Et tilbageblik på en gammel frygt & dagene der gik

For blot et år siden, hadede jeg at køre i bil - jeg var altid så utryg og havde forfærdelige tanker, der skræmte mig - jeg så bl.a. sommetider mig selv køre galt. Jeg brød mig især ikke om, at have andre med i bilen, for hvad nu hvis, jeg skulle være i skyld i, at de kom til skade - det ville jeg ikke kunne leve med. Når jeg kørte, blev jeg nogle gange "skør" i hovedet, ikke skør på den måde som i nu tænker, men mere sådan, at det på en mærkelig måde flimrede for mine øjne, og jeg var bare ikke tilpas. Jeg husker tydeligt første gang, jeg kørte til Viby i Århus, for at arbejde i Power. Hvor dette for mange blot er en hverdagsting, så var dette en kæmpe sejr for mig, og min selvtillid voksede. I går (torsdag) kørte jeg for første gang alene i min minvan rundt i området - uden at have en til at guide mig og sikre, at jeg nu overholdte reglerne osv - for reglerne her er en smule anderledes fra, hvad jeg er vant til. For kort tid siden, ville jeg have været skrækslagen for at køre på de store amerikanske veje. I dag nyder jeg nærmere at køre bil med skruet op for musikken - jeg føler mig på en måde fri. Jeg elsker virkelig, at jeg har min egen bil herovre, det er intet mindre end fantastisk. 

Jeg var i går i et indkøbscenter, der ikke ligger særlig langt fra, hvor jeg bor. Jeg er ikke så vant til at være ude at shoppe alene - det er lidt små kedeligt, så jeg glæder mig til, at få nogle venner i nabolaget. Jeg skal nemlig mødes med min kontaktperson som kaldes en LCC, i weekenden. Forhåbentligt kan hun få mig i kontakt med de andre au pairs her i området. Igennem Cultural Care får man nemlig denne LCC, som har alle de au pairs, der bor i det samme område - jeg vil altså få en slags kontaktgruppe, hvor man har nogle månedlige møder, om hvordan tingene står til. På denne måde får jeg altså også et netværk - hvilket jeg glæder mig super meget til. Derudover har jeg også planer om snart, at mødes med en af danskerne, jeg mødte i lufthavnen. Vi bor nemlig blot 40 minutter fra hinanden, hvilket er ingenting. 

Det var såmænd et udemærket indkøbscenter, og jeg fandt da også nogle billige ting i forever21, og hvem elsker ikke billige ting? Derudover var jeg i world market, hvor de har mad og ting fra alle mulige forskellige lande. Jeg var i et mad-indkøbscenter, hvor jeg blandede en salat også tog jeg på starbucks - jeg er blevet helt vild med iskaffe med karamel. Til sidst tog jeg en tur i target, som jeg havde hørt en del om. Den var fantastisk - kunne have brugt hundrede år derinde, og fandt da også lidt småting, jeg ikke kunne stå for. 

Jeg har i denne uge fået en amerikansk bankkonto, fået ordnet mit "Social security number", som jeg bl.a. skal bruge for at få et "kørekort" herovre. Jeg har godt nok mit internationale kørekort, men skal åbenbart også til en køretest og køreprøve, så det glæder jeg mig jo super meget til..  I aften skal vi til en high school fodbold kamp, så det bliver spændende at opleve. En ting der undrer mig er, at jeg har haft næseblod alle dage, ligesiden jeg kom hertil. Hvad søren er der galt med mig? Pludselig løber der bare blod ud af min næse. Sommetider skulle man nærmest tro, at amerikanerne ikke har hørt om næseblod før, for aldrig er jeg blev spurgt så mange gange om, jeg er okay. Er det en joke?