke så udbredt her, hvis jeg skal være helt ærlig. Men nu må vi jo se. 

Jeg har altid været lidt forbløffet over, at der skal ingenting til, for at en dreng inviterer en pige ud i de amerikanske film. Det virkede så urealstisk på en måde. Du ved... støder lige pludselig ind i hinanden på en cafe, og derefter udveksler numre eller aftaler en date, eller på gangen i skolen osv. Det hele virkede så urealistisk og jeg kunne overhovedet ikke forestille mig, at det skete særlig tit i Danmark, eller er det bare mig? Jeg er efterhånden ret overbevist om, at det nok rent faktisk sker her i Amerika - drengene er måske bare mere direkte, men hvad der ligger til grund for det, har jeg ingen anelse om. Måske er de ikke ligeså "stolte" og dermed ikke ligeså "bange" for at blive afvist, eller måske er de bare bedre til at tage chancen, hvad ved jeg?