Every part of me ♥

It was the best feeling. 
I mandags var det jo den 1 april, jeg sad i bilen på vej til Fredericia, lyttede til denne sang, hvor jeg lige pludselig kom i tanke om, det jo var den dag, jeg var til Justin Bieber koncert. Jeg sad bare og kiggede ud af vinduet, smilte, og tænkte tilbage. Tårene begyndte endda at presse lidt på, da jeg tænkte på hvor lykkelig jeg var i det øjeblik. Jeg stod aller bagest, kunne slet ikke engang se ham, skreg bare, og sang med. Det var ikke der jeg var lykkelig, det var først da det hele var ovre. Jeg var så overvældet, stortudede, og kunne slet ikke forstå jeg var vågen, at jeg virkelig havde oplevet det her. Jeg havde lige været i samme rum som mit idol, som selveste Justin Bieber, det lød helt sindsygt. Jeg havde aldrig troet den dag ville komme. Men hvorfor sluttede det så hurtigt, det var jo lige begyndt? Tiden var fløjet afsted, og det hele var så urealistisk - som en drøm. Jeg savner følelsen af være lykkelig, tude af glæde, og opleve noget man aldrig troede man ville opleve. Jeg vil aldrig glemme den dag, det er det største der er sket i mit liv - mit lykkeligste øjeblik. Om bare mindre end 16 dage, står jeg i parken, skal opleve ham endnu engang, endnu tættere på, og grimmere end sidst er han da på ingen måde blevet. Måske vi endda får hans six pack at se? Hvem ved, vi kan jo kun håbe. Jeg kan ikke sige jeg glæder mig, for jeg kan slet ikke få det ind i mit hoved, jeg kan ikke forstå det. Det føles stadig så urealistisk.