Sider

torsdag den 30. november 2017

New York is not a city - it's a world


Min faster kom dagen efter Thanksgiving. Jeg mødte hende i lufthavnen - det var nærmest helt urealistisk. Jeg havde sådan glædet mig til at se hende, for puha hvor trængte jeg bare til at se noget familie. Det blev et stort kram og min faster blev også lidt emotionel, jeg derimod kunne ikke rigtig forstå, at hun rent faktisk var her. Hun havde lejet en bil og vi drog mod New York City. Det var rart at være sammen med en, der var ligeså begejstret som en selv, hvis ikke mere. Synet når man kører gennem New York er helt specielt - skyskrabere på begge sider af en - man føler sig så lille. Vi tilbragte hele weekenden i New York City, hvor vi bl.a så 9/11 memorial, vandrede over Brooklyn bridge, mens solen gik ned. Det var klart en af de bedste oplevelser. Vi så Time Square, Rockefeller, var i Central Park, kørte med gul taxi, var i bydelen Dumbo hvor Dan fra Gossip girl bor, så lidt af Harlem, og Greenwich hvor vi ledte efter homo-området, hvilket vi først fandt, da vi ikke længere ledte efter det, men rent faktisk var på vej hjem. Typisk, ikke? 
Vi var super heldige med vejret - himlen var blå og solen skinnede, så det kunne ikke have været bedre. Vi sov på en hotel i Lower Manhatten, og nu forstår jeg da bedre, hvorfor det bliver kaldt for  "byen der aldrig sover". Der var larm og puls - hvilket er to ting, der virkelig symboliserer New York City. Jeg sov nærmest ikke i de to døgn, så jeg var helt færdig, da vi var på vej hjem søndag. Derimod var jeg også så heldig allerede, at få vabler den første dag, så det var noget af en smerte mine fødder skulle gå igennem i løbet af den weekend - for i New York går man en masse. 

Nu er det anden gang, at jeg er i New York City, men første gang hvor jeg føler, at jeg rent faktisk har set noget. Den første tur var med træningsskolen, som vi var på inden, vi kom til vores værtsfamilie. Der fik jeg ikke rigtig set eller oplevet andet end at være på toppen af "Top of the Rock", hvilket bestemt også var en oplevelse og noget af et smukt syn, men denne gang havde jeg tid til at nyde byen og tid til at få krydset nogle ting af listen for New York City. Det var dejligt at være tilbage, for man kan da nærmest ikke andet end holde af New York City. Jeg siger det endnu engang, jeg bliver aldrig træt af synet af skyskraberne. Derudover er der også rigtig mange forskellige typer mennesker, hvilket bare er kanon. 










Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du gav dig tid til at kommentere.
Hver en tanke varmer.