Sider

fredag den 3. januar 2014

2014

I will make it good.














Jeg havde en så hyggelig nytårsaften med de sødeste mennesker, som jeg holder så meget af. Vi fik lækker mad, hoppede ind i det nye år og endte med at ødelægge sofaen, sprøjtede med champagne, skålede, krammede hinanden, sang, dansede, så det smukke fyrværkeri, nogle fik sig en lur og andre fik lidt for meget at drikke. Det var virkelig en dejlig aften som gik alt for hurtig.

Året der gik.  
Det har været et år med opture og nedture, ligesom alle andres. Der har været sket en masse dette år, og jeg har lært en del. Jeg er gået ud af folkeskolen og er startet på efterskole, jeg er begyndte at gå meget i byen og til fester, og for første gang har jeg kastet op af alkohol, hvilket var noget jeg aldrig troede jeg skulle opleve. Jeg har altid været bange for at kaste op. Jeg har holdt fødselsdagsfest for mine veninder, hvilket var rigtig mange år siden jeg sidst gjorde det. Jeg har mistet venner, og virkelig fundet ud af hvem mine sande venner er, og hvem som er værd at holde fast i. Jeg har også lært at nogle personer altid vil have en speciel plads i ens hjerte og at så længe man har mennesker som holder af en kan man gå igennem svære tider og stadig blive ved med at kigge frem ad. Jeg har fået en større interesse indenfor sundhed og træning, og kom ind i en rigtig god periode med fitness. Jeg er blevet mere selvstændig, jeg har prøvet at snorkel, stand up paddle og sejle i kajak hvilket jeg ikke havde prøvet før, og for første gang fået top karakter i engelsk og matematik. Jeg var til Justin Bieber koncert for anden gang, er blevet helt tosset med ice blend, fået en stor kærlighed til lyskæder, været i Rio, stoppet med at gå med mascare i hverdagen, jeg har grædt utallige gange til sange og er nu også begyndt til film, været til eksamen for første gang, lavet give away, blevet afhængig af weheartit og instagram, fået nye seje venner og er begyndt tit at lave peace tegn. Det har været et hårdt år, men med gode oplevelser og forandringer. Men ofte når man tænker tilbage, er det mest de gode ting som dukker op, og det er dem jeg vil huske.

Hvad der kommer til at ske i 2014. 
Jeg synes at det er sygt at tænke på, at jeg i år bliver 18, det er så urealistisk. Jeg føler mig stadig som en lille pige, men når man bliver 18 så man jo halv voksen, puha. Jeg kan tage kørekort og komme ind på stort set alle diskoteker og købe alt alkohol. Jamen jeg vil jo bare gerne blive ved med at være 17, jeg er slet ikke klar til at blive ældre. Jeg skal træffe en stor beslutning omkring hvilken uddannelse jeg skal vælge, føj. Jeg skal til galla og på skitur for første gang, have dramauge og oso opgave, også skal jeg nyde det sidste halve år på efterskolen. Men ellers kan man jo aldrig vide hvad året byder på af spændende sager, jeg har i hvert fald planer om ikke at spilde mit liv, jeg vil feste, have det sjovt, gøre de ting jeg elsker, tage chancer, grine og nyde livet.

Nytårsforsæt. 
Selvfølgelig har jeg nytårsforsæt, det har jeg altid. Jeg vil gerne nå 200 læsere på bloggen, mindst. Forsætte med træningen, nyde mit sidste halve år på efterskolen, lære at acceptere mig selv, lære noget nyt, begynde at læse noget mere, blive stærk psykisk, også har jeg  nogle lidt mere private nytårsforsæt, som jeg tror er bedst at holde for mig selv. 

2 kommentarer:

Tak fordi du gav dig tid til at kommentere.
Hver en tanke varmer.