Sider

onsdag den 13. august 2014

As time goes on you’ll understand. What lasts, lasts: what doesn’t, doesn’t’.
Time solves most things. And what time can’t solve, you have to solve yourself. 





Der er simpelthen sket så meget på det sidste, oplevelser som gav minder, og en ny begyndelse er nu startet. 

En af de sidste uger i sommerferien var jeg i sommerhus i øster hurup, hvor min veninde meldte mig til en konkurrence som hed miss kattegat på et diskotek. Det var en grænseoverskridende nat, hvor det for mig kun galte om at have det sjovt. Jeg fik nummer et, hvilket betød jeg skulle starte. Inden hun meldte mig til, var vi ikke rigtig klar over hvad det gik ud på, andet end vi skulle svare på nogle spørgsmål på et papir. Om hvad mine ambitioner var, hvad det sjoveste ved mig var, om jeg var single, og til sidst hvad det frækkeste ved mig var, hvilket var et virkelig akavet spørgsmål, og det tog tid at besvare. Vi valgte så at skrive min røv, så det endte simpelthen også med, at jeg fik vist numse til alle der var der inde, fordi dommerne lige valgte at rive op i mine shorts. Pinligt, det var det. Inden de fortalte de ting man havde skrevet om sig selv, skulle man også lige danse i omkring 30 sekunder for sig selv på dansegulvet, hvilket jo også var pisse akavet, men jaja, jeg havde det sjovt. Det samme skete med de andre piger, der var både en som twerkede, en som gik i spagat, og en som poledansede, hvilket også var hende der vandt. Der stod jeg, og havde ikke et eneste talent. Dommerne var to piger fra kongerne af svendborg, den ene havde kæmpe silikonebryster og gav et pole danse show til sidst. Det var en grineren nat, hvor jeg bland andet også for første gang var på diskotek med min mor.

I slutningen af sommerferien var jeg også til fest med mine bedstevenner fra efterskolen, det var så dejligt, at se dem igen, jeg havde sgu savnet dem. Vi grillede og hyggede os bare helt vildt. Inden "festen" startede var jeg i århusby med to af veninderne, det var virkelig en af højdepunkterne i sommerferien.

Jeg har fået meldt mig til kørekort, så jeg starter her den 25 august på teori, puha, det er helt underligt at tænke på, og jeg tror heller ikke det er gået helt op for mig, at jeg om få måneder har kørekort, hvis altså jeg består.

Jeg har været på skanderborg festival, hvilket også kaldes smukfest, og smukt, det var det udentvivl. Det var sådan et hyggeligt sted, både kærligheden som var det sted jeg boede på med dem fra min efterskole, men også pladsen med musik. Der var lyskæder, hvilket jeg jo elsker, pladserne lå ud til vandet, og pladsen med musik var i en skov, ej men altså, det var så hyggeligt et sted.
Jeg var der fra søndag til tirsdag, da jeg allerede begynde i skole onsdag, kom så igen fredag og blev til søndag. Det var nogle lange dage med druk, venner, massere af fastfood, musik, næsten ingen søvn og intet bad, men vigtigst af alt, massere af søde mennesker med godt humør. Jeg havde kun lørdagsbillet, hvilket vil sige, jeg kun kunne komme ind og høre musik om lørdagen, egentlig hørte vi ikke så mange, men carpark north var kanon. Jeg stod allerforrest med mine to bedsteveninder fra efterskolen, og det var så fedt, der var fedt lysshow, han sang fantastisk, og nik og jay kom også en tur ind og sang "you're my fire" som er en sang, jeg elsker.
Der skete en masse sjove ting, sjove episoder på knap en uge. Festival stod højt på min liste med de ting jeg skal nå, inden jeg dør, eller i hvert fald bare ting jeg gerne vil prøve i løbet af mit liv. Nu er der flueben ved det punkt, og jeg er så glad for at have fået den oplevelse. Jeg synes klart alle skal prøve at komme på festival, det er en oplevelse, og jeg er sikker på jeg skal afsted igen.

Jeg er begyndt i første g, hvilket jeg gjorde i onsdags. Tidligere end mange andre skole, hvilket var super træls, da jeg jo var på smukfest i skanderborg. Det var lidt træls, at man skulle til at hjem, når man vidste at ens venner, havde det pisse sjovt der, og oven i det, fik jeg også en masse snaps derfra, så jeg rigtig lige kunne pines. Jeg var så røv nervøs den første dag, at jeg faktisk bare havde lyst til at tude, men det gik overraskende godt, og de alle var simpelthen så søde. Vi dansede folkedans, havde speeddating, togtrækning, sækkeløb, og det var bare en super start. Det tyder i hvert fald på, at det bliver nogle gode tre år, selvom det også bliver rigtig hårdt. Jeg er super glad for den klasse jeg har fået mig, vi er 22 piger og 4 drenge, hvilket jeg var lidt skeptisk over i starten, da det jo hurtig kan blive en hønsegård, og jeg hader tøsefnider. Men jeg er blevet positivt overrasket, og er sikker på det nok skal gå, for vi alle har det rigtig godt sammen, og føler allerede at jeg kan være mig selv med dem, hvilket jo er rigtig vigtigt.

1 kommentar:

  1. Skønt at der sker så meget positivt!

    // wintercaused.blogspot.dk

    SvarSlet

Tak fordi du gav dig tid til at kommentere.
Hver en tanke varmer.