Every part of me ♥

Im so glad i met you.

Ulrikke & Amanda.

Ugen startede ud med, at på den linje jeg har valgt, skulle vi ud og prøve, at seje i kajak. Jeg var ikke helt tryg ved tanken, men først da jeg stod i det, fandt jeg ud af hvor bange jeg egentlig er for det. Vi startede ud med, at få våddragter på, og derefter fik lidt praktisk ting af vide. Så skulle vi selvfølgelig også prøve, at sidde i den ude på vandet, og da jeg så sad der, helt "alene" lukkede jeg egentlig bare mine øjne, også begyndte tårerne ellers bare, at løbe. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Der kom en voksen hen til mig, og var så ved mig resten af den tid vi var der ude. Jeg skulle prøve, at vælte i den, så jeg vidste hvordan det er hvis man vælter. Det var rigtig grænseoverskridende, da jeg ikke er så vild med, at få hovedet under vandet, og jeg bare i det helt tager er lidt utryg i vand. Men jeg gjorde det. Det er også en af grundene til, at jeg valgte denne linje, nemlig, at prøve mine grænser af. Første gang jeg prøvede, at vælte rundt holdt læren mig i hånden, det var lidt en tryghed. Jeg var overhovedet ikke vild med det, men jeg gjorde det igen, men dunkede så hovedet op i kajakken. Man kunne i det mindste bunde der hvor vi gjorde det, ellers ved jeg ikke om jeg havde turde. Jeg fik lov til, at gå før ind og klæde om, også sad jeg bare inde i hytten, hvor jeg kunne mærke det virkelig ikke havde været en rar oplevelse. Det var ikke noget jeg havde lyst til, at prøve igen. Da jeg kom hjem stod Ulrikke klar med et kæmpe kram, også løb tårerne ned igen. Hun stod bare og holdt om mig, og det var egentlig bare det eneste jeg havde brug for. I stille timen gik jeg ind til Caroline, selvom man egentlig ikke må, men det blev jeg nødt til. Ulrikke kom også ind, også sad vi bare der under dynen, og hyggede. Desværre havde vi linjefag den aften, så det blev vi nødt til, at tage til, selvom det var det sidste vi gad. Da jeg lå i min seng den aften, kom jeg til, at tænke over hvor heldig jeg er over, at have fundet så gode veninder. Jeg var virkelig taknemlig, for lige præcis på denne dag, kunne de ikke havde været nogle bedre veninde, end dem de var. De var der for mig, de holdt om mig, og trøstede mig. Da jeg sad der i hytten alene overvejede jeg virkelig, at tage hjem, helt hjem, men de fik glæden frem i mig igen.