Sider

fredag den 28. juli 2017

Take my hand, let's hit the floor - Magaluf. 


Nu er det så småt ved at være lidt over to uger siden, vi kom hjem fra Magaluf. Allerede dagen efter man var kommet hjem, savnede man det. Tingene herhjemme er bare kedelige sammenlignet med Magaluf. Det var en uge fyldt med ting jeg godt kan lide - sol, fest, unge skønne mennesker, all inclusive, dans, junkfood, pool, vip kort, leg og selvfølgelig den store partypakke. 

Vi skulle forholdsvis sent af sted med flyet til Mallorca, så så snart vi var steget af flyet og havde sat os i bussen, fandt vi alkoholen frem - det var på tide at få sat gang i festen. Der var velkomstfest om aften, så den begyndte vi så småt at varme op til. Det blev noget af en velkomstfest, må man sige. Vi alle tre blev fulgt hjem og lagt i seng, jeg slog hovedet ned i en sten og brækkede mig alt for mange gange. Så ynkelig som jeg er, står jeg selvfølgelig og græder og undskylder overfor en jeg lige havde mødt samme dag, men som var så sød at tage sig af mig. Hvorfor skal jeg være så dårlig til at brække mig, hvor er det pinligt. Jeg husker ikke andet end, at jeg fik 2-3 drinks i baren, og at jeg kastede op. Alt andet er ret sløret, hvilket er pænt skæmmende, men jeg var heldigvis ikke den eneste, der havde det på den måde. Min veninde Hannah slog også hovedet den aften og blev fulgt hjem af Camilla, som gik ned i byen igen, men endte med at blive fulgt hjem af en guide. Både Hannah og jeg havde ondt i hovedet dagen efter, uden rigtig at vide hvorfor, og vi fik os hver en bule. De moralske tømmermænd trængte sig også på.. Da jeg vågnede dagen efter, spørger jeg som det første min veninde, om hun hjalp mig i nattrøjen. Jeg havde nemlig valgt at tage en kjole på, hvor man helst ikke skal have bh på. Derfor havde jeg plaster på brystvorterne, hvis nu der skulle forekomme stive nippels (hvilket jeg på alle måder kan anbefale, dog ligner det pænt ud sagt lort). Men det var et dum valg denne gang - det var ikke min veninde, der havde hjulpet mig i nattrøjen, nej det var den fremmede, som jeg heller ikke engang kunne huske navnet på. Min kjole var nemlig ikke nem at få af selv, og jeg får også bekræftet dagen efter, at han hjalp mig af med den, så det var jo super. Heldigvis var han en god fyr, hvilket jeg er meget taknemmelig over. Alligevel har jeg aldrig oplevet så flov en morgen, da vi sidder og spiser morgenmad, men nok om det.

Om aftenen var der traffic light pub crawl, så vi besøge forskellige diskoteker og bar - endelig så jeg Grabba crus, som vi aldrig fandt sidste år. Det var et mega fedt sted, hvor vi også kom alle de andre aftener. Den aften var jeg også så heldig at blive skubbet, så jeg slår hovedet ind i en andens hoved, og jeg får dermed et blåt øje, som jeg er så heldig at skulle have resten af ferien, great. Da jeg vågnede dagen efter, kan jeg næsten ikke åbne øjet - kæft hvor jeg hadede livet i det øjeblik, hvorfor skulle jeg dog også være så uheldig. Så var man da lige så heldig at kunne ligne en der havde været oppe at slås, men hvem kommer det bag på, når man kommer fra Randers? Om aftenen var jeg dog så heldig, at øjenskygge kunne skjule det lidt. Vi fik lov til at komme med til velkomstfesten for de nye gæster om lørdagen, og denne gang gik det heldigvis lidt bedre.

