Sider

søndag den 23. februar 2014

Sometimes you just have to die a little inside, in order to be reborn
and rise again as a stronger and wiser version of you. 
Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har følt mig så glad indeni, samt følt verden er med og ikke imod mig. Jeg føler at jeg er blevet stærkere, selvom jeg stadig er følsom, men jeg er blevet bedre til at lægge ting bag mig og komme videre. Følsen af jeg aldrig var god nok, ligegyldigt hvad jeg gjorde, ødelagde en masse ting, og det har jeg indset at det er spild af tid. Jeg ved ikke om i kender det, at man bare går og venter og venter, på at man vil blive okay, prøver at smile til sig selv i spejlet, men at tårerne bare styrter ud, prøver at sige til sig selv, at man skal være stærk og lade være med at græde, men at det bare gør det hele værre. Nogle dage hvor man føler sig ked af det, uden at vide hvorfor. Tankerne kører rundt og de skræmmer nærmest en selv, tårerne løber, og man savner noget som ikke engang findes. Lige pludselig er man glad, og man tænker at nu er alting endelig okay, men så efter nogle dage, styrter det hele sammen og man taber sig selv igen. Man føler det aldrig vil ende, at man ikke kan snakke med nogle om det, fordi det både er svært at forklare, men fordi de fleste heller ikke forstår det. 

Det tog sin tid, alt for lang tid vil jeg mene, men Rom blev jo heller ikke bygget på en dag. Vi alle har været igennem nogle ting, som sætter spor, og nogle ting kan heller aldrig blive fixet, man må bare få det bedste ud af det. Selvom det var hårdt, har det givet mig nogle ting som person, ting som jeg selvfølgelig godt ville have undværet, hvis jeg kunne springe den tid over. Men tiden kan ikke ændres og man må bare se fremad. Være glad og nyde det, mens tingene er godt, for på et split sekund kan det hele ændre sig. Vi alle har styrken til at komme igennem hårde perioder, om man tror på det eller ej. Man må aldrig give op, selvom  det måske er det man aller mest har lyst til, eller at man bare ikke kan se nogen ende, men tro mig, der er en ende. Ligegyldigt hvor sort alting kan se ud, er det vigtigt at tænke på, at livet er værd at leve. Der er så mange unge som går og er ked af det, er usikre, føler sig alene osv, og det synes jeg virkelig er trist. Der er så mange ting vi ikke har nået endnu, vi har et helt liv foran os, drømme der skal leves, kærligheden der skal findes, oplevelser vi vil huske, familie der skal bygges. At være ung er både den bedste, men også den sværeste tid. Vi kan feste og have det sjovt, vi burde egentlig nyde at være unge, for vi bliver kun ændre. 

5 kommentarer:

  1. Det lyder skønt, og hvor er du bare smuk!

    http://hannahfaurschouandersen.blogspot.dk/

    SvarSlet
  2. Rigtig fint indlæg!
    Kig endelig forbi:
    http://sofiecolsted.blogspot.dk/
    Knus

    SvarSlet
  3. Jeg kunne ikke sige det bedre selv :)

    // white-obsession.blogspot.dk

    SvarSlet

Tak fordi du gav dig tid til at kommentere.
Hver en tanke varmer.