Every part of me ♥

I wish I could leave my fear behind.

Igår var det min sidste dykkertime i svømmehallen, eller bare i det helt taget. Jeg følte ikke jeg havde mod på det denne gang, så derfor blev jeg nødt til at lytte til mig selv og sige stop. Jeg synes det var en rigtig svær beslutning, da jeg super godt kunne tænke mig at se livet under vandet, se flotte fisk og koraller, overskride mine grænser, blive mere tryg i vandet og få en kæmpe oplevelse, men nej. Jeg synes også det var rigtig svært at sige det til ham som jeg har til linjefag, fordi han virkelig har støttet mig fuldt ud, hele tiden troet på mig, han har virkelig været den bedste støtte, og har hele tiden været ved min side, så derfor var jeg lidt bange for at skuffe ham, men også bare det at give op, jeg følte mig så svag. Allerede sidste gang kom jeg bagud med øvelserne, vi skal lave for at bestå, og troen på at jeg ville kunne klare det, begyndte ligeså stille at forsvinde. Selvom vi skulle lave øvelserne igen i dag, var modet bare ikke med mig.
Hver gang jeg kom under vandet, ikke bare under overfladen, men flere meter ned, blev jeg utryg og kunne ikke finde ro, jeg var bange, bange for at gå i panik, bange for ikke at kunne komme op hurtigt nok. Jeg kan ikke helt beskrive hvordan jeg havde det under vandet, og nu hvor jeg sidder her, kan jeg heller ikke huske det. Jeg kan ikke rigtig sætte ord på det, det var bare ikke behageligt, overhovedet. Vand har aldrig været min stærke side, selvom jeg nogle gange ville ønske det var. Det ser så sjovt ud når mine venner hopper fra vipper, svømmer ude på det dybe og plasker med vand på hinanden, skubber hinanden i fra kanten, de ting har jeg aldrig været med til, men den eneste jeg kan give skylden er mig selv.