En af dagene var vi på bådtur, hvilket altid er en succes. Der var konkurrencer, sangria, musik, fede mennesker og man kunne også få en dukkert i vandet. Ikke fordi det havde været akavet nok den første aften, så fik jeg da også lige kommentaren "man kan altså se din nipple" af en fyr. Så var den sgu lige faldet lidt ved siden af - som livet bare kører. Tror heller aldrig jeg har haft så beskidt tøj, som efter jeg havde været på bådtur og spist til aften. Kønt syn er det ikke med sangria ud over ens hvide top og spaghetti på ens shorts. Dette medførte kælenavnet "spaghetti". Derudover var vi også til pool party en af dagene. Det var en fest der ikke var der sidste år, så det var super sjovt at prøve. Baren var i poolen og ikke nok med at poolen var ret trængt i forvejen, var der tusindviser af badedyr som folk kastede rundt med. Senere fik vi dog også fortalt, at der var en, der havde brækket sig i poolen og skidt, så det var heldigt nok, vi ikke vidste det mens vi var der - hvad med man ikke ved, har man ikke ondt af, som man jo siger.
Allerede den første dag fandt vi nogle super søde mennesker, som vi brugte meget tid med resten af ferien. Faktisk så vi også nogle af dem her i lørdags til grøn koncert, og lige nu har vi planer om at holde Reunion i Randersugen. Det så fedt, når man finder nogle, man bare klikker og har det sjovt med. Om dagen lå vi mest ved poolen, vi stod altid op forholdsvis tidligt, jeg fik spillet lidt bordtennis, lidt boldspil i vandet, vi gik en tur ved stranden og kiggede i butikker. Der var altid musik ved poolen og en god stemning, så det var et virkelig rart sted at være. Jeg fik spillet lidt bordtennis med en der arbejde på hotellet, og han endte dog også med at inviterer mig ud den sidste dag, hvilket jeg måtte takke nej til. Den sidste dag lavede han en konkurrence i dart, hvor det galte om at få flere point end den, der havde kastet før en. Jeg deltog selvfølgelig, selvom jeg aldrig rigtig havde spillet dart. Overraskende nok endte jeg med at vinde, så jeg vandt en champagne. Drengene virkede ret overrasket, så der måtte jeg følge grinende med op til baren og hente den. Der er virkelig ikke noget, som at vinde over drenge i konkurrencer - de forventer jo aldrig noget af os piger. 

Den sidste aften var Hannah og jeg så heldige at få en gave af en gammel bartender, vi fik disse fine rygsække, som man kan se på et af billederne. Det havde vi det ret sjovt over. Vi holdt forefest med nogle Hannah og jeg "kendte" lidt hjemmefra. Vi havde nemlig været til forefest med dem engang, så det var lidt sjovt, at vi skulle ende på samme hotel og på samme tidspunkt. Dog var de ikke, de eneste vi kendte hjemmefra, så der gik det virkelig op for en, hvor lille verden egentlige er. Vi drak champagnen og senere tog vi til skumfest, som vi havde forventet blev holdt på BCM, som vist var et af de største diskoteker i Europa. Men selvfølgelig var den klub lukket, så det blev holdt på fem forskellige diskoteker istedet, hvor der så ville komme skum et af stederne klokken 2. Vi nåede aldrig andre steder hen end det første, fordi vi faldt i snak med nogle og glemte alt om de andre steder. Det var vi selv lidt skuffet over dagen efter. Det blev en vild sidste aften. Jeg fik den ide, at Hannah og jeg skulle tisse overfor hinanden på toilettet med åbne døre, jeg snakkede med en fra Amsterdam næsten hele aften og lærte om deres dansemåde - pardans er ikke lige mig. Mine to veninder udnyttede fribar og blev godt bedugget og var ret svære at få med hjem. Især Camilla som nærmest ikke kunne gå på benene. Vi var hjemme omkring 1-2 timer inden vi skulle hjem. Briterne larmede som altid, så det var umuligt at falde i søvn. Camilla fik også skældt dem lidt ud, så det blev ikke til meget søvn - derimod ingen for mit vedkommende. Da vækkeuret ringede, troede Camilla at vi skulle ned til poolen, hun var ikke klar over, at vi skulle hjem, hvilket er et godt bevis på den tilstand, hun var i tidligere. Hun fik brækket sig, hvilket vist skulle ske før eller siden. Det var en meget lang tur hjem, men allerede samme aften var jeg nærmest ved at kede mig ihjel - selvom jeg var skide træt. Det var selvfølgelig fint at være hjemme i sin egen seng igen, men hold fast hvor man savnede det sociale, man var omringet af hele dagen.

Alt i alt var vi til spansk aften, hvor man får mexicansk mad og sangria, uv-fest, traffic light pub crawl, almindelig pub crawl, pool party, bådtur, velkomstfest, velkomstfest part 2 og skumfest. Der var altså nok at se til og super dejligt, at have noget man skulle til stort set hver dag. Vi holdt forefester inden festerne, nogle gange bare os tre og andre gange sammen med nogle af de andre gæster. For dem der ikke har prøvet at rejse med ungdomsrejser, kan jeg udentvivl godt anbefale det. Det er så dejligt, at være på et hotel, hvor der stort set kun er unge. Derudover er det en sikkerhed og virkeligt skønt, at der er nogle guider, der tager sig af en og følger en hjem, hvis man ikke er på toppen. Kunne sagtens have taget en uge til, hvis ikke to.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du gav dig tid til at kommentere.
Hver en tanke varmer.